search

Bladtegnerne hylder forgængere ved at tegne dem

"Man kan virkelig se, hvilken betydning de gamle har haft for danmarkshistorien og bladtegningen," siger tegner Erik Petri, der har redigeret en ny bog, hvor 55 danske bladtegnere har hyldet kolleger, som har inspireret dem. Se to af tegningerne fra bogen her

55 danske tegnere har bidraget til bogen 'Tegnere tegner tegnere', som forlaget Fahrenheit og Danske Bladtegnere lancerer om et par uger.

Bogen rummer 55 tegneres hyldest til hver deres kollega. Hver tegner har fået en side til at illustrere en af de kolleger, de står på skuldrene af. Otto Dickmeiss har for eksempel tegnet Louis Moes liv og karriere som et træ, og Lars Refn har tegnet Fritz Jürgensens liv og karriere omkring et urværk. 

”Styrken i Danske Bladtegnere har altid været, at vi er til gensidig inspiration for hinanden på tværs af generationerne. De seneste år har vi fået mange nye og unge medlemmer, som ikke kender foreningens historie, og det var afsæt for projektet,” forklarer bladtegner Erik Petri, der har redigeret bogen.

Bygger bro mellem generationerne

Han tog initiativ til projektet i 2014 uden dog at ane, at det skulle ende med en bog. Men projektet greb om sig, og især Danske Bladtegneres yngre kræfter greb chancen for at tegne en side om en afdød eller nulevende kollega, som de har ladet sig inspirere af.

”Da jeg blev medlem, var der et indtægtskrav på 16.000 kroner per måned. Det betød, at medlemmerne langsomt dryppede ind. I dag er der intet indtægtskrav for nyuddannede, hvis de var medlemmer som studerende. Det giver flere unge medlemmer og en anden energi. Men det kræver også et stykke arbejde at bygge bro mellem generationerne, når en bølge af unge skyller ind i en forening, der har haft en gennemsnitsalder godt over 50,” siger Erik Petri.

[gallery:0]

Danske Bladtegnere er en lille forening med knap 70 medlemmer. Erik Petri fortæller, at samtlige nyere medlemmer har bidraget til 'Tegnere tegner tegnere', nogle med to tegnede sider.

”I bogen får man visualiseret en ældre tegner, som har sat et aftryk på faget, i en mere nutidig streg og tone. Man kan virkelig se, hvilken betydning de gamle har haft for danmarkshistorien og bladtegningen. Uden Arne Ungermann havde vi ikke den tegnede intro til 'Matador'. Uden Vilhelm Hansen, ingen Rasmus Klump. Den danske tradition er meget rig, selv om vi er et lille land: Du kan se kvindekampen, den frie seksualitet, kritikken af sociale forhold, censuren. Rigtig mange tegnere har sat streg på temaer i tiden,” siger Erik Petri.

[factbox:0]

Sjovt at lære historien at kende

Journalisten har fået lov at vise nogle af bogens illustrationer, udvalgt af Erik Petri. Den ene er Jørgen Bitschs hyldest til Herluf Bidstrup (1912-1988), den anden er Mia Mottelsons hyldest til Gerda Ploug Sarp (1881-1968).

(artiklen fortsætter under illustrationen)

Illustration: Mia Mottelson har tegnet Gerda Ploug Sarps liv og karriere til bogen 'Tegnere tegner tegnere'.

 

”Jeg er rimeligt ny og kender ikke så meget til bladtegningens historie i Danmark, så jeg tænkte, at det kunne være meget sjovt at være med. Det er et fedt projekt, som giver lidt opmærksomhed til bladtegnerne. Vi kan vise, hvad vi kan, både med tegningerne i bogen, men også ved at fortælle bladtegnernes historie før i tiden,” siger Mia Mottelson.

Hun valgte selv at illustrere bladtegner Gerda Ploug Sarps liv og karriere. Gerda Ploug Sarps streg var traditionel, men hun blev alligevel en historisk skikkelse i dansk bladtegning, da hun var en af de første kvinder i faget. Gerda Ploug Sarp tegnede blandt andet politisk satire og er kendt for at tegne, mens hun var interneret under den tyske besættelse af Danmark. Tegningerne blev smuglet ud og blev efter besættelsen til bogen 'Kvinder i bur'.

Mia Mottelson er selv født i 1986 – 18 år efter at Gerd Ploug Sarp døde.

”Bladtegning har været et meget mandsdomineret fag, så jeg ville lave noget om en kvinde. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Gerda Ploug Sarp før, men hun viste sig at være en meget interessant kvinde, som har vist vejen for andre,” siger Mia Mottelson.

Hvad kan man i dag lære af hende?

”Jeg synes, man kan lære noget fandenivoldskhed. At man bare skal springe ud i det i stedet for at lade sig begrænse af, at andre siger, man ikke kan. Det handler ikke kun om ligestilling, men også alt muligt andet i hendes liv,” siger hun.

Illustration: Jørgn Bitsch har tegnet Herluf Bidstrups liv og karriere til bogen 'Tegnere tegner tegnere'.

 

Præciseret klokken 15.48: Et af Erik Petris citater kunne forstås sådan, at indtægtskravet er afskaffet helt. Han forklarer, at indtægtskravet ikke gælder for dimittender, der allerede blev medlemmer på studiet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen