Den nye medieaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti fik på plads i nat, vækker stor kritik fra flere danske specialmedier- og nichemedier.
Medieaftalen lægger nemlig op til at spare 21 millioner kroner på nichemedier ifølge en pressemeddelelse, Interessenetværket Specialmedierne har sendt ud.
Her skriver Specialmedierne, at aftalen "fjerner støtten helt fra en række mindre specialmedier og delvist fra andre."
I medieaftalen er det formuleret således:
"Kravene til de medier, der kan få støtte, skærpes, så det i højere grad sikres, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har en almen interesse for den danske befolkning."
"Det betyder blandt andet, at mediet skal rette sig mod en bred kreds af brugere – og ikke bestemte erhvervs- eller faggrupper – og at det redaktionelle indhold skal omhandle en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen."
Brug for dybdegående nichestof i fake news tider
Det bekymrer Trine Reitz Bjerregaard, der er chefredaktør på nichemediet Ingeniøren og derudover i bestyrelsen i Interessenetværket Specialmedierne. Hun udtaler på vegne af Interessenetværket:
"Et af de store problemer er, at man vil tage støtten fra nichemedierne. Det er et problem i en tid, hvor også de store medier begynder at lave nichestof, fordi det er der, der er forretningspotentiale. Det er noget stof, vi har brug for i en tid, hvor hurtig webjournlaistik måske har givet lidt for god plads til fake news og spredning af fake news," siger hun.
"Så hvis man som politiker kærer sig om, at nyhedsmedierne bringer kvalitet og rigtig viden, har man brug for nichemedier, hvor journalisterne er specialister i det, de skriver om," siger chefredaktøren.
Hun fortæller, at de på Ingeniøren kan se, at flere store medier kaster sig over at skrive om samme emne som dem.
"Teknologi bliver en stadig større del af vores hverdag. Men det er altså meget kompliceret stof, så det er vigtigt, at der er medier, der forstår dybden i det."
Kan de store, brede medier ikke være lige så gode til det?
"Nej. De har ikke ti mand, der sidder kun og kigger i dybden på teknologiens rolle i samfundet lige fra byggeri over fødevare og til de store it-skandaler. Der vil jeg altså påstå, at vi er bedst."
Det giver ifølge hende store problemer, hvis borgerne ikke oplyses til bunds i forskellige nicher.
"Vi kan ikke udfordre beslutningerne, hvis der ikke er nogle medier, der kan grave i, hvorfor der skal bruges så mange milliarder på et eller andet, eller hvorfor vi skal vælge en bro frem for en tunnel," siger chefredaktøren for Ingeniøren.
Berlusconi kunne få mediestøtte
Samtidig fastslår medieaftalen, at specialmedier, som er "helt eller delvist ejes af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer og lignende" fremover kun han få "halv støtte i forhold til den nuværende ordning."
Det vil betyde, at eksempelvis Ingeniøren, der er ejet af Ingeniørforeningen IDA, Ingeniørforeningen i Danmark samt pensionskasserne DIP og ISP, vil få halveret sin mediestøtte. I 2018 får Ingeniøren cirka 2,9 millioner kroner i produktionsstøtte.
"Det er absurd, at man straffer, at der er danske medlemsorganisationer, der investerer i medier. Ingeniøren er jo et aktieselskab, der er helt fritstående fra vores ejer. Der er egen bestyrelse, egen direktion og egen økonomi," siger Trine Reitz Bjerregaard.
"Men hvis Berlusconi kom til Danmark i morgen og lavede et dagblad, der ligner dem, vi allerede har, og dækker det samme, ville han kunne få støtte," siger hun.
Chefredaktøren kalder det "mediesmagsdommeri", at organisationer ikke må være medieinvestorer.
Hvad vil en halvering af støtten betyde for Ingeniøren?
"Vi er allerede på vej med at prøve at finde andre indtægstkilder ligesom mange andre medier. Webannoncer og jobannoncer kan ikke gøre det alene. Så vi er faktisk i gang med at lave abonnementoverbygninger på Ingeniøren. Det fortsætter vi selvfølgelig med og sætter turbo på nu. Og så må vi se, om der også kan være nogle andre indtægtskilder," siger chefredaktøren.
Også Fagbladet Folkeskolen rammes af ejerskabskriteriet – de er ejet af Danmarks Lærerforening og Stibo Complete og får i 2018 to millioner kroner i produktionsstøtte. Her er direktør og chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen meget kritisk.
"Jeg synes, det er virkelig publicistsk mærkeligt i en tid med så stor debat om god kvalitetsjournalistik i Danmark. At man vælger at ramme nichemedier som er specialister på hvert deres område forstår jeg simpelthen ikke," siger hun.
Hun peger også på, at nichemedier generelt vinder frem i Danmark.
"Selv nogle af de store omnibusaviser opretter nichemedier – senest har vi fået en konkurrent fra Politiken i Skoleliv. Så der er ingen tvivl om, at mange i branchen synes, at nichemedier er vejen frem," siger hun.
Frygter, støtten vil ryge helt
I hendes øjne lægger ordlyden i medieaftalen op til, at man helt vil strege mediestøtten til nichemedier – Trine Reitz Bjerregaard fra Ingeniøren tror dog ikke, at det rammer hendes medie.
Hanne Birgitte Jørgensen anerkender, at det ikke er sikkert, det er sådan, det udmønter sig i realiteten.
"Vi har allerede kriterier for at få mediestøtte, som siger, at vi vores journalistik skal have bred samfundsmæssig interesse. Vi kan ikke bare skrive om folkeskolen. Det er breddekrav, vi allerede opfylder, og hvor meget anderledes det bliver, er der ikke meldt noget ud om," siger Hanne Birgitte Jørgensen.
Men uanset hvad, så er der jo lagt op til, at I bliver halveret i mediestøtte. Hvad tænker du om det?
"Jeg synes, man skulle sige det sådan, at medier, der har fuld redaktionel frihed og laver kvalitetsjournalistik, kan få mediestøtte. Så er det ligegydligt, hvem der ejer det. Man må så lave et setup, der sikrer den redaktionelle frihed. Men om man er en del af en multinational mediekoncernen eller er ejet af Danmarks Lærerforening, kan jeg ikke se forskel på," siger Hanne Birgitte Jørgensen og tilføjer, at hun ikke kan se, hvordan Fagbladet Folkeskolen skal klare den halvering uden at skære ned:
"Enten er det på kvaliteten eller mængden af vores journalistik. Det vil betyde noget. Og det vil betyde meget. Vi er ikke mere end 12 mennesker, så det kan vi mærke, hvis vi mister godt en million kroner, som det ser ud lige nu. Det er mange penge," siger hun.
Journalisten forsøger at få en kommentar fra kulturminister Mette Bock.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Efterhånden har vi kun fagbladet Folkeskolen som et nogenlunde frit medie - så der er al mulig grund til at lytte til Hanne Birgitte Jørgensen.
Det ser meget slemt ud. Meget slemt.
En sag for DJ skulle jeg mene.
Hvis der ellers er nogen med nosser..