Dansk Journalistforbund er ”kritisk, men positiv” over for det omdiskuterede EU-direktiv om ophavsret, som Europa-Parlamentets retsudvalg stemte igennem i forrige uge.

Især artikel 11 og artikel 13 i direktivforslaget har fået massiv kritik fra internetaktivister og tech-firmaer for at være et angreb på ytringsfriheden og det frie internet. 70 prominente internetfolk, herunder opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, og Wikipedia-stifter Jimmy Wales, har advaret mod især artikel 13.

Omvendt mener forslagets fortalere, der tæller store dele af musik-, forlags- og mediebranchen, at det skal sikre ophavsret på nettet på samme vilkår, som den gælder på fysiske produkter i dag.

Dansk Journalistforbund støtter forslaget. Og de dele, som forbundet er kritisk over for, handler ikke om, at det frie internet er i fare. Tværtimod vil DJ gerne stramme reglerne lidt mere, end de er i forslaget i dag. Det fortæller politisk konsulent Hans Jørgen Dybro.

”Det er et kritisk ja til forslaget herfra. Men vores støtte afhænger af, om vi kan være sikre på, at rettighedshavere, for eksempel journalister og fotografer, får nogle bedre garantier for, at man faktisk får vederlag, hvis ens materiale bliver brugt,” siger han.

Skal man betale for at linke?

Artikel 11 fastslår, at ophavsret også gælder til uddrag af materiale, såkaldte ”snippets”. Hvis du deler en artikel på fx Facebook i dag, trækker Facebook automatisk overskrift, billede og et uddrag af teksten ind i systemet. Dette er en ”snippet”. Det understreges dog i artikel 11, at citatretten stadig gælder. Så det afgørende spørgsmål er, hvor meget man må have med i et uddrag, før man skal bede om tilladelse og eventuelt betale.

Kritikerne tæller blandt andre IT-Politisk Forening, som i et høringssvar om forslaget kalder artikel 11 for ”en meget dårlig idé, som i værste fald kan have stærkt negative konsekvenser for internettets funktion og borgernes grundlæggende rettigheder til ytrings- og informationsfrihed”.

IT-Politisk Forening nævner blandt andet, at man i Spanien har indført lignende lovgivning, så fx en søgemaskine ikke må dele et uddrag af en artikel i et søgeresultat, medmindre der er en aftale med mediet bag artiklen.

”Resultatet var et voldsomt fald i antallet af henvisninger, som især var til skade for små nyhedsmedier. De spanske læsere kunne ikke længere finde artiklerne hos de mindre nyhedsmedier, hvilket naturligvis gik ud over deres indtægter,” skriver IT-Politisk Forening.

Derudover peger kritikerne på, at det vil blive dyrt og besværligt at debattere frit på nettet, hvis man risikerer at skulle betale for at bruge uddrag af eksempelvis artikler. Mange kritikere taler om, at artikel 11 indfører ”en skat på links”.

Hos Dansk Journalistforbund mener Hans Jørgen Dybro, at artikel 11 bygger på et rigtigt princip: At man skal have lov, før man bruger andres materiale ud over, hvad der ligger inden for citatretten.

DJ har dog også kritik af artikel 11. Men kritikken handler om, at det skal stå klart i lovgivningen, at en anvendelse skal udløse betaling direkte til rettighedshaveren.

”Der står ikke i artikel 11, at det er obligatorisk at betale vederlag, hvis man anvender materialet. Det vil vi gerne have skrevet mere klart ind,” siger Hans Jørgen Dybro.

Er det ikke i mediernes egen interesse, at deres materiale bliver delt?

”Jo, og der er masser af muligheder for at gøre det inden for citatretten eller ved at købe ret til at bruge materialet.” [factbox:0]

Anklager om overvågningsfiltre

Den nok mest kritiserede del af forslaget er artikel 13. Den stiller krav om, at udbydere af hjemmesider, hvor brugerne selv kan uploade store mængder materiale, skal sikre sig, at brugerne faktisk har rettighederne til det, de deler.

Det tolkes af både forsvarere og kritikere af forslaget sådan, at delingssider som Youtube skal have et filter, som tjekker alle uploads mod en database af beskyttet indhold. Hvis en bruger forsøger at uploade en musikvideo, som Sony har rettighederne til, skal filteret stoppe det før publicering. Kritikere har kaldt filteret for ”en censurmaskine”.

”Ved at kræve, at internetplatforme skal foretage automatisk filtrering af alt indhold, som deres brugere uploader, tager artikel 13 et hidtil uset skridt mod transformationen af internettet fra en åben platform for deling og innovation, mod at blive et redskab til automatiseret overvågning og kontrol af brugerne,” skriver de 70 kritikere fra it-branchen i deres protest, som er sendt til Europa-Parlamentets formand.

IT-Politisk Forening er også kritisk over for artikel 13. Foreningen henviser i sit høringssvar til, at det filter, som Youtube allerede i dag har implementeret, har blokeret lovligt indhold. Et eksempel i høringssvaret er optagelser fra en demonstration:

”En video af en gadedemonstration med politiske talere blev slettet fra Youtube, formentlig fordi der i baggrunden kunne høres musik, som skulle blokeres på Youtube,” skriver IT-Politisk Forening.

Kritikken af artikel 13 handler også om, at små virksomheder vil have svært ved at komme ind på markedet for delingstjenester, hvis man skal have et stort og dyrt filtersystem for at overholde loven.

Men DJ afviser kritikken.

”Artikel 13 finder kun anvendelse, hvis den giver adgang til ”store mængder” af materiale. Vi tolker det sådan, at ansvaret stiger med størrelsen. Det er et forsøg på at ramme de store virksomheder og ikke de små,” siger Hans Jørgen Dybro.

DJ er omvendt kritisk over for, at artikel 13 ikke klart indfører krav om betaling.

”Artikel 13 er vi positive over for. Men vi savner, at det står soleklart, at rettighedshaverne skal have vederlag, hvis deres materiale bliver brugt,” siger Hans Jørgen Dybro.

Lobbyisme

Lovforslaget har været flere år undervejs, og medieorganisationer som DJ har bedrevet heftigt lobbyarbejde undervejs. På DJ’s vegne har det især været det europæiske journalistforbund EFJ, der har udført arbejdet i Bruxelles.

En af hovedkræfterne er EFJ's præsident, danske Mogens Blicher Bjerregård. Han afviser blankt kritikken af ”censurmaskiner” eller ”skat på links”.

”Der er hverken tale om link-skat eller censur-maskine, men at rettighedshavere skal have betaling for, at deres materiale bliver anvendt, ellers tørrer kilderne efterhånden ind. Det kan aldrig blive censur, at man skal betale for at få adgang til indhold. Ingen vil påstå censur, fordi man skal betale for en bog eller en avis,” skriver Mogens Blicher Bjerregård i en mail.

Hans vigtigste opgave som lobbyist har været at sikre, at de danske aftalelicenser kunne fortsætte. Aftalelicens betyder blandt andet, at skoler og virksomheder kan betale til Copydan for at bruge materiale, og pengene derefter fordeles ud til rettighedshaverne. Det kender man i Skandinavien og det meste af Nordeuropa.

Mogens Blicher Bjerregård hæfter sig ved, at aftalelicensen er sikret i forslaget. Men ligesom Hans Jørgen Dybro ville han gerne have skrappere regler for, at man skal have tegnebogen frem og betale, hvis man bruger andres materiale.

”Det oprindelige forslag var meget lidt ophavsret-venligt, mens det er blevet noget bedre i det endelige udkast, men stadig ikke med tilstrækkelige garantier for, at rettighedshaverne fortsat får vederlag som i dag for videreudnyttelse af deres værker,” lyder det fra Mogens Blicher Bjerregård.

Hans Jørgen Dybro fremhæver også artikel 14, 15 og 16 om fair kontrakter og transparens i aftaler som vigtige positive skridt for DJ.

”Det er nogle løse formuleringer, men vi kan arbejde for at få noget fast ud af dem, når de skal implementeres i national lovgivning. Vi håber, at reglerne på langt sigt kan bruges til at undgå, at man kan flå en freelancer eller en medarbejder for deres rettigheder uden at give et rimeligt vederlag,” siger Hans Jørgen Dybro.

Stemt snævert igennem

I forrige uge blev direktivforslaget stemt igennem Europa-Parlamentets retsudvalg, som vedtog sin støtte til forslaget med visse ændringer med 14 stemmer for, 9 imod, og 2 hverken for eller imod. Det fremgår af Europa-Parlamentets stemmeoptælling.

Både artikel 11 og artikel 13 overlevede retsudvalgets afstemning, selvom det blev tæt. Parlamentet offentliggør ikke stemmetal for de enkelte ændringsforslag, men ifølge Piratpartiets Julia Reda blev artikel 11 vedtaget med kun 13 stemmer for og 12 imod. Artikel 13 blev vedtaget med 15 for og 10 imod.

Og Hans Jørgen Dybro hæfter sig da også ved, at der kan ske meget med lovforslaget endnu.

”Især artikel 11 og 13 er slet ikke forhandlet færdige endnu,” siger Hans Jørgen Dybro.

Næste skridt er, at Europa-Parlamentet skal forholde sig til retsudvalgets indstilling. Hvis Parlamentet bakker op, starter forhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet. Og hvis de bliver enige, skal forslaget vedtages endeligt og herefter implementeres i alle lande.