Børsen: Underskud vokser hos MediaWatch

Nyhedssitet MediaWatch kæmper med et voksende underskud. Projektet har indtil videre kostet 7-8 millioner kroner, og økonomien hænger fortsat ikke sammen, skriver dagbladet Børsen. Af samme grund er bemandingen skåret ned. 

Nyhedssitet MediaWatch kæmper med et voksende underskud. Projektet har indtil videre kostet 7-8 millioner kroner, og økonomien hænger fortsat ikke sammen, skriver dagbladet Børsen. Af samme grund er bemandingen skåret ned. 

Konceptet er en drøm – det præsterer bare ikke i virkeligheden. Endnu.

Sådan lyder status i dagbladet Børsen fra MediaWatchs majoritetsaktionær, JP/Politikens Hus, efter et år, der ikke har indfriet forvetningerne til nyhedssitet, som skriver om mediebranchen og dækker alt fra læser-, lytter- og seertal til ledelse, mennesker og holdninger.

Ifølge avisen er økonomien således kun blevet forværret det seneste år.

Nyhedssitet, der skiller sig ud ved i høj grad at være abonnementsbaseret, endte 2009 med et underskud før skat på 3,5 millioner kroner mod et minus på tre millioner kroner i 2008.

Samtidig endte omsætningen med at blive det halve af de forventede fem millioner kroner.

"Lige som så mange andre har vi haft utroligt svært ved at tjene penge på bannere og jobannoncer, og selv om vi faktisk fordoblede vores abonnementsomsætning sidste år, så havde vi håbet på mere," siger adm. direktør og chefredaktør for MediaWatch, Ole Nørskov.

For at få økonomien til at hænge bedre sammen er foreløbig annoncesalget outsourceret og den journalistiske bemanding beskåret en anelse.

(opdateret 18. marts – kl. 10:17)

2 Kommentarer

Jørgen Hansen
17. MARTS 2010
Re: MediaWatch kæmper med stadig større underskud
@Finn: Vil det sige, at du mener, at Journalisten og journalisten.dk ikke skal bringe branchenyheder, men udelukkende fokusere på fagforeningsanliggender?
Finn Arne Hansen
17. MARTS 2010
Re: MediaWatch kæmper med stadig større underskud
Det tror da pokker, når DJ bruger millioner af medlemskroner på at udkonkurrere MediaWatch. Fagligt stof får vi ikke noget af, kun en masse københavner-mediestof, der ikke er et fagforeningsanliggende.