Praktikant på DR Nyheder skældt huden fuld

Medierne gik lettere amok, da Stein Bagger i dag skulle i retten i Lyngby. Det gik blandt andet ud over DR Nyhedernes praktikant, Marica Pedersen, som blev skældt huden fuld af sin kollega.

"Hvad skete der dér? Hvorfor lavede du ikke det, vi gjorde. Jamen helt ærligt – Nu fik vi slet ikke sendt båndet," lyder angrebet på Marica Pedersen, da det svæver i det uvisse, om hun har fået sendt det rigtige hjem til Københavns Radio.

Oplev virakken foran retssalen, hvor fotografer og journalister kæmpede om førstepladsen. Se med her.

3 Kommentarer

Rasmus Thomsen
17. JUNI 2009
Re: Praktikant på DR Nyheder skældt huden fuld
No pain no gain
Kaare Kronberg
12. JUNI 2009
Re: Praktikant på DR Nyheder skældt huden fuld

Med en skinger stemme der er ved at knække over af ophidselse, står en voksen journalist og fortæller en praktikant, at hun skal sende et bånd, hun allerede har sendt. Hvad f… sker der??  

DR-manden må enten have en meget dårlig dag, eller også har han det bare svært i pressede situationer. Under alle omstændigheder er det sørgeligt at se på.

Jeg håber ikke, at praktikanten hører alt for godt efter, for hans opførsel er ikke normal praksis – i hvert fald ikke i den verden, hvor jeg laver journalistik. Her står man sammen og bevarer overblikket, når der er run på. Det plejer endda at være sjovt. Sådan tror jeg i øvrigt, det er de fleste andre steder.

I øvrigt stor ros til pigen som trods alt viser overskud, mens hun både laver sit arbejde og skal forholde sig til en ældre kollega, der har mistet overblikket og siger en masse ævl.

Kaare Kronberg, 24timer

Heine Jørgensen
10. JUNI 2009
Re: Praktikant på DR Nyheder skældt huden fuld

Det er jo SÅ smukt, at man forstår at opdrage sin praktikant hos DR København.

Skældud, trusler, dårlig opførsel og direkte ubehageligheder over for en praktikant skaber simpelthen fremtidens BEDSTE journalister. Og naturligvis nye gode praktikantopdragere. Lad os derfor håbe at dagens opførsel i praktikantdressur foran retten i Lyngby IKKE er standarden hos DR. For så har andre medier jo ikke en chance med alle disse verdens bedste praktikanter, der bliver verdens bedste DR-journalister af al den dressur.

Smukt!

PS: Imens kan vi andre uvidende sukke over, hvor svært det er at få praktikanterne til at makke ret. For eksempel på Ekstra Bladet, hvor praktikanterne sædvanligvis er håbløst selvstændige, stædige og målrettede. Og alt, alt for tit bliver udfordret med et "godt gået" eller "go for it - det bliver fantastisk". Det må få en ende!

PPS: Det ville være en STOR ære at skælde praktikanttilretteren på DR København godt og grundigt ud, næste gang han træder lidt ved siden af. Det er vejen til lønforhøjelse og forfremmelse, så dygtig han ender at blive efter en god gang SPANKING!