Det er en stor dag på redaktionen hos Lokalavisen Odense, der ligger i en grå kontorbygning tæt på banegården i Odense.

Lokalredaktør Connie Dyrløv og områderedaktør Anne Andersen er sammen med journalisterne Jesper Berg, Danni Paulsen og Daniel Rasmussen samt freelancer Jens Nicolaisen i gang med det første store redaktionsmøde på avisen, der er Politikens Lokalavisers nye ugeavis på Fyn. Den nye avis har egenproduceret nyhedsjournalistik som sit hovedfokus.

Datoen er tirsdag den 1. december. Torsdag den 3. december udkommer Lokalavisen Odense for første gang – i et oplag på 100.000 aviser, der bliver husstandsomdelt. Men allerede onsdag den 2. december klokken 11 går avisen for første gang i trykken. Foruden papiravisen laver avisen også dagligt nyheder til sin hjemmeside og er til stede på både Facebook, Twitter og Instagram.

»Vi skal ikke kun lave bløde historier, som man tit ser i ugeaviser. Vi er et nyhedsmedie. Vi prioriterer sport, og vi vil gerne lave konstruktiv journalistik. Men vi holder os ikke tilbage fra at lave kritisk journalistik. Vi er jo ikke jubelidioter,« siger Connie Dyrløv.

Hun er vågnet med sommerfugle i maven denne morgen. Det er nu, hun virkelig skal præstere og levere det arbejde, hun er blevet ansat til; at lave en ny avis. Det er ikke noget, der sker hver dag i Danmark, påpeger hun.

»Er alle glade?« spørger områderedaktør Anne Andersen og gør klar til at afslutte redaktionsmødet.

»Ja!« lyder det samstemmende fra den spændte redaktion.

»Trygge?« spørger Anne Andersen.

Der er et sekunds tavshed, hvor alle kigger på hinanden. Flere rynker øjenbrynene og holder fast i kaffekoppen.

»Nej,« siger Connie Dyrløv og slår en latter op.

Der er lidt over 24 timer til, at avisen skal være færdig.

Hemmeligt møde på Guldsmeden

En aften i oktober sad journalist Jesper Berg på Hotel Guldsmeden i København over for Politikens Lokalavisers ansvarshavende chefredaktør, Claus Krogh.

Da chefredaktøren ringede til Jesper Berg og aftalte at mødes med ham på hotellet, kunne journalisten ikke få meget at vide. Der var muligvis et job til ham. Men hvorhenne kunne redaktøren ikke sige. Ikke endnu. Var han mon interesseret?

Jesper Berg sagde, at det var han, og mødte spændt op på Hotel Guldsmeden.

Jesper Berg har tidligere været ansat i forskellige vikariater på Politikens Lokalaviser. Nogle måneder hist og her i Hørsholm, Hillerød og Frederikssund. Inden da har han i sin karriere også arbejdet for BT, Jyllands-Posten og for Berlingskes lokalaviser.

På hotellet løftede chefredaktøren sløret for planen. Politikens Lokalaviser ville lave en ny ugeavis i Odense, og han ville gerne have Jesper Berg ombord som redaktionens garvede journalist, der allerede kendte arbejdsgangen på Politikens Lokalaviser. Jesper Berg takkede ja til jobbet og fik besked på, at han ikke måtte sige et ord om det til nogen før den 17. november, hvor nyheden ville blive offentliggjort.

Odenses andre lokalmedier skulle tages på sengen.

»Der var meget hemmelighedskræmmeri om det. Det var skideskægt,« siger Jesper Berg.

Samtidig var Claus Krogh også i gang med at headhunte Connie Dyrløv som chefredaktør og nyuddannede Danni Paulsen som journalist. Redaktøren som den lokalkendte med masser af erfaring fra DR Fyn, TV 2 og Odense Kommune, Danni Paulsen som den unge med gåpåmod og bid fra sin praktik på TV 2 Sport og freelancearbejde for Ekstra Bladet.

»Det var for spændende til, at jeg kunne sige nej. Det med at starte en ny avis op er bare ikke en chance, der byder sig ofte i den her tid,« siger Connie Dyrløv.

Det nye medie blev holdt hemmeligt af hensyn til kommercielle interesser, forklarer lokalredaktør Connie Dyrløv. Det ville give et chok, hvis avisen dukkede op ud af det blå, og kunne vække større interesse fra annoncører og hele lokalmiljøet, mente Politikens Lokalaviser.

»Det gør, at vi lige er et skridt foran. Hvis vi havde meldt det ud for to måneder siden, havde det ikke haft gennemslagskraft. Effekten er fantastisk,« siger hun.

Derfor kom det som en overraskelse for hele Odense, da Lokalavisen den 17. november sendte en reklameavis om sig selv på gaden med forsideteksten ”Tillykke Odense – Denne avis er en gave til jer”.

Derefter gik de for alvor i gang med arbejdet.

Opkald fra konkurrenten

På redaktionen sidder alle ved deres computere. I alt er seks mand presset sammen i et cirka 3×3 meter stort lokale. I den ene ende af rummet roder en stor stabel papkasser, imens der i den anden står en bunke af avisens reklameaviser. En halvspist donut ligger tilbage i en æske ved siden af journalist Danni Paulsen.

Når avisen er lavet færdig onsdag den 3. december, rydder de op og rykker i større lokaler i kontorbygningen, men det har der ikke været tid til endnu.

Telefonen ringer. Det er Fyens Stiftstidende, der vil tale med redaktør Connie Dyrløv.

De er Lokalavisen Odenses største konkurrent og dem, Politikens Lokalaviser skal kæmpe om markedet på Fyn med. Fyens Stiftstidende er ejet af Jysk Fynske Medier, der i forvejen er i skarp konkurrence med Politikens Lokalaviser i store dele af Syd- og Østjylland.

Det er de blandt andet i Horsens, hvor Horsens Folkeblad i foråret fik en ny konkurrent i form af lokalavisen Horsens – en avis, som områderedaktør Anne Andersen også var med til at åbne. Lokalavisen Odense er et strategisk træk i aviskrigen mellem de to mediekoncerner. 

Som modsvar lancerer Fyens Stiftstidende den 4. december et nyt magasin og en ny app under navnet Pindle, der er lavet i samarbejde med Odense Kommune. Pindle skal udkomme hver 14. dag i et oplag på 85.000 eksemplarer.

Det er dog ikke derfor, Connie Dyrløv taler med Odenses største avis. De vil gerne spørge, om de må komme forbi og lave et interview med hende onsdag den 2. december, så de kan lave en nyhed om den nye gratisavis, der kommer til byen. Lokalredaktøren siger ja.

»Det er vi da glade for. Som jeg ser det, så er den her konflikt mest en, der foregår på ledelsesplan. Journalisterne i de respektive mediehuse, tror jeg ikke har noget problem med det. Tværtimod,« siger hun.

Hun mener, der sagtens kan være plads til endnu en avis i Odense.

»Vi er hverken Ugeavisen Odense, Fyens Stiftstidende eller P4 Fyn. Vi er et helt nyt medie. Jeg tror, odenseanerne gerne vil have os, og at vi kan supplere de eksisterende medier. Og det kan vi med gennemarbejdede nyheder, som er relevante for folk i Odense,« siger hun.

Klokken nærmer sig 17, og redaktionen er begyndt at godkende de første sider i avisen til tryk. Men da Connie Dyrløv som den sidste går hjem fra redaktionen klokken 19.45, mangler to sider og forsiden stadig at blive gjort færdig.

»Vi har manglet nogle kræfter«

Klokken er 10 onsdag morgen. Der er en time til deadline, og redaktionens nyhedspuls banker.

Alle inklusive områderedaktør Anne Andersen, der ellers ville have overladt avisen til sig selv onsdag, er mødt klokken otte. De sidste to sider er blevet lavet, og kun forsiden mangler at falde helt på plads.

»Jeg var tryg ved det hele, men også sindssygt træt, da jeg tog hjem tirsdag aften. Jeg kunne ikke arbejde mere, så resten måtte vi ordne nu i formiddag,« siger Connie Dyrløv.

Klokken 10.35 – 25 minutter før sidste deadline – godkender redaktionen sin første forside og sender hele avisen til tryk. Der bliver i et øjeblik helt stille på kontoret.

»Hold da kæft, så lykkedes det sgu,« udbryder Connie Dyrløv. Resten af redaktionen jubler også, og Anne Andersen tager et billede af den glade flok, som de lægger på Lokalavisen Odenses Facebook-profil.

”Så er første avis sendt til tryk! WUHU! Fire glade, og trætte, journalister. Glæd jer til 48 siders gratis avis i morgen, når Lokalavisen Odense kommer på gaden,” står der i opslaget.

Connie Dyrløv er tilfreds med debuten.

»Vi sidder med den følelse, at vi alle har knoklet, og at vi ikke kunne gøre det bedre. Der er plads til forbedringer, men det er også vores første avis. Jeg glæder mig sindssygt meget til at få den i hånden,« siger hun.

Det har dog ikke været nemt, erkender hun.

»Vi har manglet nogle kræfter rent journalistisk her i opstarten. Det har overrasket mig, at vi har haft masser af historier. Jeg troede, vi skulle ud at stampe dem op. Men i stedet har vi ikke været nok til at skrive dem. Det har været den største udfordring,« siger hun og tilføjer:

»Og vi har skrevet, så blodet sprøjtede.«