Som bekendt er det fotoblitzen, der er synderen, men ikke så meget lyset i sig selv, det er retningen, den er gal med.

Problemet opstår nemlig kun med indbygget blitz eller blitz monteret på kameraet. Her lyser blitzen direkte ind i personens pupiller, og dermed oplyses de blodkarfyldte bagvægge i øjet, hvilket kameraet altså foreviger som røde øjne. En ekstern blitz, der ikke sidder på kameraet, vil derimod lyse skævt på pupillerne, og så er der ingen ko på isen.

Men når kameraer hævder at have en funktionalitet, der forhindrer røde øjne, er det en mild overdrivelse.
»Problemet er størst ved opspilede pupiller. Derfor laver flashen et lille glimt, så pupillen trækker sig sammen. Det løser ikke problemet, men hjælper på det.«
Sådan fortæller Bertel Stokholm, fotolærer på Medieskolerne i Viborg.

En meget kort, meget intens oplevelse. Sådan kan fotoblitzens lys passende beskrives. En stor mængde energi får et flashrør til at lyse op i 1/1.000 sekund, ja for nogles vedkommende ned til 1/60.000 sekund. Hemmeligheden er elektrolytkondensatoren, der er i stand til at lade elektricitet og aflade igen på ufatteligt kort tid.

En god flash kan både give de kraftige glimt, men også reguleres ned i lysstyrke, når der er behov. En anden vigtig faktor er farvetemperaturen, der optimalt set ligger tæt på de 5.600 kelvin-grader, som dagslys måler.
»Et flashlys kan i uheldigste fald være op til 7.000 kelvin-grader. Man kan godt stille hvidbalancen efter blitzen. Men blander man blitz og almindeligt dagslys, så har man forskellige farvetemperaturer til samme hvidbalance, og det er træls. Resultatet er, at flashlyset bliver blåligt,« forklarer Bertel Stokholm.  
Hidtil har det været en udfordring at få tilstrækkeligt kraftige kamera-blitz, men i dag laves mobile blitzer så kraftige, at de i stigende grad kan erstatte de stationære flashanlæg. En anden udvikling, Stokholm peger på, er den stadig skarpere synkronisering mellem blitzen og kameraet, som giver mulighed for meget lave lukketider.
»I dag kan du synkronisere helt ned til en lukketid på 1/8.000 sekund, og med det kan du lave nogle fastfrysninger, for eksempel i sportsfotografering, som du ikke kunne før.«