Underskuddet vokser hos Berlingske

Underskuddet hos Berlingske Medias britiske ejer, Mecom, er i 1. halvår af 2009 mere end tredoblet i forhold til samme periode sidste år. Alene Berlingske Media bidrager negativt med et minus på knap 131 mio. kroner, skriver epn.dk.

Underskuddet hos Berlingske Medias britiske ejer, Mecom, er i 1. halvår af 2009 mere end tredoblet i forhold til samme periode sidste år. Alene Berlingske Media bidrager negativt med et minus på knap 131 mio. kroner, skriver epn.dk.

Ifølge de nye regnskabstal skyldes den forværrede økonomiske situation en nedgang i annonceindtægterne på 22 procent.

Konsekvensen er, at der på den nederste regnskabslinje står et minus på 77,8 mio. euro (ca. -580 mio. kr.). For et år siden lød underskuddet på -25,6 mio. euro, skriver epn.dk.

Set med Mecoms briller er der dog også noget positivt at berette. Mediekoncernen forventer således at spare 100 mio. euro i omkostninger i løbet af 2009 mod tidligere blot 75 mio. euro. Allerede i det forgangne halvår er omkostningsbasen reduceret med 9 procent.

Hele børmeddelelsen fra Mecom sendt til London Stock Exchange kan læses her.

Læs også Berlingske Tidendes egen dækning. Her påpeger koncernchef Lisbeth Knudsen blandt andet, at Berlingske Media ikke er hårdere ramt end de øvrige danske dagblade:

»Estimatet for annoncenedgangen for de øvrige danske dagblad lyder på cirka 25 procent. Vi er bare de eneste, der offentliggør vores tal. Krisen har ramt samtlige medier hårdt, og balancen er nu at få styr på sine omkostninger, mens man udvikler nye indtjeningsområder,« siger Lisbeth Knudsen til Business.dk.

Og endelig skriver the Guardian: David Montgomery's Mecom posts 75% fall in operating profits

0 Kommentarer