”Bringes med støtte fra: TrygFonden,” står der i toppen af 32 artikler på Videnskab.dk. Når man kommer et stykke ned i hver artikel, finder man ud af, at artiklerne ikke bare er finansieret af Trygfonden, men også handler om forskning, der er finansieret af Trygfonden.
Du kan se et eksempel på en af artiklerne her.
Trygfonden er ikke de eneste, der betaler Videnskab.dk for at udbrede kendskabet til den forskning, de finansierer.
Danmarks Grundforskningsfond gør det også – se eksempelvis denne artikel. Det samme gør Det Frie Forskningsråd her. Og skriver man ”bringes med støtte fra” ind i søgefeltet på Videnskab.dk, finder man en række andre partnerskaber.
Mediejurist: I strid med både lovgivning og presseskik
Men er det annonce eller journalistik?
Det kan være svært at regne ud. Journalisten fremlægger artiklerne for Peter Lind Nielsen, der er advokat med speciale i mediejura hos advokatbureauet Bird & Bird.
”Da du sendte linket til mig, tænkte jeg: Nåh, men Trygfonden støtter jo så meget. Så jeg troede, at Videnskab.dk får en årlig driftsstøtte fra Trygfonden. Man skal igennem nogle links for at finde ud af, at den enkelte artikel er købt og betalt af Trygfonden," siger han.
Efter at have klikket rundt på siden, er hans konklusion dog klar:
”Der er tale om annoncer.”
”Problemet er, at man får det blandet, så det ser ud, som om det er almindeligt redaktionelt indhold. Det er det ikke. Og jeg synes ikke, at jeg som læser bliver så pokkers meget klogere af, at der står ’med støtte fra’. Hvis Trygfonden har betalt for det, så er det en annonce eller en reklame, og så skal det varedeklareres,” siger han.
”Ud over markedsføringslovens paragraf 4, så er det også i karambolage med reglerne for god presseskik. Her står der, at der skal være en skarp skillelinje mellem redaktionelt indhold og annonce. Og den skarpe linje har jeg noget svært ved at se her,” konstaterer Peter Lind Nielsen.
Vandrer videre til JP uden annoncemærkning
Andre medier har angiveligt også svært ved at forstå Videnskab.dk’s samarbejdsformer. I hvert fald vandrede en artikel på Videnskab.dk, som er betalt af Trygfonden, videre til Jyllands Posten og Kristeligt Dagblad, uden at mærkningen i toppen fulgte med.
Det drejer sig om denne artikel om, at mindfulness kan øge livskvaliteten hos syge personer.
Her kan du se den samme artikel hos Kristeligt Dagblad – men uden mærkning.
Og her er den hos Jyllands Posten – igen uden mærkning.
”Min redaktør ville rulle med øjnene”
Gunver Vestergaard har en ph.d. i forskningsformidling og er assisterende videnskabsredaktør og videnskabsjournalist på Weekendavisen. Hun forklarer, at hun ikke har hørt om denne form for native advertising i videnskabsmedier andre steder i verden – altså hvor en fond og en redaktion indgår en økonomisk aftale om journalistisk dækning af fondens forskning.
Om artiklerne på Videnskab.dk siger hun:
"Man kan på ingen måde gennemskue, at det er reklame. Man skal langt ned i den enkelte artikel for at se, at den forskning, artiklen handler om, er støttet af Trygfonden. Først der kan man gennemskue, at Trygfonden har støttet en artikel om dem selv. Hvis der stod ’reklame’ eller andet, så kunne man med det samme gennemskue det," siger hun.
"Det er et problem, fordi fondene er en magtfaktor. Hvis man som videnskabsjournalist ikke har en uafhængighed i forhold til fondene, så kan man ikke lave kritisk videnskabsjournalistik,” mener hun.
"Min redaktør ville rulle med øjnene, hvis jeg kom og foreslog sådan en aftale," siger hun.
Kommentarsporet går amok
Samarbejdet med Trygfonden forvirrer også læserne. Det kan man se i kommentarsporet til en artikel med rubrikken ”Funktionelle lidelser udfordrer lægevidenskabeligt paradigme”. Artiklen er ikke støttet af TrygFonden, men refererer til forskning, som er støttet af TrygFonden.
En læser ved navn Bente Stenfalk skriver:
”Denne artikel er i virkeligheden IKKE en artikel, men en REKLAME for funktionelle lidelser, betalt af TrygFonden, som støtter hele setuppet om funktionelle lidelser, som Trygs forsikringsselskaber sparer millioner på.”
En anden læser – Ove Kjær Kristensen – går skridtet videre:
”Jeg er i øjeblikket ved at undersøge det lovgrundlag, som Videnskab.dk er etableret på, da det hører ind under Styrelsen for Forskning og Innovation,” skriver han og fortsætter længere nede:
”Jeg vil undersøge, om der er nogen politikere, der vil rejse denne artikel i Folketinget over for den ansvarlige minister, når denne artikel her ikke er uvildig.”
Redaktionssekretær Ditte Svane-Knudsen svarer de to læsere.
”Jeres anklager hører ingen steder hjemme – der er hverken hold i argumenterne om, at artiklen er en reklame eller betalt af Trygfonden, så jeg vil på redaktionens vegne gerne frabede mig den slags sure opstød,” skriver hun.
”Videnskab.dk får et troværdighedsproblem”
Men kommentarerne tyder på, at Videnskab.dk har givet sig selv et troværdighedsproblem, mener Gunver Vestergaard.
”Videnskab.dk får et troværdighedsproblem over for læserne, fordi de den ene dag bringer sponsoreret indhold betalt af Trygfonden og den næste dag trykker en almindelig journalistisk artikel, som nævner Trygfonden. Det er jo derfor, mediehusene har travlt med at sige, at der skal være vandtætte skotter mellem native advertising-afdelingen og redaktionen. Fordi en sammenblanding gør det svært for læserne at tro på, at mediet er uafhængigt,” siger hun.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du i øvrigt læse mere om statens forhold til Videnskab.dk.
”Ud over redaktionens eget stof kommer videnskab.dk også til at bringe artikler fra universiteter og forskningsinstitutioner, som har lyst til at samarbejde,” skriver ministeriet.
Redaktør: ”Vi gør ikke det her, fordi vi synes, det er fedt”
Vibeke Hjortlund er ansvarshavende chefredaktør på Videnskab.dk. Journalisten fremlægger kritikken fra advokat Peter Lind Nielsen og Gunver Vestergaard for hende.
Hun siger:
”Vi gør ikke det her, fordi vi synes, det er fedt. Vi gør det for at styrke vores økonomi. Vi er nødt til at tjene nogle penge, hvis vi skal have løn til vores journalister. Halvdelen af vores indtægter er statsstøtte. Den anden halvdel er et kludetæppe: Kurser i forskningsformidling og andre ting. Vi prøver på at gøre alt muligt, så vi kan udkomme på en fornuftig måde.”
”Jeg synes, det er meget tydeligt”
Vibeke Hjortlund mener ikke, at problemet er så stort, som Peter Lind Nielsen og Gunver Vestergaard gør det til.
”Jeg undrer mig over, at det ikke er tydeligt for Peter Lind Nielsen. Jeg synes, det er meget tydeligt, at det er med støtte,” siger hun og uddyber:
”Da vi landede på mærkningen ’med støtte fra’, så var det på råd fra Danske Mediers specialist på området, Christina Moshøj. Ud over at vejlede os om, hvilken formulering vi kunne bruge i deklareringen, roste hun os faktisk for, at vi så tydeligt viser, der er tale om en anden type indhold end det redaktionelle. Vi gør det faktisk tydeligere end mange andre medier.”
Men når en advokat med speciale i mediejura har svært ved at kende forskel på jeres redaktionelle artikler og de her artikler, som han definerer som annoncer, er det så ham, der er dum, eller jer, der ikke kommunikerer klart nok?
”Jeg tror ikke, han er dum. Men han har sine holdninger. Jeg er nødt til at læne mig op ad Danske Medier, som er min interesseorganisation,” siger Vibeke Hjortlund.
Anbefaler 'annonce’, ’reklame’ eller ’sponsoreret indhold'
Seniorkonsulent og jurist i Danske Medier Christina Moshøj, der altså har rådgivet Videnskab.dk i den aktuelle sag, ønsker ikke at udtale sig om Videnskab.dk til Journalisten. Men hun henviser til Danske Mediers vejledning om annoncørbetalt indhold fra 2016.
Her finder man ikke betegnelsen ’med støtte fra’. Danske Medier anbefaler i stedet, at man bruger betegnelser som 'annonce’, ’reklame’ eller ’sponsoreret indhold'.
"Hvis man følger vores anbefaling og bruger en af de her betegnelser, så mener vi, at man lever op til reklameidentifikationskravet i markedsføringslovens paragraf 4," siger Christina Moshøj.
”Vi annoncerer ikke for noget”
Tilbage til Vibeke Hjortlund.
Er du enig i, at der er tale om annoncer?
”Vi annoncerer ikke for noget. For mig har annoncer en klang af, at man vil sælge noget. Her er der tale om almennyttige fonde, som ikke skal sælge noget, men som finansierer forskning, og som har en interesse i at fortælle omverdenen om den forskning, de finansierer,” siger hun.
Hun forklarer, at Videnskab.dk ”selv har hånd og halsret over dette indhold, der produceres efter samme retningslinjer som det redaktionelle”. Hun henviser til Videnskab.dk’s retningsinliner på området.
”Vi har det sidste ord. Og det er et krav, at journalisten også skal tale med andre kilder end den forsker, der har fået pengene fra den pågældende institution. Det er med til at nuancere og underbygge,” siger hun.
Men gør det artiklerne til mindre ’annonce’, at I har det sidste ord i forhold til indholdet?
”Det synes jeg, det gør. Jeg synes, det er væsentligt, at vi har de retningslinjer for produktionen af indholdet,” mener Vibeke Hjortlund.
”Hvis vi skrev ’annonce’ over en artikel, så tror jeg, at vores brugere ville tro, at vi prøvede at sælge dem noget. Men der er ikke et produkt til salg,” siger hun.
Men hvis ikke det er uafhængigt redaktionelt indhold, og det heller ikke er annonce, hvad er det så?
”Det er indhold, som bringes med støtte fra vores partnere: Artikler, der er produceret efter samme retningslinjer som det redaktionelle, men som produceres af freelancere.”
Laver de her freelancere også almindelige redaktionelle artikler for jer?
”Det kan de gøre. Det er en diskussion, vi har haft. Vi forsøger at holde det nogenlunde adskilt, men en freelancejournalist kan godt lave begge dele,” siger Vibeke Hjortlund.
Nu vil Videnskab.dk ændre mærkningen
Der er dog forandringer på vej hos Videnskab.dk. Journalisten taler med Vibeke Hjortlund to gange. Første gang siger hun:
”I april kommer der nye designelementer på Videnskab.dk. Og noget af det, vi vil tydeliggøre i forhold til det, er, at det skal være nemmere at finde hen på de redaktionelle retningslinjer for de her artikler.”
Senere på dagen taler Vibeke Hjortlund med Danske Medier. Herefter kontakter hun atter Journalisten og fortæller, at hun også vil ændre selve mærkningen.
”Vi kommer til at tydeliggøre det yderligere,” siger hun og uddyber:
”Jeg kan ikke sige dig på stående fod, præcis hvad det bliver. Måske bliver det en udvidet deklaration, som bliver meget præcis, hvor der kommer til at stå 'med økonomisk støtte' og nogle flere ord om pengene og produktionen. Måske bruger vi udtrykket 'sponseret indhold' – jævnfør Danske Mediers retningslinjer fra 2016. Men der kommer aldrig til at stå 'annonce', for det, mener jeg ikke, giver mening.”
29 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er du forretningsmand eller kvinde? Er du i nogen økonomisk rod eller har du brug for penge til at starte din egen virksomhed? Har du brug for et lån til at betale gæld eller købe et hus eller en bil? 3% lånetilbud gælder, hvis du har brug for et lån, så vi kan fortsætte fremad: luthor2.corploanfirm@gmail.com , whatsapp nummer: +18635356458
* Investorer Lån
* Gældskonsolidering
* Second Mortgage
* Business lån
* Personlige lån
* Internationale lån
3% lånetilbud gælder nu
For en ordens skyld: På Videnskab.dk har vi strikse regler for debatten under vores artikler. Herunder tillader vi ikke afsporing, tomgang, tilsvining osv. Det slår vores debatmoderator hårdt ned på. Vores debatregler kan findes her: http://videnskab.dk/node/20617
Jeg synes helt klart skal være noget der bør blive undersøgt. Tak til Thomas Møller Larsen for at have modet og styrken til at lave den flotte research.
Jeg har selv meget dårlig erfaringer med Videnskab.dk hvor jeg trods en god tone, blev rimelig groft angrebet / chikaneret af diverse debattører som blev støttet op af Vibeke Hjortlund, hvorefter jeg af selv samme redaktør blev blokeret i at skrive.
Vibeke Hjortlund har gået ind i selve debatten og taget parti med aktørerne.
Det er virkelig dårlig journalistisk stil, og skræmmende at en redaktør ikke bevare sin egen objektivitet i forhold til friheden som borger at kunne ytre sig.
Jeg har ikke på noget tidspunkt været usaglig, men har tiltider haft andre indfaldsvinkler som åbenbart ikke er faldet i god jord.
Det virker på mig at videnskab.dk er et forum med nogle helt klare økonomiske kommercielle aftaler mellem diverse foreninger eller firmaer der helt har deres egeb dagsorden.
Godt at tingene kommer frem.
Jeg er ikke i tvivl om at Trygfonden er en af dem.
Med Venlig Hilsen
Berith Zenia Fagergaard
Kære Henning. Det er egentlig ret enkelt. I henhold til Radio24syvs sendetilladelse, som du kan læse på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, må vi gerne have sponsorerede programmer. De programmer skal overholde sponsorbekendtgørelsen som kan findes på:
www.statsnet.dk
Det har som sådan intet at gøre med om vi er 90 eller 100 % licensfinansieret. Det er et valg vi i henhold til sendetilladelsen selv kan beslutte. Vi har et fint samarbejde med Carlsbergfondet som gerne vil støtte programmer med fokus på videnskab. Fondet har naturligvis absolut ingen indflydelse på indholdet - det er alene radioens programchefer og værten Lone Frank, som beslutter emner og gæster i programmet.
Spændende debat. Nu hvor vi er i gang. Kan nogen forklare, hvad det betyder, at "24 spørgsmål til professoren" på Radio24syv er produceret "i samarbejde med Carlsberg Fondet"? Her har vi at gøre med en 100 pct licensfinansieret radiokanal- eller det troede jeg i hvert fald.
Flere