I tirsdags var det et nyt Berlingske, der mødte læserne på nettet. Nu er det meste indhold tilgængeligt for alle, mens udvalgt premium-indhold kun er for abonnenter. Et lille ”For abonnenter” under rubrikken på udvalgte historier på forsiden viser, at her skilles vejene for de betalende og de ikke-betalende brugere.

Både Politiken, Information, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og BT benytter sig af denne model. Og nu er Berlingske altså også kommet med.

Nemt at se, hvad man får for pengene

Når den såkaldte freemium-model, hvor noget indhold er gratis, free, og noget er for abonnenter, premium, vinder frem i medielandskabet herhjemme, er det, fordi det er nemt at se, hvad man får for pengene. Det fortæller forsker ved IT Universitetet (ITU) Aske Kammer, som blandt andet forsker i, hvordan digitalisering påvirker journalistikken.

»Med freemium-modellen er det nemt at se, hvad man får for pengene. På forsiden kan man nemt se, hvad man kan få adgang til, hvis man betaler,« siger han.

Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske, bød tirsdag morgen velkommen til det nye Berlingske online. Her skrev han:

”På det nye berlingske.dk i et nyt design og med en langt bedre brugeroplevelse har vi samtidig gjort det tydeligere, hvad abonnenter har adgang til – i modsætning til ikke-abonnenter.”

Berlingske havde tidligere en model, hvor de første 10 artikler i måneden var gratis, men ifølge Aske Kammer giver det god mening, at Berlingske nu også følger med over til freemium-modellen.

»Det er nemmere som medie at kommunikere med freemium-modellen. Hvis der er 10 gratis artikler, vil de være forskelligt, hvilke 10 du læser, og hvilke 10 jeg læser. Vi får noget forskelligt ud af det. Denne her model er mere gennemsigtig,« forklarer Aske Kammer.

Crowdfunding hitter 

Hvis man retter blikket mod udlandet, sker der ifølge Aske Kammer flere forskellige interessante ting i forhold til betaling for online journalistik. Han nævner Blendle, som er en slags online aviskiosk, hvor indhold fra mange forskellige medier samles, og hvor man betaler pr. artikel, man gerne vil læse. Det har Journalisten tidligere skrevet om her. 

Derudover nævner Aske Kammer crowdfunding som det nye inden for betalingsmodeller.

»Vi ser også forskellige crowdfundingsites som Peblish herhjemme og De Correspondent i Holland, hvor brugerne sammen rejser penge til nyhedssites. Den form for finansiering fungerer sandsynligvis bedre med nichemedier, for der er ikke på samme måde et hul i markedet for omnibusmedier. Der kan man altid finde nyhederne et andet sted,« siger han.

Journalisten har tidligere skrevet om, hvordan podcasten 'Kongerækken' finansierede 10 nye afsnit med crowdfunding via Peblish.

De tre mest kendte finansieringsformer online er freemium, dertil kommer den hårde betalingsmur, hvor man kun kan læse de første linjer i en artikel, og man derefter skal logge ind, samt New York Times-modellen, også kaldt The Metered Model, hvor hver bruger har x antal gratis artikler i måneden og derefter skal være abonnent for at læse med.