Om blot en uge udløber fristen. Så skal britiske Mecom, der ejer Berlingske Media, have bankerne til at stille med nye dyre lån, så butikken kan køre videre. Mecom mangler 606 millioner pund (4,8 milliarder kroner). Det kan få betydning for de ansatte i Danmark. Allerede i dag samles aktionærerne.

Sat på spidsen handler det om Mecoms fremtidige eksistens. Og dermed skæbnen for samtlige selskaber i det britiske medieinvesteringsselskab – heriblandt Berlingske Media.

Spørgsmålet er nemlig, om bankerne atter er villige til at indgå nye låneaftaler med en virksomhed, der til stadighed bliver ved med at slås med kæmpe gæld. En virksomhed, som har købt op for lånte penge, og som nu efterfølgende har været tvunget til at sælge ud for overhovedet at overleve.
Eller sagt lidt firkantet: Tror bankerne fortsat på Mecom eller ej?

Svaret får vi inden næste mandag. Mecom Group har nemlig præcis en uge til at bevise sit værd.
Med bankernes nåde fik koncernen således i februar forlænget fristen til at få fixet finanserne. Nu med den 31. marts som deadline. Og lykkes det ikke at få långiverne med på en ny runde, så mangler der reelt 606 millioner pund – svarende til godt 4,8 milliarder kroner.

»I sidste ende handler det om, hvad bankerne accepterer som et realistisk budget. Og i høj grad hvad indtjeningsforventningerne er til 2009. Ser det realistisk ud eller ej? Det er det, som er det centrale. Og det store drama er den 31. marts,« siger chef for nordisk medieaktieanalyse i Argo Securities Henrik Schultz til Journalisten.dk.

Umiddelbart tror han ikke, at Mecoms risikable finansieringsmodel falder fuldstændigt fra hinanden i denne omgang. Det er der flere ting, der taler imod. Men Mecom er om ikke på røven, så i voldsomt bekneb for at holde sig flydende.

»Min vurdering er, at Mecom lige netop i denne omgang klarer skærene. Men det er tydeligt, at ledelsen har længe sejlet meget, meget tæt på de lånekriterier, de er forpligtet til at opfylde. Og den optimisme, man har lagt for dagen, har været alt for optimistisk. Så ledelsen sejler vældigt højt på vinden,« siger Henrik Schultz.

Selv signalerede Mecoms ledelse dog så sent som den 6. marts, at man var overbevist om, at man nok skulle opfylde bankernes strenge kriterier og dermed få opbakning til en ny låneaftale.
En afgørende faktor i den sammenhæng er de aftalte salg af alle Mecoms medieselskaber i Tyskland samt flere mediebesiddelser i Norge, som skal godkendes endeligt på en ekstraordinær generalforsamling i dag.
"Det er åbenbart, at disse frasalg samlet vil gøre virksomheden langt stærkere finansielt set og vil gøre os i stand til at indgå i konstruktive og fornuftige diskussioner med vores långivere," erklærede Mecoms egen bestyrelsesformand, Alasdair Locke.

Ifølge Henrik Schultz er dagens generalforsamling et tegn på, at ledelsen har grund til at tro på en aftale med bankerne.
»Ledelsen ville ikke have lagt det frem på den her måde, medmindre ledelsen havde en forventning om, at bankernes accept også var i hus.«

Men at Mecom Group overhovedet må sælge fra er dog i sig selv et udtryk for, at den oprindelige strategi for det store europæiske medieherredømme er smuldret. Nu handler det snarere om at redde, hvad der reddes kan.
Allerede tidligt sidste år kunne Mecoms problemer læses direkte i aktiekursen, som faldt dramatisk på kort tid. Og i løbet af sommeren blev der til stadighed spurgt om potentialet ved frasalg, fordi Mecom i stigende grad havde akut brug for cool cash for at betale af på sine lån.
Derfor valgte man i november at skille sig af med dele af den hollandske division. I januar fulgte så samtlige tyske aviser og medier, som man solgte til Tysklands fjerdestørste avisudgiver, M. DuMont Schauberg. Midt i det hele var Mecoms formand, David Montgomery, i øvrigt lige ved at blive kuppet. Det førte til en markant udrensning i ledelsen. Siden solgte man en tredjedel af Norge fra i februar. Og senest i marts forlød det, at man også ville skille sig af med Polen, men den potentielle køber, Axel Springer, meldte pas i sidste uge.

Salget af medierne i Tyskland og det delvise udsalg i Norge ser dog ud til at gøre indtryk på långiverne. Frem til generalforsamlingen i dag er Mecoms aktiekurs nemlig steget bemærkelsesværdigt i den forløbne uge på børsen i London.
Det skal dog bemærkes, at udgangspunktet var umådeligt svagt. I løbet af 2008 faldt Mecoms aktiekurs således med hele 98 pct., og den nåede lige inden nytår ned på alle tiders bundniveau med blot 0,7 pence.

Henrik Schultz er dog ikke sikker på, at udslaget i Tyskland og Norge er nok til at gøre bankerne tilfredse. Han sætter således spørgsmålstegn ved, om Mecoms ledelse er for optimistiske i forhold til indtægtsmulighederne i 2009. Men også om gælden begynder at blive for tæt på det maksimale, som bankerne tillader.
"Det gør, at man kan forestille sig, at bankerne er let skeptiske. De må som mindstemål kræve, at man genforhandler betingelserne for lånene, og de nøgletal, der skal overholdes. Angiveligt skal Mecom også bøde for det i form af en ny 'fee' og strafrenter, og måske vil man også insistere på, at Mecom sælger yderligere ud af sine selskaber.«

Han tror dog ikke, at långiverne fuldstændigt har opgivet håbet. De har allerede flere gange accepteret at forlænge låneaftalerne, der ellers var sat til at udløbe den 31. december og senest den 28. februar.
Men Mecom kommer ikke uden om nye rationaliseringer.
»Vi ved alle sammen, at indtjeningen i Mecom kommer til at falde i år. Spørgsmålet er, hvad de får gennemført af restrukturering. Lige nu er de alt for tæt på de her begrænsninger, til at man kan føle sig komfortabel.«

Og rettes Mecom ikke yderligere op, så bliver det alvorligt:
»I værste fald kan man forestille sig, at bankerne kræver en tilbagebetaling af alle lån, hvilket vil føre til betalingsstandsning. Men det tror jeg ikke er realistisk i den nuværende situation,« siger Henrik Schultz til Journalisten.dk og tilføjer:
»Betalingsstandsning og konkurs – der er vi længere fremme. Det vil jeg trods alt tro. Men til syvende og sidste handler det hele om bankernes tillid til Mecoms ledelse. Også om de forskellige långivere kan blive enige, da der er så mange banker involveret i Mecom. Alle med forskellige interesser.«

Skulle katastrofen indtræffe, at Mecom går i betalingsstandsning, så vil det berøre alle koncernens selskaber rundt i Europa.
»Når det gælder Berlingske Media, så vil der blive tale om en rekonstruktion. Og det vil sige, at i værste fald må banken indsætte en ny midlertidig ledelse, som så skal tage stilling til, hvad der skal ske. Eksempelvis om man skal splitte op, sælge fra og eventuelt lukke dele af selskaberne ned. Men mange af aviserne vil fortsætte med at blive udgivet under en eller anden form,« siger Henrik Schultz, der understreger, at her taler vi altså om en »teoretisk worst case-situation«.

»Lige nu er det rent gætværk, hvad bankerne vælger at acceptere som et realistisk budget for Mecom. Vi må håbe, det går.«

Også blandt aktionærerne er man klar over, at denne uge er skæbnesvanger for Mecom. Adam Billiald, der er formand for Facebook-gruppen "DAVID MONTGOMERY APPRECIATION SOCIETY – MECOM", sendte således følgende besked ud til gruppens medlemmer i aftes:

Good luck all you meccommers

"Good luck all on what is set to be an interesting week….! starting I feel tomorrow."