“At håndtere billedet af krisen er mindst lige så vigtigt som selve krisen”

Når et terrorangreb rammer, er kommunikationen til befolkningen lige så vigtig som at håndtere krisen, mener chefen for svensk enhed, der stod sin prøve ved terrorangrebet i Stockholm. Her fortæller hun om forløbet, som har været forberedt i flere år

Da en lastbil i april pløjede mennesker ned på Drottninggatan i Stockholm, kom det – desværre – ikke bag på myndighederne. I den enhed, der har ansvar for at koordinere myndighedernes kommunikation til borgerne, gik man nærmest og ventede på, at terroralarmen ville gå.

”Da vi fik den første melding klokken 14.53, var vi indstillede på, at nu skete det, vi havde ventet. Så vi følte os meget forberedte. Det var som en maskine, der gik i gang.”

Sådan fortalte Anna Nyman, fra den svenske beredskabsmyndighed MSB, da hun torsdag optrådte på et seminar i København om myndigheders og mediers krisekommunikation. Hun er chef for den enhed, der blandt andet gennem sociale medier og sitet Krisinformation.se håndterer den centrale myndighedskommunikation, når der opstår kriser.

Den 7. april, hvor angrebet skete, havde enheden så sent som samme morgen haft en gennemgang af angrebet på Westminster Bridge i London to uger tidligere med henblik på, hvilke erfaringer med myndighedskommunikationen man kunne tage med sig.

”I Sverige havde vi en terrorhandling så tidligt som i 2010, hvor en mand sprængte sig selv i luften på gaden, og siden har vi arbejdet med at forberede os på det her. De seneste to år har der været en række af hændelser i Europa. Og i hvert eksempel har vi kigget på, hvordan man har gjort,” sagde hun.

Havde forberedt tweets

Et eksempel på forberedelsen er en række tweets, som man på forhånd havde gjort klar med praktiske opfordringer til borgerne om at hjælpe myndighederne med at sprede information, være kildekritiske, undgå rygtespredning og ikke dele billeder af skadede.

Fra den første melding kom klokken 14.53 om en lastbil på Drottninggatan og sårede mennesker, gik der ikke mange minutter, før informationsstrømmen var i fuld gang. Klokken 15.15 meldte beredskabsmyndigheden for første gang ud på Twitter med en henvisning til politiet, og tre minutter senere lå første Facebook-opslag klar. Dernæst gik det slag i slag med information om, hvad man vidste om hændelsen, samt råd og opfordringer til, hvordan folk skulle forholde sig.

Selv om antallet af ramte personer begrænsede sig til i alt fem døde og 12-15 skadede, fik hændelsen et stort omfang på flere måder. De offentlige transportmidler i indre Stockholm blev standset, hvilket gjorde, at mange tusinde mennesker mere eller mindre strandede i byen. Det førte videre til, at mange mennesker brugte de sociale medier og hashtagget #openstockholm til at åbne deres kontorer og hjem for strandede personer. Den logistiske situation var også en opgave for Krisinformation.se at orientere om.  

Krisinformations ”dækning” at terrorangrebet blev på symbolsk vis afsluttet med billedet af den store fælles manifestation på Sergels Torg, få meter fra det sted, lastbilen blev kørt ind i storcenteret Åhléns.

”At håndtere billedet af krisen er mindst lige så vigtigt som at håndtere selve krisen,” som Anna Nyman forklarede.

Stadig manglende koordination

Hendes enheds opgave i MSB er ikke kun at formidle, men også at koordinere den kommunikation, som forskellige myndigheder hver især står bag. Formålet er, at der kommer klare og entydige udmeldinger fra de offentlige myndigheder om, hvad der foregår, og hvordan man skal forholde sig.
Selv om de svenske myndigheder arbejder målrettet med dette, er der dog stadig et forbedringspotentiale.

Det noterede seminarets anden svenske gæst, Daniel Kjellberg, der er redaktionschef på nyhedsbureauet TT. Under TT’s intensive dækning af begivenheden arbejdede man længe forgæves for at få officielle meldinger om tabstallet.

”En ting, som vi interesserer os meget for, er, hvor mange der er ramte. Klokken 16.01 kunne politiet på stedet bekræfte, at der var tre dræbte og mindst otte sårede. Men det centrale politi ville ikke bekræfte noget, heller ikke på pressemødet klokken 17.41, hvor de i stedet henviste til Landstinget, der har med sygehusene at gøre,” fortalte han.

TT og de øvrige medier måtte vente helt til klokken 20.34, hvor Landstinget meddelte, at en person var død på sygehuset, og så henviste de for øvrigt tilbage til det centrale politi, der herefter bekræftede, at der var fire døde og 12 sårede.

”Vi kommer i en dårlig situation, hvor man får forskellige informationer fra forskellige myndigheder – politiet på gerningsstedet, det centrale politi, Landstinget. Vi har en reporter, der forsøger at finde ud af, hvor mange ofre der er, og hvem de er – mænd, kvinder, børn, udlændinge. Men det bliver næsten søndag, før vi får noget at vide. Så samordning er vigtigt,” konstaterede Daniel Kjellberg.

Medier spiller vigtig rolle

Det var nu ellers ikke, fordi TT manglede informationer, konstaterede han også. I og med hændelsen foregik i det centrale Stockholm, tog det ikke mange minutter at få reportere og fotografer til gerningsstedet, samtidig med at mange på redaktionen kendte folk, der var tæt på angrebet, da det skete.

”Vi var ikke i et informations-vakuum. Tværtimod. Vi fik utroligt meget information om, hvad der var sket, og kunne hurtigt danne os et godt billede af hændelsen.”

De traditionelle medier slog da også myndighederne i forhold til at være hurtigst ude med information om terrorhandlingen. Klokken 15.04 – 11 minutter efter første alarmopkald – sendte TT en nyhedsflash, hvor de citerede Aftonbladet for at fortælle, at et køretøj var kørt ind i en folkemængde. Klokken 15.18 kom første billede fra stedet, og siden kørte TT-møllen med omkring 100 nyhedstekster, 1.000 still-billeder og 40 web-tv indslag alene inden for det første døgn.

At medierne er hurtigere og har støre gennemslagskraft som informationskanal, er uomgængeligt, mener Thomas Dybro Lundorf, pressechef i det danske Beredskabsstyrelsen. Det var Beredskabsstyrelsen, der stod bag seminaret. Thomas Dybro Lundorf fortalte, at kun 10 procent af befolkningen angiver, at de i en krisesituation vil søge deres information hos myndighederne, mens resten regner med at få det i medierne.

Derfor er pressen ifølge Thomas Dybro Lundorf ”en vigtig del af den kritiske infrastruktur i forhold til at få meddelelser frem”.

På trods af dette er der ikke nogen formel dialog mellem myndigheder og medier om, hvordan man sikrer den bedste information til borgerne i krisesituationer, hverken i Sverige eller i Danmark, og det vil være oplagt at overveje, lød en af seminarets afsluttende konklusioner.

1 Kommentar

Lars Sundling
22. MAJ 2017
"Selv om antallet af ramte
"Selv om antallet af ramte personer begrænsede sig til i alt fem døde og 12-15 skadede". Hvem er så iskold, at kvantificere 5 døde til termen´Begrænsede´? I øvrigt undgår artiklen, at omtale alle de fejlmeldinger media udsendte under de kritiske minutter, bl. a. at der skulle være samtidige skudepisoder (under jagten på gerningsmanden) i andre dele af Stockholm. Endvidere var Svensk Polis så "heldig", at attentatet fandt sted samtidig med et vagtskifte, hvilket betød at politiressourcerne var dobbelt op i timerne omkring tragedien og dermed kunne indrapportere oplysninger i en mængde, som ikke ville være muligt under en normal vagt.