search

Mediedarling

 

 

Hun er ung, hun er kvinde, og så ved hun, hvilke journalister der vil købe en historie. Pernille Rosenkrantz-Theil prøver at forklare, hvorfor hendes ansigt er alle vegne.

 

"Hvad har du under den røde?" spørger fotografen.

"Bare sådan en almindelig hvid t-shirt," svarer Pernille Rosenkrantz-Theil og kigger ned ad sig selv. Fotografen vader lidt rundt i byggerodet.

"Hvis du nu sad på fjernsynet?"

"Hold da op," fniser hun, men klatrer alligevel op på fjernsynet, der balancerer på en lav reol.

Lukkertiden er lang, så hun skal sidde stille. Samtidig må hun ikke kigge i den ene lampe.

"Smil for satan!" Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil smiler.

Vi er ikke de første, der er på besøg i det nyindkøbte hus i Brønshøj. For et par uger siden var Ekstra-Bladet her for at lave et helt opslag til søndagsudgaven. "Pernilles byggerod" hed sagen med syv billeder.

Pernille Rosenkrantz-Theil er pressens darling. Hun har siddet i Folketinget i et år for et lille venstrefløjsparti, der stort set er uden for indflydelse, og hun er konstant i medierne. I forrige nummer af Ud & Se var hun forside og fyldte ni sider i bladet. For nylig lød hendes sprøde stemme i morgenradioavisen. Journalisten ville have en kommentar til, at højreorienterede kvinder drømmer mere om sex end de venstreorienterede. "Det er nok, fordi vores hverdag er mere sexet," svarede Pernille Rosenkrantz-Theil til hele Danmark.

Men hvordan gør hun? Hvordan formår hun at stikke sit hoved op af et oprørsk mediehav igen og igen?
Over en pakke tandpasta, tre brugte tallerkener og et linseetui, fortæller og demonstrerer Pernille Rosenkrantz-Theil hvordan.

 

Stemplet
"Jeg er ung, nyvalgt, hunkøn, og så sidder jeg på otte ordførerskaber. Der er simpelthen en ungdomsliderlighed i samfundet," siger hun og beviser en veludviklet evne til at snige budskaber ind alle steder. Hun har trukket sin ene fod op under sig. Virker afslappet og koncentreret på samme tid.

Pernille Rosenkrantz-Theil har været aktivist på den yderste venstrefløj. Dengang oplevede hun journalister som ekstremt autoritetstro og fordomsfulde.

Nu har hun fået stemplet "MF" i nakken, og det har gjort pressearbejdet lettere.

"Men journalisterne er stadig autoritetstro. Nu er det over for regeringen. Der kommer en finanslov, hvor man kan liste tal op, som er anderledes end dem, ministrene kommer med. Journalisterne kan selv slå op og finde ud af det. Men de gør det ikke."

Pernille Rosenkrantz-Theil har alderen og kønnet med sig. Hun synes, at det er sjovt at komme i pressen. Men derudover siger hun ja til alt – så længe det ikke involverer kæresten, venner eller familie.
"Jeg kan ikke se, hvorfor det er interessant at se mig i byggerod. Men det er jo ikke op til mig at bestemme, hvad læserne og seerne skal have."
Men hvad ellers? Hvilke tricks bruger hun?

"I virkeligheden kunne jeg vende spørgsmålet om: Hvorfor er jeg så ofte i medierne?" siger hun og løfter øjenbrynene. Vi overhører modspørgsmålet. Uden at hun bliver irriteret. Hun smiler hele tiden, selv om man afbryder eller gentager spørgsmål.

"Jeg er da offensiv. Jeg dyrker kontakter, og jeg ved godt, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg skal ud med noget om erhvervssvindel for eksempel. Det er godt at vide, at der er forskel på journalister."

 

Satser på provinsen
Hun har naturligvis tænkt strategi, før hun mødes med JOURNALISTEN. "Det gør man altid på Christiansborg." Af strategiske grunde vil hun heller ikke sige, hvem der er lette at sælge en historie til. Kun at hun har fået et mere nuanceret billede af journalisterne.

"Før jeg kom i Folketinget, troede jeg, at Ekstra Bladet og B.T. var noget letkøbt møg, og at det var seriøst at læse Information. Nu ved jeg, at der er skidt og kanel alle steder. Der er også journalister, hvor man tænker, at de måske skulle finde noget andet at lave."

Pernille Rosenkrantz-Theil står bag en af de mest succesrige mediestunts i nyere tid. Og det var i øvrigt ikke noget mediestunt, understreger hun. Vi taler om hendes tur til det krigsramte Palæstina i foråret, hvor hun optrådte som fredsvagt.

"Det var vildt overraskende, at der var så meget opmærksomhed. Jeg talte løbende med Radioavisen og P3-nyhederne. Alle dagblade ringede til mig."

Hun synes, at der er alt for meget overfladisk journalistik – især udenrigsjournalistik – der kun handler om konflikter og ikke om baggrunden. Men hun vil ikke kritisere dækningen af hendes tur til Mellemøsten.

"Det betød jo, at der kom fokus på konflikten og flere fredsvagter derned."

Selv om Pernille Rosenkrantz-Theil ikke vil fortælle, hvilke journalister og medier hun bevidst forsøger at "sælge" til, vil hun gerne afsløre, at hun satser, og fremover vil satse, på de lokale medier, på magasiner og på blade. Derfor passer Fagbladet JOURNALISTEN perfekt ind i strategien.

Fotografen er oppe på 36 billeder. Pernille Rosenkrantz-Theil holder stadig smilet, mens hun sidder på fjernsynet, der flere gange har knaget. Varmen har fået hendes pande til at skinne.
Endelig siger fotografen "Tak".

"Selv tak," siger hun og smiler endnu en gang. "Jeg skal nok lade være med at sige: Skulle det være en anden gang."
Hun griner, og vi ved, at hun mener det alligevel.

Læs også: Løvekongens brøl efter omtale

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen