search

Ministerium krævede tvivlsomt dementi – Ritzau bøjede af

Ministerium krævede artikel om Carl Holsts dobbeltløn fjernet. Ritzau bøjede af og trak artiklen. Vejle Amts Folkeblad stod fast. Journalisten udreder: Var krav om dementi rimeligt?

»Hvad står der egentlig i det krav?«

Vejle Amts Folkeblads journalist Jesper Sørensen og redaktør Mogens Gregers Madsen havde læst Indenrigsministeriets krav om dementi af en historie publiceret sidst i juli igennem adskillige gange. Men de fattede ærlig talt ikke, hvad det var, der skulle være galt med artiklen.

Dobbeltløn til Holst er ikke meningen med reglerne” lød rubrikken på artiklen om den nu tidligere forsvarsminister Carl Holst og det eftervederlag fra Region Syddanmark, han modtog, selv om han var blevet minister.

Jesper Sørensen havde som research i en mail fra Social- og Indenrigsministeriet fået forklaret, at man netop havde indsat en bestemmelse, der forhindrede, at borgmestre og regionsborgmestre ville kunne få vederlaget som dobbeltløn, fordi det ”kunne virke stødende” – derfor formuleringen ”ikke meningen”.

Alligevel krævede samme ministerium nu et ”dementi” af historien. Pressechef Sigga Nolsø skrev både til VAF og Ritzau og påpegede tre ting i teksten, der ifølge ministeriet ikke var korrekt. Først og fremmest rubrikken om, at dobbeltlønnen ikke var efter hensigten. ”Det følger netop af reglerne, at der er ret til efterløn i dette tilfælde,” lød det i kravet.

Ministerier koordinerede henvendelse

I starten var Jesper Sørensen bare uforstående. Hans artikel startede netop med at fastslå, at Carl Holst ikke brød de formelle regler. Og de øvrige ting, ministeriet ville have dementeret … han kunne ikke se, at de stod i artiklen. Og så blev han irriteret.

»Vi blev faktisk lidt forargede over, at de kunne finde på at kræve dementi for noget, vi ikke har skrevet. Jeg kan kun se det som et forsøg på at lukke munden på os,« siger Jesper Sørensen.

Jesper Sørensen søgte efterfølgende aktindsigt i den beslutning, der lå bag kravet om dementi, og i akt-samlingen, som Journalisten har fået, kan man blandt andet læse følgende sms, sendt fra Forsvarsministeriets pressechef, Lea Juel Henriksen, til kollegaen Sigga Nolsø i Social- og Indenrigsministeriet:

”Hej Sigga. Lea fra Forsvarsministeriet her. Din og min minister har netop talt sammen om en artikel fra Vejle Amts Folkeblad (om min ministers eftervederlag) på baggrund af en aktindsigt fra jer, som er kommet til at stå lidt skævt også på TV Syd og Ritzau. De er blevet enige om, at en fra jer skal tale med de tre medier for at få fakta på plads. (…) Vores ministre har aftalt, at du og jeg lige skulle tale sammen så du må meget gerne ringe, når du kan. Mh, Lea”.

Ritzau trak historie

Jesper Sørensen fik henvendelsen telefonisk fra en embedsmand den 30. juli, samme dag historien blev bragt.

»Han sagde: ”Vi kan ikke lide din artikel, du blander æbler og pærer sammen” … Jeg sagde så: ”I er nødt til at forklare, hvad jeg har gjort forkert.” Men det kunne de ikke,« fortæller han.

Et par timer senere kom dementi-kravet fra Sigga Nolsø på mail. Men hverken Jesper Sørensen eller Mogens Gregers Madsen var i tvivl. De ville hverken trække eller dementere noget.

Til gengæld havde ministeriet mere held med dementi-kravet over for Ritzau. Carl Holst-sagen var i de dage brandvarm, og VAF-historien var blevet løftet fra citat-tjenesten til Ritzaus egen nyhedstjeneste.

Ritzau modtog samme dementi-krav som det, der blev sendt til VAF, og den vagthavende nyhedsredaktør beslutter at fjerne telegrammet og udsende en meddelelse om, at historien er trukket – uden at kontakte VAF og få deres syn på sagen.

Og der begik vedkommende en fejl, erkender Ritzaus nyhedschef, Søren Funch.

»Her lægger vi os fladt ned, det burde vi have gjort,« siger han.

Historie omtales stadig som fejlbehæftet

Han slår dog fast, at Ritzau ikke bare parerede ordrer i forhold til dementi-kravet. Sagen blev overvejet grundigt. Om der – set i bakspejlet – var grund til at trække historien, vil han ikke udtale sig skråsikkert om.

»Vi ligger ikke inde med samme oplysninger og omfattende researchmateriale, som VAF gør. På det foreliggende grundlag er vi efter at have snakket det grundigt igennem usikker på en af præmisserne i historien, og derfor tager vi historien af tjenesten. Men sagen ærgrer mig, især at vi ikke ringede til VAF,« siger Søren Funch og tilføjer, at historien ikke blev fjernet fra citat-tjenesten, som Ritzau ikke har redaktionelt ansvar for.

Hvis man i dag googler rubrikken ”Dobbeltløn til Holst er ikke meningen med reglerne”, ligger den stadig på mange nyhedssites. Men nedenunder står teksten: ”Nyheden fra Ritzau er trukket tilbage på grund af fejl i indholdet.”

Vigtigt hvad Ritzau gør

Jesper Sørensen var og er frustreret over, at Ritzau så hurtigt gav efter.

»Jeg befinder mig på et lille medie, der kommer ud til et begrænset antal læsere. Jeg kan hurtigt se, at Holst-sagen har stor interesse i hele landet. Så vi vil gerne have historien bredt ud. Ritzau er en vigtig kanal til at formidle historier ud, og der ligger også noget markedsføring for mediet i det,« fortæller han.

Men samtidig oplever han, at Indenrigsministeriet med deres bremse på Ritzau opnåede det, de ville: Udbredelsen af historien blev stoppet.

»Det bør jo ikke kunne lade sig gøre for et ministerium at begrænse en historie ved at sørge for, at den kun omtales på et enkelt, lille medie,« siger han.

Mediejurist: Man kan ikke kræve dementi

Sigga Nolsø fastholder på Social- og Indenrigsministeriets vegne over for Journalisten, at artiklen indeholder forkerte oplysninger og burde være dementeret. Men selv om VAF fastholdt historien, bliver sagen ikke indklaget til Pressenævnet.

”Målet var at sikre en korrekt information om reglerne. Ministeriet vurderede, at dette formål blev bedst opnået gennem dialog med Vejle Amts Folkeblad og Ritzau. (…) Desuden bemærkede vi ikke en gentagelse af de fejlagtige påstande efterfølgende, og vurderede, at vi dermed havde fået oplyst sagen bedst muligt,” skriver hun i en mail til Journalisten.

Ministeriets fremgangsmåde vækker imidlertid undren hos Vibeke Borberg, mediejurist og forskningschef på DMJX. For hun mener slet ikke, ministeriet har grundlag for at kræve et dementi.

»Ordet dementi findes ikke i medielovgivningen. Her har man til gengæld begrebet genmæle, som man kan få trykt, hvis der er tale om, at faktiske oplysninger i en artikel eller et indslag er forkerte,« siger Vibeke Borberg.

Hun vurderer, at det, ministeriet kræver, retteligt bør betegnes som et genmæle.

»Ministeriet strammer den ved at bruge ordet dementi og dermed lægge op til, at historien skal trækkes tilbage. Det, man normalt gør, er at bede om at få bragt et genmæle, hvor man gør opmærksom på, at man mener, at der er fejl i udlægningen af de faktiske omstændigheder,« siger hun.

Fejl eller ordkløveri?

Genmæle eller dementi … Spørgsmålet er, om ministeriet har ret, når de hævder, at der er faktuelle fejl i artiklen. Eller der, som Vejle Amts Folkeblad opfatter det, er tale om embedsmandsapparatet, der på tomt grundlag puster sig op med indviklede formuleringer for at bremse en kritisk historie?

Journalisten har set nærmere på de væsentligste dele af dementi-kravet.

Første punkt i kritikken fra ministeriet er, at rubrikken ”Dobbeltløn til Holst er ikke meningen med reglerne” er ukorrekt. For Holsts dobbeltløn følger netop reglerne, mener ministeriet.

Det næste punkt er i samme boldgade. I artiklen står, at en lovændring i 2005 havde til hensigt at undgå denne type situationer – nemlig at borgmestre og amtsborgmestre kunne få dobbeltløn, hvis de blev valgt i nye kommuner eller regioner. Men det er heller ikke korrekt, hævder ministeriet. For lovændringen havde kun til hensigt at forholde sig til folkevalgte i kommuner eller regioner. Og altså slet ikke folkevalgte til Folketinget, som Carl Holst er det.

Disse to kritikpunkter kan vi tage under et, da de omhandler samme problem: Artiklens fortolkning af hensigterne bag reglen er ifølge ministeriet ikke korrekt. Reglerne gælder ifølge ministeriet en anden situation end den, Carl Holst er i.

Ministerium vil ikke tages til indtægt

Jesper Sørensen forklarer Journalisten, at ministeriet i en mail til avisen selv refererer til et høringsnotat, hvor det omtales, at dobbeltlønnen ”kan opfattes stødende”. Derfor, forklarer han, konkluderer han i artiklen, at det var utilsigtet, at en regionsrådsformand, der bliver minister, kan få dobbeltløn i et år.

Journalisten har spurgt Social- og Indenrigsministeriet, hvilket belæg man har for at fastslå, at VAF's og Jesper Sørensens fortolkning er forkert.

I et skriftligt svar til Journalisten forklarer ministeriet, at havde avisen ”citeret politikere, eksperter, borgere eller sågar i lederform udlagt dens mening om reglerne,” havde der ikke været problemer. Problemet er, at det med ministeriet som eneste kilde i historien fremstår som om, det er ministeriets fortolkning af reglerne, Jesper Sørensen fremlægger.

”Hvad andre måtte tolke af reglerne, herunder journalisten, står dem frit for, og det er alene ministeriets udlægning, vi værner om, da vi er ansvarligt ministerium for udstedelse og administrationen af reglerne og deres tolkning,” skriver ministeriet til Journalisten.

Og ministeriets tolkning af reglerne er en anden, end den Jesper Sørensen fremlægger. Ministeriet påpeger over for Journalisten, at bestemmelserne i 2005 udelukkende var rettet mod effekter af kommunalreformen, og ”det lå altså på ingen måde inden for de daværende hensigter bag ændringerne i efterløn til folkevalgte at se på andre situationer end dem, der blev direkte påvirket af kommunalreformen.”

Med andre ord og sammenfattende: Reglerne handler ifølge ministeriet slet ikke om folkevalgte, der vælges til Folketinget, og dermed ikke om Carl Holsts situation.

Notat: formål at kompensere ved arbejdsløshed

Umiddelbart har ministeriet en pointe. I høringsnotatet, som Indenrigsministeriet forfattede i 2005, omtales ganske rigtigt kun overgangen for borgmestre og amtsborgmestre til tilsvarende stillinger efter kommunalreformen.

Men ministeriet skriver også i en anden passus i samme notat, at de lægger vægt på såkaldte formålsbetragtninger, ”idet formålet med efterløn er i en overgangsperiode at give de pågældende borgmestre en bedre mulighed for at indrette sig økonomisk efter deres fratræden og den deraf følgende indtægtsnedgang, inden de eventuelt på ny indtræder på arbejdsmarkedet”.

Her kommer ministeriet altså selv ind på, at formålet med reglen er at kompensere en indtægtsnedgang i forbindelse med, at en fratrådt amtsborgmester er ude af arbejdsmarkedet. Det hælder dermed til Jesper Sørensens brug af notatet: Carl Holst var netop ikke ude af arbejdsmarkedet og havde ingen indtægtsnedgang, da han jo var blevet minister.

Men hvem har fortolkningsretten og autoritet til at fastslå, at modpartens fortolkning er forkert?

Ifølge Vibeke Borberg er det hverken ministeriet eller journalisten. Det har domstolene.

»Der er ofte tvivl om, hvordan reglerne skal forstås. Det fremlægger man så for domstolene. Og de har autoritet til at sige, hvordan reglerne skal fortolkes – bl.a. på grundlag af oplysninger om, hvad politikerne ville med reglerne.«

Kommentarer
3
Bodil Rohde
04.11.15 09:54
Kære Lasse Højsgaard

Kære Lasse Højsgaard

Tak for en grundig og gennemarbejdet gennemgang af VAF-sagen.

Godt, at Jesper Sørensen og Mogens Gregers Madsen holdt fast i historien.

Og interessant at se, hvordan to helt nye ministre allerede er i gang med at bruge ministeriernes pressechefer til at få "fakta på plads".

Venlig hilsen
Bodil Rohde
Fremhævet af Journalisten
Jesper Sørensen
05.11.15 09:47
Tak til Journalisten for at
Tak til Journalisten for at tage sagen op. I øvrigt udtalte retorikprofessor Christian Kock i VAF om denne sag, at "Det er mærkeligt, at man beder en avis dementere noget, den ikke har skrevet"


Fremhævet af Journalisten
Tomas Nowack
07.11.15 02:13
Det her får mig til at føle,
Det her får mig til at føle, at man bor i en bananrepublik, og skræmmende at sindelagskontrollen bevæger siger helt ud til redaktionsgangenes pressefrihed.
Dette burde ha repressalier for ministeriet.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen