search

Penge nok, men hvor er projekterne?

»Der må da være mange flere mennesker og medier derude, der kan skrue nogle fornuftige projekter sammen, så de 10 millioner efteruddannelseskroner endelig kan blive brugt fornuftigt!«

»Der må da være mange flere mennesker og medier derude, der kan skrue nogle fornuftige projekter sammen, så de 10 millioner efteruddannelseskroner endelig kan blive brugt fornuftigt!«

Den seneste undersøgelse af DJ-medlemmernes efteruddannelsesvaner viser, at langt hovedparten af medlemmerne finder efteruddannelse gennem UPDATE, og at UPDATE med afstand er den mest anvendte kursusudbyder af journalistisk efteruddannelse. Den viden er næppe overraskende: UPDATE, som Den journalistiske Efteruddannelse (DjE) er en del af, har, sammenholdt med gode aftaler om ret til efteruddannelse på en lang række af DJ's overenskomster, sikret, at der stedse er et bredt og variereret udbud af efteruddannelse.

Samme undersøgelse bragte en anden kendsgerning frem i lyset, som desværre er lige så lidt overraskende: Fire ud af ti havde ikke været på efteruddannelse inden for de seneste to år.

Det kan der være mange grunde til: Nogle får ganske enkelt ikke taget sig sammen til at komme af sted; andre, mest freelancere, har ikke råd. Og endnu mindre råd til at ofre den tid, efteruddannelse tager. Tid, der ikke kan bruges til at skaffe smør på brødet.

DJ har i de seneste år været med til at mindske de barrierer, der måtte være for at tage på efteruddannelse. Efter mange år med en mere eller mindre fastgroet tradition for, at efteruddannelse skal være et forløb på fem sammenhængende arbejdsdage, hvor man oven i købet skulle være væk fra hjem og arbejdsplads, tilbyder UPDATE nu et langt mere varieret tilbud med færre dage og mulighed for at arbejde med det lærte ind imellem enkelte læringsforløb.

Det bør på lang sigt øge interessen blandt dem, der hidtil har tøvet. UPDATEs mere afvekslende tilbud betyder nemlig også, at der er variation på priserne: Hvor en efteruddannelsesuge tidligere havde en fast pris, finder man nu forskellige kurser af forskelligartet varighed til differentierede priser. Oveni kommer, at DJ selv – på forsøgsbasis – gennem en efteruddannelsespulje forbedrer mange medlemmers mulighed for at efteruddanne sig.

DJ-medlemmer føler på mange måder, at efteruddannelsen er "vores". Det er den til dels også, fordi midlerne til at finansiere DjE-kurserne i UPDATE kommer fra de aftaler, DJ indgår med arbejdsgiverne. I stedet for løn går der hvert år 2500 kroner til Pressens Uddannelsesfond (PU) for hver medarbejder i virksomheder, der er tilsluttet PU. På den måde flyder der årligt godt 10 millioner kroner ind i PU's kasse, hvoraf cirka 8,5 millioner bruges på at drive DjE-aktiviteter under UPDATE.

De penge, der er tilbage, efter at DjE-aktiviteterne er sikrede, er interessante: Det er midler, der stilles til rådighed til personlige efteruddannelsesprojekter. Alle, der enten selv eller gennem virksomheden bidrager til PU, er berettiget til at søge penge i fonden til projekter.

På det seneste bestyrelsesmøde i PU var jeg sammen med mine tre andre DJ-bestyrelseskolleger med til at bevilge cirka 300.000 kroner til 31 forskellige projekter. De spænder fra deltagelse i kurser på det anerkendte amerikanske Poynter Institute over studier af japansk erhvervsliv til studier af, hvordan man laver radio i Australien. Fælles for disse individuelle projekter er, at de er udklækket i folks egne hoveder.

Og for at få fingre i nogle af de cirka 10 millioner kroner, der ligger i PU og venter, er det kun nødvendigt at komme i dialog med sin arbejdsgiver for at få sendt en ansøgning, som begge parter er enige om, og som arbejdsgiveren vil ofre penge på. For når det gælder de individuelle midler i PU, er det et ufravigeligt princip, at både medarbejder og chef skal være enige om, at der er tale om et godt projekt.

Men alt for få benytter sig af muligheden: De nævnte 31 projekter fordelte sig med 16 på medarbejdere fra Politiken og Berlingske Media, seks fra Jyllands-Posten, fire fra DR, to fra Nordjyske Medier og en enkelt fra henholdsvis Ritzaus Bureau, JydskeVestkysten og Ekstra Bladet.

Der må da være mange flere mennesker og medier derude, der kan skrue nogle fornuftige projekter sammen, så de 10 millioner efteruddannelseskroner endelig kan blive brugt fornuftigt!

Se i øvrigt mere på www.pressensuddannelsesfond.dk.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen