En samtale mellem en pressechef og en journalist er som udgangspunkt til baggrund, siger flere pressechefer og bakker op om udtalelser fra Henrik Qvortrup.
I TV2 News-programmet Presselogen søndag rækker TV 2's politiske redaktør Henrik Qvortrup en lille moralsk hånd til forsvarsministerens pressechef Jacob Winther, da han kritiserer DR for at offentliggøre et telefoninterview, hvor Winther angiver Jægerkorpset selv som kilde til TV 2-historien om jægersoldater i Irak.
»Der er helt tydeligt, at der her er en indforståede kontakt, som der i øvrigt altid er når journalister og pressemedarbejdere taler sammen, om, at det ikke er til offentliggørelse. Det er en baggrundssnak,« sagde Qvortrup.
Og den opfattelse står han ikke alene med. Journalisten.dk har talt med flere pressechefer, der er enige i den betragtning.
»Hvis journalisterne vil have noget til citat, plejer de at sige det. Den almindelige praksis er, at journalisten på et tidspunkt spørger: vil du sige noget om det her? Det bygger på sådan en grundfornemmelse for, hvor man har hinanden,« lyder det fra SF's pressechef Claus Perregaard.
Han fortæller, at det kun er yderst sjældent, at journalisterne overhovedet er interesserede i at få udtalelser fra ham, da det som regel er politikerne, der er interessante.
Samme melding kommer fra kulturministerens pressechef Martin Skovmand.
»Min tilgang er, at det som udgangspunkt, når man taler med en pressechef, er til baggrund med mindre andet er aftalt. Så jeg er enig med Qvortrup,« siger han.
Det er DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup imidlertid ikke. Han har tidligere over for Journalisten.dk betegnet pressechef Jacob Winther som ministerens talsmand, og siger, at det må være talsmandens ansvar at gøre opmærksom på, hvis dele af samtalen skal uden for citat.
»Det skulle være mærkeligt, hvis man ikke kan citere en talsmand. Hvad har man dem ellers for? Og det skulle være mærkeligt, hvis en talsmand ikke kan finde ud af at give udtryk for, om dele af et interview skal være uden for citat,« sagde Ulrik Haagerup.
Den udtalelse opponerer Martin Skovmand stærkt imod.
»Jeg er lodret uenig med Haagerup. Det forstå jeg ikke, hvor han har fra. Det står der ingen steder skrevet, at pressechefen samtidig er talsmand,« siger Skovmand.
Han tilføjer dog, at han selv som regel foretrækker at være på den sikre side og gøre opmærksom på, at han taler til baggrund.
I det konkrete DR-interview kontakter journalisten Jacob Winther. Hvis det andet havde været tilfældet, ville det for Claus Perregaard fratage journalisten for en del af ansvaret.
»Hvis jeg selv var opsøgende i forhold til en journalist, hvor jeg var klar på, at jeg ikke selv skulle stå på mål for oplysningen, så ville jeg være meget eksplicit omkring det,« siger Perregaard.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvad er det for noget underligt noget, med at man godt må sige een ting hvis det er til "baggrund", og så noget andet hvis det ikke er? Skal det forstås sådan, at man til baggrund siger det som er rigtigt, og til interview siger noget, som måske ikke er helt rigtigt?
Der findes et interessant fortilfælde:
Da TV-Avisen producerede sit stærkt omtalte indslag om DSBs bud, skrev DSB et juridisk varselsbrev til DR, hvor DSB citerede fra en researchsamtale med en DR-journalist, der beskrev vinklen i indslaget. DSBs brev bremsede indslaget i flere uger.
Den pågældende DR-reporter blev så fortørnet, at han efterfølgende meddelte DSB, at han aldrig ville tale med DSBs Kommunikationschef igen.
DSB replicerede ved den lejlighed over for DR, at DSBs kommunikationsafdeling tidligere selv var blevet citeret i TV-Avisen - uden af DSB følte, det var aftalt på forhånd. Ved den lejlighed havde TV-Avisen forklaret DSB, at kommunikationschefer altid måtte regne med at blive citeret.
Kære alle
Det fremgår klart og tydeligt af artiklen, at det er nødvendigt med et fortroligt rum, hvor journalist og pressechef kan diskutere sagen før en eventuel officiel udtalelse bliver fremsat.
Det fremgår også klart og tydeligt, at journalist og Winther tilsyneladende var parter i sådan baggrundssamtale.
Men det fremgår desværre også klart og tydeligt af debatten, at ingen journalister ønsker at lægge hovedet på blokken og kritisere TV2 for deres ageren i lækage-sagen. TV2's journalister bør vel også leve op til en vis journalistisk integritet. Og den savner man virkelig i denne sag.
Se eventuelt et fremragende indlæg på fra Susanne Sayers på Paula Larrains blog (https://journalisten.dk/node/15505), der opsummerer det væsentlige i den sag:
"Så skulle journalisten ikke have skrevet om jægersoldaterne ... men i stedet have koncentreret sig om det sensationelle i, at en højt placeret ansat lemfældigt lækker dybt fortrolige oplysninger for at få regeringen til at se bedre ud. Og tilmed er klar til at give andre skylden...".
Hvorfor denne tøven blandt journalister for at kritisere TV2?
I er både undertegnede og jeres udmærkede kolleger hos Danmarks Radio et svar skyldig.
På forhånd tak for kritisk stillingtagen og faglig integritet.
Mvh. Mikkel
Fordi at kilden måske er Niels Brick som var hos Jægerne i den periode og ikke nogen fra Forsvarsministeriet. Ergo blev historien "udsendelsen af Jægerne" og ikke "lækagen"
Sådan som jeg har lært de journalistiske spilleregler, så er alt som udgangspunkt til citat. Med mindre den interviewede selv meddeler, at det er til baggrund, eller hvis journalisten specifikt efterlyser baggrundsoplysninger.
Som pressechef har jeg ikke oplevet andet end, at alt, hvad jeg har sagt, er til citat. Det er fuldstændig indforstået hos både pressechef og journalist, at jeg er nødt til at understrege, hvis noget udelukkende er til baggrund. Når man har en journalist i røret, så er vedkommende da ude på at få udtalelser til citat. Surprise! Jeg anerkender, at der kan være forskellige arbejdskulturer og forskellige opfattelser af, hvordan en samtale mellem to parter skal opfattes. Men man kan da ikke bare forvente, at de ord, som en pressechef lukker ud, kun er baggrundsoplysninger. Det er da noget forbandet vrøvl.
Flere