Folketingets Præsidium har mødt hård kritik, efter at de i går valgte at give to journalister fra Ekstra Bladet karantæne fra Christiansborg. De bliver blandt andet anklaget for at indskrænke pressefriheden af Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, men det afviser formand for Folketinget Mogens Lykketoft:
»Det har intet som helst med pressefrihed eller noget lignende at gøre. Det har noget at gøre med et eklatant og åbenbart brud på den aftale, der er lavet mellem Folketingets Præsidium og Folketingets Presseloge om, hvordan vi færdes herinde på Christiansborg,« siger Mogens Lykketoft til journalisten.dk.
De to journalister fra Ekstra Bladet fulgte efter formand for De Konservative Lars Barfoed og stillede ham en række spørgsmål, som han ikke ønskede at svare på. Det tolker Mogens Lykketoft som et brud på de regler for pressens arbejde, man indførte i Folketinget i december 2011.
Her står, at ”det journalistiske arbejde må ikke hindre medlemmers eller ansattes muligheder for at bevæge sig i huset. Af samme grund må der ikke i Folketinget opstå paparazzilignende tilstande, hvor fotografer eller journalister ”jagter” politikere eller andre, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i interview eller film- eller fotooptagelser”.
Skal journalister ikke være i stand til at stille kritiske spørgsmål til politikerne netop dér, hvor man primært kan finde politikerne?
»Journalisterne skal have lov til at stille alle de kritiske spørgsmål, de vil, i skriftlig form og i mundtlig form. De kan opsøge politikerne til offentlige møder, og de kan finde dem på gaden. De kan gøre hvad som helst. Vi har en arbejdsplads her, hvor vi har inviteret et par hundrede journalister ind som gæster, og vi har lavet en aftale om, hvad betingelserne er for at være gæster her. Det er det, vi taler om, og ikke andet,« siger Mogens Lykketoft.
Du definerer meget entydigt pressen som værende gæster. Er det ikke essentielt, at pressen er, hvor folkestyret er?
»Jo, derfor er det også essentielt, at de aftaler, vi laver med pressen, bliver overholdt.«
De regler, du nævner, er ikke klokkeklar jura. Hvor går grænsen?
»Jeg mener faktisk, at hver enkelt udmærket kan regne ud, hvor grænsen går. Vi kan ikke skrive det mere præcist, end vi har gjort det dér. Det er efter min mening en skindiskussion. Der er ingen som helst tvivl om, at det er sket i dette tilfælde, og det er også derfor, vi har fundet det nødvendigt at statuere et eksempel. Man har selv valgt at fremlægge en udførlig dokumentation, for at man ikke har overholdt en aftale.«
Det sker, at journalister følger efter politikere på gangene, som ikke har lyst til at svare på spørgsmål. Så kan det være, at de ikke er lige så insisterende som Ekstra Bladet, men hvor går grænsen? Er det i orden at følge med de første 20-30 meter?
»Jeg kan ikke give de her retningslinjer nærmere. Pointen er, at hvis en journalist stiller et spørgsmål til en politiker på hans eller hendes egen arbejdsplads, og han eller hun ikke vil svare, så skal man henvende sig et andet sted. Sådan er det.«
Skal man gøre det efter første spørgsmål? Må man ikke stille opfølgende spørgsmål, hvis en politiker har sagt en gang, at personen ikke ønsker at svare?
»Jeg gider faktisk ikke specificere det mere.«
For et par måneder siden blev BT-journalist Thomas Nørmark Krog bortvist fra Presselogen på Christiansborg efter en uheldig episode til en fest. Mogens Lykketoft fortalte dengang til journalisten.dk, at det var første gang nogensinde, at man havde haft sådan en sag. Han afviser dog, at der skulle være noget mærkværdigt i, at man får endnu en lignende sag så kort efter:
»Jeg synes, det er mærkværdigt, at en diskussion, vi har haft meget grundigt for lige godt et år siden med Folketingets Presseloge oven på de kaotiske forfølgelser af Henriette Kjær og andre, kan give anledning til tvivl om, hvad der er god opførsel. Det synes jeg er mærkeligt,« siger Mogens Lykketoft.
Oven på Ekstra Bladets spørgsmål til Lars Barfoed har flere politikere foreslået, at journalister helt skulle rykkes væk fra Christiansborg. Men Mogens Lykketoft afviser, at Folketingets Præsidium og politikere generelt er begyndt at køre en hårdere kurs over for pressen:
»Det er ikke os, der er mimoser, som Poul Madsen prøver at fremstille det i dag i Ekstra Bladet. Mimoserne sidder i bladhusene,« siger Mogens Lykketoft.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er fuldstændig enig med Mogens Lykketoft. Det kan ikke være meningen, at journalister jagter en politiker på Christiansborgs gange for at få kommentarer til en skilsmisse eller deres boligforhold. De to, en journalist og en fotograf, har brudt de regler, Folketingets præsidium og presselogen har aftalt. Det er journalisterne og chefredaktør Poul Madsen, der er mimoser.
Poul Madsen har i den grad hævet barren for, hvordan journalistik skal drives. Han har ansat nogle af de yngst uddannede fra Roskilde Universitets Center, givet dem en mikrofon og betegnelsen Danmarks bedste journalister. Den slags kan jo ikke gå galt, for vi kender alle det høje faglige niveau på centret.