Dansk Folkeparti vil begrænse DR for at skabe bedre vilkår for de regionale og lokale medier.

”Jeg er stærk fortaler for at revidere den nuværende fordeling af mediestøtte. DR, som nu modtager en stor del af disse midler, skal have reduceret sit tilskud. Disse frigjorte midler skal omfordeles til de lokale og regionale medier,” skriver Mikkel Bjørn, medieordfører for Dansk Folkeparti, i en mail til Journalisten.

”Dette vil ikke kun styrke disse mediers økonomiske fundament, men også fremme en mere balanceret og geografisk divers mediedækning over hele landet,” tilføjer Mikkel Bjørn.

Usikkerhed om medieaftale

Udmeldingen kommer, efter at flere regionale og lokale mediekoncerner i oktober har meldt sparerunder ud.

Den 9. november kunne administrerende direktør i Det Nordjyske Mediehus Morten Vinther Jensen orientere sine medarbejdere om, at koncernen skulle spare over 60 millioner kroner. I 2022 havde Nordjyske et underskud på 7,4 millioner kroner, og regnskabet forudså, at 2023 ville blive udfordrende. Mediekoncernen JFM stod ligeledes over for en sparerunde. Her skal findes 43 millioner kroner i 2024. Og på Sjælland afsluttede Sjællandske Medier den tredje fyringsrunde på mindre end et år.

Sparerunderne fik Danske Medier og Dansk Journalistforbund til at efterlyse en afklaring på mediernes rammevilkår, som i særlig grad presser de regionale medier.

”Den politiske forligskreds landede en medieaftale i juni måned, hvor de blev enige om at omfordele noget mediestøtte fra de landsdækkende aviser og ud til de lokale, regionale medier. Men de landsdækkende mediers klage til EU-Kommissionen har pludselig sået tvivl om, hvorvidt den vil blive gennemført,” sagde formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen til Journalisten mandag.

Hun henviste til, at en række landsdækkende dagblade med JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Børsen og foreningen Nye Medier i spidsen har klaget til EU-Kommissionen, fordi de mistænker, at takterne i medieforliget, der vil flytte millioner af kroner i mediestøtte fra de store landsdækkende medier til lokale og regionale nyhedsmedier og magasinpressen, er konkurrenceforvridende.

DR skaber usund konkurrence

Også Liberal Alliance vil skære i tilskuddet til DR.

”Vi kan se, at mange danskere er villige til at betale for deres medieforbrug. I den sammenhæng finder vi det i LA vigtigt at begrænse DR mod at skabe usund konkurrence for de danske private medier,” skriver medieordfører Katrine Daugaard (LA).

Her ophører enigheden mellem de to oppositionspartier.

”Statens rolle skal være at sikre en fair og ligelig distribution af ressourcer i mediebranchen. Det er ikke en naturlov, at DR skal have et tilskud på fire milliarder kroner om året. Ved at omfordele disse midler kan vi sikre, at mediepluralismen opretholdes, og at lokale stemmer og perspektiver får plads i den offentlige debat,” skriver Mikkel Bjørn.

Mens det fra Liberal Alliance lyder:

”LA ønsker på lang sigt en situation, hvor medierne ikke skal spise af hånden af staten, idet det principielt er et problem, at medierne er afhængige af magthaverne. At det kan være farligt for et medie, så vi for eksempel med Radio24syv,” siger Katrine Daugaard.

Et budskab, der vinder genklang hos et andet oppositionsparti.

”Vi ser meget gerne stærke regionale og lokale medier, men Konservative mener aldrig, at det kan blive en national opgave at styre private aktørers valg af annonceringsmuligheder,” skriver Helle Bonnesen, medieordfører for Det Konservative Folkeparti.

I modsætning til Dansk Folkeparti står både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti uden for den aktuelle medieaftale.

Selvoptagede journalister

Helle Bonnesen peger på, at medieforliget har haft som mål at styrke regionale og lokale medier.

”Isoleret er vi glade for netop disse indsatser, som vi anser for både fornuftige og tiltrængte,” skriver Helle Bonnesen.

Katrine Daugaard mener, at det er muligt at drive økonomisk sunde medievirksomheder i provinsen. Hun peger her på, at Det Nordjyske Mediehus i regnskabet for 2021 havde en omsætning på 672 millioner kroner og et overskud før skat på 72,4 millioner kroner.

”Altså kan det lade sig gøre. Hvis dele af den regionale journalistik ikke er i stand til at gøre sig væsentlig for brugerne, så er der ingenting galt i, at der kommer mindre regional journalistik,” skriver Katrine Daugaard.

Hun siger videre om nedskæringerne på Sjællandske Medier:

”At 30 stillinger nedlægges, er en relativt beskeden tilpasning, hvilket løbende sker på mange danske arbejdspladser. At den slags tilpasninger i mediebranchen konstant bliver til nyhedshistorier, er et symptom på journalisters overoptagethed af egne vilkår.”