Ejerne af Berlingske Media, Mecom Group, har fået yderligere en måned af bankerne til at dokumentere, at økonomien kan blive bedre. (rettet)
Først var det 28. februar. Så var det 31. marts, og nu er 30. april blevet skæringsdatoen, hvor det britiske medieinvesteringsselskab Mecom skal overbevise sine kreditorer om, at økonomien er sund nok til, at bankerne vil stille med nye lån. Udsættelsen kommer efter at Mecoms formand David Montgomery meddelte, at antallet af medarbejdere bliver reduceret med 20 procent i år.
I en meddelelse fremgår det, at Mecom fortsat er inde i konstruktive forhandlinger med bankerne, og at Mecom således ikke behøver at betale kreditorerne ekstra gebyrer for udsættelsen.
Hvis virksomheden ikke finder en løsning, kan det i sidste ende koste Mecom livet.
Rettelse: Journalisten.dk skrev tidligere i dag, at Mecom mangler 4,8 milliarder kroner. Det er ikke korrekt. Efter salget af aktiviteter i Norge og Tyskland er gælden på omkring 3,5 milliarder kroner.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.