search

Presselogens formand takker af

Da Henning Olsson startede som journalist på Christiansborg, kunne han ringe direkte til statsministeren. I denne uge gik han af som formand for presselogen efter 10 år. »Journalisterne på Christiansborg er blevet dygtigere,« siger han

Efter 10 år som formand for Folketingets Presseloge trådte DR-journalist Henning Olsson i denne uge tilbage og overlod styringen til journalist på Altinget, Anders Jerking.

Henning Olssons arbejde i presselogens bestyrelse startede allerede under Nyrup-regeringen.

»Jeg synes ikke, der har været den store forskel på, hvem der har været formand for Folketinget. Samarbejdet har været fint, uanset hvem der har siddet i Folketingets præsidium. Hvis man taler med statsministrene, så var Nyrup mere positivt stemt over for presselogen end Fogh. Det kan også være, fordi Fogh bare var typen, der havde et mere professionelt forhold til alle og ikke rigtigt small-talkede,« siger Henning Olsson.

Posten som formand for Folketingets presseloge kan sammenlignes med at være tillidsmand. Man er forbindelsesleddet mellem et par hundrede journalister, der har deres dagligdag på Christiansborg, og Folketingets ledelse. Det meste er »jordnært rugbrødsarbejde«, der handler om at bevare et godt forhold og adgangen til politikerne.

Forholdet er blevet sat på spidsen et par gange i løbet af Henning Olssons formandstid. En af gangene var, da historier om privatøkonomien hos Henriette Kjærs mand florerede i pressen. Journalisternes jagt på kommentarer og billeder blev for voldsom for politikerne.

»Når der opstår sådanne situationer, så stiller politikerne sig sammen og slår ring om Henriette Kjær, uanset hvilken partifarve de har. De opfattede hende som kollega og mente, at pressens behandling var dybt urimelig,« siger Henning Olsson.

Den samme situation opstod omkring Lene Espersen, og på baggrund af de sager ville Folketingets ledelse opsætte nye spilleregler for pressen. Ønsket kom, efter at Folketingets Præsidium var begyndt at tale om begrænsninger for tv-optagelser på Christiansborgs gange:

»Det sagde mig, at presselogen var nødt til at indgå en aftale, og jeg tror, at den har været med til foreløbigt at forhindre, at journalisternes adgang bliver reduceret,« siger Henning Olsson.

Paparazzi, nej tak

Den mest markante del af regelsættet for journalister på Christiansborg, som trådte i kraft i slutningen af 2011, er reglen om, at ”der ikke i Folketinget må opstå paparazzi-lignende tilstande, hvor fotografer eller journalister ”jagter” politikere eller andre, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i interview eller film- eller fotooptagelser”.

Den regel har gjort Henning Olsson aldeles upopulær hos Ekstra Bladet.

I februar fulgte en journalist fra Ekstra Bladet efter Lars Barfoed og stillede ham det samme spørgsmål flere gange, selv om han tydeligt havde sagt, at han ikke ønskede at svare på det. Folketingets Præsidium besluttede efterfølgende at fratage journalisten den privilegerede adgang til Folketinget i seks måneder. Den privilegerede adgang betyder primært, at man har lettere ved at komme ind på Christiansborg, og at man får rabat i kantinen.

Henning Olsson støttede præsidiets beslutning:

»Jeg synes, at det var en hårdhændet sanktion. Men når man tolkede reglerne, og så den måde Ekstra Bladet selv fremlagde episoden, så var jeg enig i, at der var tale om en såkaldt jagt.«

Den tolkning fik Ekstra Bladet til i en leder at udnævne Henning Olsson som af de kolleger, der ”bukker og skraber og accepterer, at politikerne på denne måde forsøger at lukke munden på den 4. statsmagt”.

Den slags konflikter fandtes ikke, da Henning Olsson startede som journalist på Christiansborg. Her ringede han direkte hjem til statsminister Poul Schlüter, når han skulle have en kommentar, og mængden af kameraer på Christiansborgs gange var langt mindre.

Dengang gjorde man også mere ud af den glemte journalistiske disciplin ”referatet”. En genre, som man godt kunne genoptage:

»Vi oplyser ikke befolkningen ordentligt om selve lovarbejdet og debatten om lovgivning. Der er meget lovgivning, hvor folk senere bliver overraskede over det, som er vedtaget,« siger Henning Olsson.

Ud over det begræder han dog langtfra udviklingen på Christiansborg.

Udskiftningen blandt journalisterne er blevet større, gennemsnitsalderen er faldet »dramatisk«, og det faglige niveau er steget:

»Den journalistiske dækning er bedre i dag. Jeg tror, det skyldes, at uddannelserne er langt bedre. Journalisterne er meget mere teoretisk funderet, og de kan journalistiske metoder, som vi aldrig kom i nærheden af i den mesterlære, jeg fik.«

Henning Olsson giver heller ikke meget for kritikken af, at politisk journalistik handler for meget om proces og for lidt om indhold:

»Den diskussion har altid været der, men proces er også en del af indholdet. De politikere, der kritiserer det, er lige så røgede, som vi er spegede. De bidrager gerne anonymt til proceshistorier, hvis det kan ramme deres politiske modstander.«

Kommentarer
1
Mogens Bloch Poulsen, Kerteminde
17.04.14 20:17
Jeg savner manden på gaden.
Jeg savner manden på gaden. Hans mening om jeres arbejde. Forstår han jeres sprog, jeres ord, jeres mening. Som videreuddannelse student og en lang karriere, ejer af flere tusinde bøger, Etc.... Kniber det at, forstå. I taler alt for hurtigt. I bruger alt for meget rene gætterier. Opbygger fantastiske fatamorganer, Etc. Materien er smulret. Deter jeres fremtrædende, jeres ordleg. Jer selv, der alt for ofte er substansen. I bør inddrage konen/manden på gaden..... Pensionisten,han repr. Jo landets største folkegruppe.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen