
Inde og udendørs på Ritzau, mandag den 25 marts 2019 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nyhedsbureauet Ritzau er tirsdag morgen blevet ramt af et hackerangreb. Også telefoner og mailsystem er nede
Tirsdag morgen er Danmarks største nyhedsbureau, Ritzau, blevet ramt af et hackerangreb. Det skriver Jyllands-Posten.
Angrebet betyder, at alle systemer i bureauet er lukket ned, og Ritzau kan derfor ikke udsende nyheder via sin nyhedstjeneste som normalt. I stedet benytter man en nødløsning med begrænset distribuering på mail.
Ud over nyhedstjenesten er også telefoner og mailsystem er nede.
Det er endnu uvist, hvem der står bag angrebet, og hvornår systemerne forventes oppe at køre igen.
”Vi arbejder på højtryk for at få dem op igen,” skriver Ritzau i en mail til alle bureauets kunder.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.