Er tabletmagasiner dømt inde eller ude?

Mange medier prøver kræfter med magasiner til tablets, men det er svært at lokke brugerne med. »Der er stadig et marked, som skal overbevises,« siger udgiver Christiane Vejlø. »Jeg synes ikke, at der er særlig mange styrker ved at lave et magasin på en tablet,« mener designer og udvikler Frederik Storm

Knap fem år efter Apples lancering af iPad’en kæmper medierne stadig med at slå igennem med magasiner på den digitale tablet-platform. Mange har forsøgt sig med løsninger – men der er uenighed om, hvor godt det er lykkedes.

Nogle har dømt platformen ude, mens andre stadig tror på, at der findes en gylden løsning for tabletmagasiner.

Spørger man nogle af dem, der arbejder med at udgive og designe tabletmagasiner, er der da også stor uenighed om, hvordan fremtiden ser ud.

»Jeg synes ikke, at der er særlig mange styrker ved at lave et magasin på en tablet, hvis jeg skal sige det ligeud. At lave et magasin som en app på en tablet er et meget lukket univers, og det svarer slet ikke til den måde, jeg selv bruger medier i dag,« mener Frederik Storm, designer i Politikens udviklingsafdeling.

Døde hurtigt ud igen

Den løsning, mange vælger, er at gøre den trykte udgave af et allerede eksisterende printmagasin tilgængelig via en app til tablet. Hvis man ønsker at læse magasinerne Wired eller Newsweek, kan det for eksempel ske via deres apps. Zinio giver  adgang til et stort antal engelsksprogede e-magasiner, mens danske eblad.org har samlet en række elektroniske gratis-magasiner.

På den måde kan abonnenter læse magasinet både på print og digitalt. Nogle forsøger sig også med rene digitale løsninger, hvor magasinet kun udkommer som en app til tablet og er læsset med interaktive features.

Frederik Storm har selv været med til at udvikle Politikens e-avis og senere Euromans tabletmagasin, som var prøvekanin for Egmonts magasiner på den dengang nye platform. Han er en af dem, der ikke spår den store fremtid for tabletmagasinerne.

Lanceret med lyn og torden

»Det kan godt være, at det får en revival, men jeg har bare lidt svært ved at se det ske. Det blev lanceret rimelig hårdt med lyn og torden, og det var fremtidsmusik, der spillede. Men jeg synes, det døde rimelig hurtigt ud igen,« siger Frederik Storm.

Christiane Vejlø er digital trendanalytiker på gadget-bloggen Elektronista og udgiver samtidig det digitale magasin af samme navn. Hun er anderledes positivt stemt over for magasiner til tablets og mener, at det sagtens kan fungere, hvis magasinet er et supplement til for eksempel en blog, et printmagasin eller et website.

»Jeg ser tabletmagasiner som et supplement til de øvrige platforme. Det er ikke en redningsplanke, så man kan sige, at det er dét, man skal satse på fremover. Men hvis man, som i vores tilfælde, driver en blog til dagligt, så er tabletmagasinet den eksklusive udgave i en færdig pakke, som ligesom en blog ikke fortsætter og fortsætter,« mener Christiane Vejlø.

Brugerne skal have mulighed for at deltage

Hun mener dog, at et godt tabletmagasin skal være noget andet end et printmagasin. Man skal forstå at udnytte de muligheder, der ligger i den digitale verden, når man udvikler sit tabletmagasin, mener hun.

»Det er fint nok, at man skaber muligheden for at hente et printmagasin som pdf-fil til sin tablet. Men hvis man vil udnytte de muligheder, der er på den platform, så er det en skam, hvis ikke man gør det interaktivt, eller brugeren får en mulighed for at deltage,« siger Christiane Vejlø.

Interaktive muligheder

Også Frederik Storm mener, at det er vigtigt at udnytte de muligheder, der ligger i at udkomme digitalt. Han har selv tænkt meget i, hvilke interaktive muligheder platformen giver, når han har udviklet tabletmagasiner. Et printmagasin på tablet fungerer ikke, mener han.

»Der var mange udfordringer i det, og det var også grunden til, at jeg stoppede med det igen. Jeg synes grundlæggende, at tanken om at tage indhold, som er tænkt til print og overføre det direkte til en digital virkelighed ikke er det rigtige at gøre. Der er så mange muligheder, man skal gribe i det digitale, som er langt mere interessante,« forklarer Frederik Storm.

Forskelligt, hvor indholdet gør sig bedst

Karen Klitgaard Povlsen, lektor ved Institut for Æstetik, Kommunikation og Medievidenskab på Aarhus Universitet, har fulgt udviklingen inden for magasinbranchen. Hun vurderer også, at det ikke er alt indhold, der fungerer i et magasin, der kommer på alle platforme.

»Det har været mantraet, at hvis bare der bliver produceret indhold, så skal det kunne bruges på alle flader. Men det er forskelligt, hvor indholdet gør sig bedst. For eksempel modemagasiner, som er meget afhængige af billeder, egner sig bedre til papir, for papir giver stadig en langt bedre billedkvalitet,« vurderer Karen Klitgaard Povlsen.

Prisen er en barriere

Hun understreger, at magasinlæserne er svære at lokke med over på de digitale platforme, hvis man skal betale for det. Brugerne har været vant til at få tingene gratis digitalt, og det er en af grundene til, at mange stadig kæmper med at udgive tabletmagasiner, siger Karen Klitgaard Povlsen.

»Det er meget udbredt, men det er også meget ujævnt. De fleste redaktører ved endnu ikke helt, hvad de skal stille op med det. Man kæmper rigtig meget med det, og hvis jeg havde løsningen, kunne jeg rejse rundt i verden og blive rigtig rig,« siger Karen Klitgaard Povlsen.

Markedet skal overbevises

Når det kommer til at lokke brugerne med over på tabletten, er Christiane Vejlø mere optimistisk. Hun har oplevet en stigning i brugerne af sit eget tabletmagasin og nævner derudover det digitale mediehus Misfit Digital Publishing som nogle af dem, der forstår at lave tabletmagasiner, som brugerne gerne vil have.

»Der er stadig et marked, som skal overbevises om, at det er et sted, man kan få en magasinoplevelse. Der ligger en uddannelse af kunderne, men det kommer lige så stille. Tablets er i over halvdelen af danske husholdninger, og folk begynder at finde ud af, at den platform egner sig rigtig godt til magasinlæsning,« vurderer Christiane Vejlø.

Tabletmagasiner er usynlige

Den helt store hurdle for tabletmagasinet er, at det lever i en isoleret verden i en app, hvor brugerne selv skal opsøge det, hvis de vil have adgang til det, siger Christiane Vejlø.

»Hvis man skal pege på en udfordring, så har et tabletmagasin ikke nogen indflydelse på Google-resultater. Så hvis jeg søger på Elektronista, dukker der ikke en artikel op, som vi har skrevet i tabletmagasinet,« siger Christiane Vejlø.

Kun adgang via apps

Også Frederik Storm og Karen Klitgaard Povlsen ser det som et problem, at tabletmagasiner kun er tilgængelige via apps. Man støder ikke lige på dem.

»Jeg synes, det er lidt af et problem, at du aktivt skal gå ind og søge efter den. Det kræver, at du er meget mere opsøgende. Det er noget andet, hvis du køber et lækkert magasin, som du har liggende derhjemme, så du støder på det. Tabletmagasiner er relativt usynlige,« siger Frederik Storm.

»Det trykte blad er det, man kan kalde et push-medie. Hvis man kommer ind i en kiosk, og det står der, så appellerer det til dig. Men alt, hvad der er digitalt, er pull. Det skal du selv ud og finde. Derfor skal der virkelig være noget at komme efter, før du gider finde det mellem alt det andet,« vurderer Karen Klitgaard Povlsen.

Nettet har lært af tabletmagasiner

Frederik Storm bruger sin erfaring fra tabletmagasiner i sit arbejde med andre platforme. Han ser en tendens til, at websites i stigende grad bruger nogle af de digitale features, som er blevet udviklet gennem arbejdet med tabletmagasiner – her kan blandt andet nævnes New York Times’ ’Snow Fall’. Det er her, man kommer til at se den helt store udvikling i fremtiden, vurderer han:

»I stedet for at lave det som en app så er der mange websites, som begynder at bruge nogle af de samme greb, som man kender fra apps. Lækre formgivende features, hvor tingene er en del af nettet og ikke, hvilket jeg mener er en stor svaghed for tabletmagasinerne, et meget lukket kredsløb.« 

0 Kommentarer