I 2012 satte forskere på Kirikkale Universitet i Tyrkiet 20 femteklasseelever til at læse tekster på henholdsvis papir og en tablet. Én af konklusionerne lød:

”Der var ingen signifikant forskel mellem de to grupper (der læste på henholdsvis tablet og papir, red.) i hverken læsehastighed eller læseforståelse.”

Et lignende forsøg med skærmkvalitet blev gennemført i 2012 på Aalborg Universitet af et hold studerende. De blev vejledt af blandt andre Lars Bo Larsen, der forsker i interaktionsdesign på Aalborg Universitet. 16 testpersoner skulle læse en faglitterær tekst på seks sider på henholdsvis en tablet og papir.

»Vi testede læsehastighed, navigation i teksten – hvor nemt man kunne finde tilbage til en passage – og om man kunne huske teksten. Der var ingen forskel,« fortæller Lars Bo Larsen, som også har foretaget andre undersøgelser af folks læseoplevelse på tablet-skærme.

Med skærmenes udvikling står det også klart, at der stort set ingen teknologiske forhindringer er i udviklingen mod journalistik online. Med det budskab afslutter Journalisten en serie artikler om, hvor langt mediehuse, der traditionelt har leveret artikler til tryk, er i udviklingen mod det digitale.

På niveau med trykte magasiner

Skærmopløsningen er blevet firedoblet siden 2012. Processorkraften er blevet cirka femdoblet, viser ’benchmarks’ fra førende teknologimedier. Og vægten er faldet betydeligt.

Inden for det seneste par år er læseoplevelsen på tablets og smartphones kommet på niveau med fysiske magasiner.

Casper Find Andersen er civilingeniør med ph.d. i farvevidenskab og har undervist i digital farvestyring på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 12 år. Han fortæller:

»Hvis vi snakker om daglig brug, hvor man undgår meget kraftig belysning og skærmreflekser, så er de seneste tablet-skærme lige så gode at kigge på som trykte magasiner.«

Særligt én faktor har været afgørende for, at de mobile enheder nu kan matche papiret: Skærmene er gået fra at være grynede og uklare til i dag at stå lige så skarpt som trykte magasiner. Et afgørende begreb i dén henseende er ’Pixels Per Inch’ (PPI): Altså hvor mange pixels – eller punkter – skærmen kan vise per tomme. Dét tal skal ligge på omkring 300, hvis papiret skal matches.

Casper Find Andersen forklarer:

»300 PPI er den minimumsopløsning, der skal til, for at du i læseafstand får et skarpt billede. Det er også den opløsning, du skal bruge for at trykke et magasin skarpt. Det er det, trykkerierne siger: Hvis du vil trykke et billede, der skal være skarpt, så skal du bare give os 300 PPI."
Nutidens flagskibstablets har en skærmopløsning på omkring 300 ppi, og de bedste smartphones på markedet har en skærmopløsning på omkring 450 ppi.

Gener: Sollys og konstant farvetemperatur

Smartphones og tablets har et stort reservoir af teknologiske fordele i boksekampen mod papiret, mener de teknologi-eksperter, Journalisten har talt med. Men eksperterne understreger samtidig, at de mobile enheder har to store ulemper tilbage at løse.
Den første ulempe er, at det kan være vanskeligt at læse på dem i sollys – dels fordi de ikke sender lys nok ud, dels fordi skærmene er blanke og reflekterende. Skærmenes refleksionsniveau er dog faldet drastisk i de seneste år.
Den anden ulempe er, at skærmene har en konstant farvetemperatur på omkring 6.500 kelvin eller højere. Dette får receptorer på nethinden til at tro, at det er højlys dag, og det kan drille den melatoninproduktion, som styrer vores søvnrytme, forklarer Mobilsidens Niels de Boissezon.

»Det er en af de største anker ved at bruge en iPad om aftenen eller natten,« siger han.
Lars Bo Larsen fra Aalborg Universitet nævner samme problematik. Begge bruger derfor app’en ’F.lux’, der automatisk skruer ned for farvetemperaturen om aftenen, og dermed er problemet løst.
Problemet med sollys kan løses ved at købe en e-bogslæser med E Ink-teknologi, der reflekterer lyset fra omgivelserne. Men e-bogslæsere kan ikke vise levende billeder og kommer ikke i nærheden af billedkvaliteten i moderne tablet- og smartphone-skærme. Meget tyder dog på, at nye skærmteknologier – såsom Mirasol – om nogle år vil kombinere de bedste egenskaber fra E Ink-teknologien med de bedste egenskaber fra tablet-skærmene.

Dette er femte og sidste artikel i serien.