”Når alle har en stemme, skal man gøre sig fortjent til at få en særlig platform – især når man kræver penge for det. Derfor skal vi som journalister have styr på vores shit,” siger Merian Garde Gräs. Jacob Nielsen
Hvorfor blev du journalist?
”Da min familie og jeg flyttede fra Hørning til Skanderborg, blev min mor lokalredaktør i byen for Horsens Folkeblad og fik pludselig vanvittigt travlt. En gang imellem hjalp min far og jeg hende med at proppe noget i avisen. For eksempel rendte vi ud og anmeldte gammeldags isvafler ude på Adelgade, så hun kunne nå til byrådsmøde. På Skanderborg Festival var jeg udsendt reporter og hjalp med at tage noter til de koncerter, hun ikke kunne nå. Og fik også interviewet D-A-D, faktisk, da jeg var 13 år. Så rimeligt tidligt lærte jeg at tænke journalistisk.”
Tænkte du allerede dengang, at du gerne ville være journalist?
”Jeg tror ikke, jeg tænkte sådan … Det skete bare. Egentlig havde jeg slet ikke overvejet, at jeg ville være journalist, når jeg blev stor. Jeg ville gerne være musicalstjerne.”
Men alligevel endte du med at søge ind på journalisthøjskolen. Hvordan oplevede du at begynde der?
”Det var en kæmpe energieksplosion. Jeg involverede mig i alt, jeg overhovedet kunne finde på. Det gav mig en helt vild energi, som jeg aldrig har oplevet siden, tror jeg. Jeg kørte fredagsbaren og stiftede et nyt magasin, CITAT, og arrangerede melodi grandprix. Jeg husker det, som om vi bare boede på den skole. Nogle gange sov vi oppe på taget, og jeg fik venner for livet. Det var helt klart det sociale og det entreprenante, der var i fokus. Det var en fed tid.”
Merian Garde Gräs
Født i Skanderborg i 1986.
Uddannet journalist fra journalisthøjskolen og DR Nyheder i 2011. Efterfølgende freelance på DR.
2012-2014 nyhedsredaktør og Christiansborg-reporter på Berlingske Nyhedsbureau.
2014-2019 journalist på DR2’s ’Detektor’ og DR2’s ’Langt fra Borgen’.
I dag journalistisk lektor på Syddansk Universitet.
Hvordan var det så at vende tilbage til skolen, efter at du havde været i praktik?
”Jeg kom aldrig rigtigt tilbage på skolen. Jeg tog den lidt på langdistance. Jeg havde en god makker, som jeg skiftedes til at tage derover med, fordi jeg blev ved med at freelance for DR, hvor jeg havde været i praktik. Så egentlig føler jeg ikke sådan rigtig, at jeg kom tilbage fra praktikken. Det var en indslusning til den virkelige verden.”
Blev du så fastansat på DR, eller hvad skete der?
”Nej, så kørte jeg tba (tidsbegrænset ansættelse, red.) og freelance, indtil jeg i 2012 tog til Pilestræde og var med til at starte Berlingskes Nyhedsbureau op fra bunden. Efter et par år hoppede jeg tilbage til DR, hvor jeg lavede ’Detektor’ og senest ’Langt fra Borgen’, som jeg har været med til at udvikle og nu også lægge i graven. Det var et godt format, der kunne indfange seere, der ikke tror, at de er interesseret i politik. Forhåbentlig bliver der udviklet noget godt og nyt.”
Hvad tænker du om de ting, der sker politisk med public service og DR, som gør, at der skal spares en masse penge, og at et program som ’Langt fra Borgen’ må lukke?
”Jeg synes, det er absurd, at politikerne på den ene side vil bekæmpe fake news og desinformation – og på den anden side beskærer den vigtigste kilde til oplysning af befolkningen, vi har: Public service. Det er fuldstændigt ubegribeligt. Selvfølgelig kan man trimme og effektivisere alle steder, men det går jo aldrig den anden vej. Selv om vi har fået en rød regering, ved vi jo, at der ikke bliver pumpet mange flere penge i DR.”
Nu er du så blevet underviser på SDU. Hvad er grunden til det?
”Vi befinder os midt i en ny oplysningstid, og derfor er det alvorligt, at journalister oplever så stor en mistillid fra befolkningen. På en eller anden måde må vi tilbageerobre vores troværdighed som professionelle journalister, nu hvor alle borgere har fået mindst en platform at udkomme på. Der er en stor opgave i at få klædt det nye kuld ordentligt på og få banket klassiske journalistiske dyder ind i dem. Mere end nogensinde er der brug for kildekritik, research, dokumentation.”
Hvad underviser du helt konkret i?
”Journalistisk håndværk. Første semester handler overordnet om reportage, andet semester om nyheder, og tredje semester handler om undersøgende journalistik. I sidste uge underviste jeg for eksempel i etik, og i morgen står den på målgrupper og metoder til idéudvikling. Det er skidesjovt – og samtidig udfordrende at skulle sætte ord på alt det, der bare ligger på rygraden.”
Reportage, nyheder, undersøgende … Det lyder umiddelbart lidt gammeldags, hvad med influencing, sociale medier og native?
”Det kan godt være, jeg er lidt gammeldags, fordi mit udgangspunkt er tv, radio og skrift, og jeg altid vender tilbage til grundjournalistikkens dyder, men når jeg taler om journalistik, er det alting. Det er også vores Facebook-stories. Vi er nødt til at gøre os umage hele vejen rundt.”
I serien Til Citat møder Journalisten en kollega og stiller tre spørgsmål:
Hvorfor blev du x?
Hvad er den største udfordring, branchen står over for?
Og hvad er løsningen?
Hvad er branchens største udfordring?
”Det er nok den enorme mistillid til medierne. Vi får skræddersyet vores nyheder, junk news sætter dagsordenen, og det er fuldstændigt ude af kontrol. Som journalister må vi vise, at vi har vores håndværk i orden – til forskel fra influencerne, som bare kan fyre den af med betalt indhold.”
Hvad er løsningen?
”Når alle har en stemme, skal man gøre sig fortjent til at få en særlig platform – især når man kræver penge for det. Derfor skal vi som journalister have styr på vores shit. Og vi skal kræve af vores redaktører, at vi får tiden til at have to kilder mere på en historie, hvis der er brug for det. Vores produkt ryger ud til en læser, som tager stilling til det, måske bliver bekræftet eller afkræftet i nogle fordomme, måske deler det. Vi må ikke træde ved siden af, vi skal være grundige og ordentlige alle sammen. Og det må aldrig blive en sovepude, at vi ’bare laver noget SoMe-indhold’ eller en hurtig nyhed til bt.dk. Vi må løfte i flok og forstå, at hele branchens troværdighed er på spil.”
Foto: Jacob Nielsen
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
DR er et eksempel på Public Service når det er aller værst, vi skal faktisk kigge mod lande som vi ellers kun nødigt vil sammenligne os med, for at finde statsejede medier, der er lige så loyale overfor de politiske magthavere.
Men problemet er også, at journalisterne på de elektroniske medier efterhånden er blevet så højtlønnede, at de har kunnet stikke foden indenfor i det sociale lag, som føler sig højt hævet op over alm. jævne mennesker, og det har naturligvis medført, at journalisterne har indset, at det ikke kan nytte noget, at de er alt for kritiske overfor den politiske magt, som har givet dem en hel masse sociale privilegier.