search

Den tabte generation

En generation af unge kan være gået tabt for de klassiske medier. »Det bliver en kamp at få dem ind i folden,« siger Søren Schultz Jørgensen, der undersøger fænomenet på SDU. Løsningen handler om fællesskaber

»Det ser ud, som om vi har at gøre med en generation, der er mere eller mindre tabt for de klassiske nyhedsmedier, ikke mindst aviserne. De er vokset op i husstande, der har opsagt avisabonnementet på et tidspunkt, hvor avishusene endnu ikke havde fået fingeren ud i forhold til digital produktudvikling og sociale medier. Derfor bliver det en kamp at få dem ind i folden.«

Sådan lyder det sammenfattende fra Søren Schultz Jørgensen, ph.d. Fellow på Center For Journalistik på SDU, hvor han forsker i publicistiske mediers relation til brugerne. En relation, der var naturlig under parti-pressen, som blev afviklet med omnibuspressen – men som nu skal genopfindes, hvis de gamle medier skal give mening for nye generationer af brugere.

Journalisten har besøgt 1.i på Rødovre Gymnasium. Vi har spurgt eleverne, hvilke medier de bruger. Og de viser sig at være storforbrugere af især sociale medier, imens de ikke bruger mange minutter på at læse klassiske nyheder.

Du kan selv møde klassens elever og gå på opdagelse i Journalistens interaktive klassefoto her. Hvis du gerne vil se det i en større udgave, kan du følge linket her.

 

Der er reelt tale om et generationsspring, forklarer Søren Schultz Jørgensen.

»Vi voksede op med, at Radioavisen klokken 12.00 var et ritual for vores forældre og fik nærmest masseret tryksværte ind i øjnene. Men de unge, Journalisten har talt med, har ikke været udsat for den socialisering. De publicistiske medier har tabt de unges hverdag, og de unge har ikke fået opbygget rutiner om nyhedsforbrug. Der skal skabes nye vaner.«
Når unge i en gymnasieklasse nærmest lever med mobilen i hånden, mener Søren Schultz Jørgensen, at der er tale om et nyt mønster, der ikke kan fjernes eller ”opdrages” væk. Men det kan måske styres og udnyttes.

»Måske kan de publicistiske medier påvirke de unge, hvis medierne er offensive og ikke lader Facebook, Twitter og så videre bestemme og sætte sig på alt det sociale.«

Søren Schultz Jørgensen fremhæver, at for eksempel DR Ultra med nyheder for børn og unge har succes med at tage seere fra kommercielle kanaler. Han ser også en tendens til, at journalistik i dag i langt højere grad tager udgangspunkt i cases, der skaber en identifikation, som brugerne også får på de sociale medier.

Men udviklingen mod nye bæredygtige forretningsmodeller, der kan stimulere fællesskabsfølelsen, har en pris.
»Vi er rent journalistisk i en bevægelse, hvor identifikation overgår væsentlighed. Aviser og mediehuse laver aktiviteter for specielle segmenter – rejser, klubber og debatmøder. Alle redaktioner taler om fællesskaber. Men det betyder også, at vi spejler læserne i stedet for at vise dem virkeligheden.«

Spørgsmålet er også, om mediehusenes forsøg på at opdyrke fællesskaber betyder, at det store favnende sammenhold smuldrer.
»Det kan betyde, at der kan blive så langt fra det ene lejrbål, som den ene grupper varmer sig ved, til det næste lejrbål, at de ikke kan se hinanden.«


Søren Schultz Jørgensen – foto: Tuala Hjarnø

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen