Journalisten udpeger i en række artikler de begivenheder, der vil præge medieåret 2013.
Det er en af dansk åndslivs helt store fyrtårne, der fejres, når 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel markeres, ikke bare på hans fødselsdag i maj, men gennem hele året.
Weekendavisens litteraturredaktør, Anna Libak, tror imidlertid, at det, som skulle være et af litteraturårets store temaer, vil blive en føljeton af kritik.
»Jeg tror, der bliver en kæmpe debat om, hvilken fiasko Kierkegaard-året er. Til sammenligning blev der afsat 150 millioner til at fejre H.C. Andersen, og til Kierkegaard er der foreløb afsat 2 millioner, hvilket mange synes er for lidt. Jeg tror, der vil gå sport i kritikken,« siger Libak.
Og hun har da også selv tænkt sig at kaste sig ind i kampen.
»Reelt er der jo ingen danskere, der gider læse Kierkegaard, og det er, fordi han ikke er nyoversat. Folk går simpelthen død i de gamle tekster. Men han er jo et ikon, så det bliver betragtet som helligbrøde at pille ved hans sprog. Min mening er: Få dog lavet en nyoversættelse. Jeg ved fra min læsning af Dostojevski, at det kan lade sig gøre,« siger Libak.
Mens Libak forventer ævl og kævl omkring Kierkegaard, så tror hun til gengæld på dansk jubel, når Nordisk Råds Litteraturpris uddeles i slutningen af oktober.
»Jeg tror, det bliver dansk sejr ved Kim Leine (’Profeterne i evighedsfjorden’, red.). Det er efterhånden lang tid siden, at Danmark har vundet, så nu kan vi vinde igen. Også fordi det er et stærkt værk selvfølgelig.«
Weekendavisens læsere gider ikke kendisser
Blandt nye bogudgivelser i 2013, hun på forhånd forventer stor omtale omkring, nævner Libak Henrik Dahl, der kommer med en skønlitterær roman, samt journalisten Martin Kongstad, der udkommer med sin første roman. Der går også rygter om, at Knud Romer vil færdiggøre den bog, han er i gang med at skrive, men det vil Libak se, før hun tror det.
En type af bogudgivelser, der traditionelt også trækker en del presseomtale, er det, hun kalder kendis-kategorien.
»Det er bøger, som det brede Danmark køber og læser. Ligesom Anne Linnets ’Testamentet’. En eller anden kendt tilstår, at de har været indlagt på psykiatrisk hospital eller bollet udenom eller noget andet. Og så er der de kriminelle forfattere – gangstere, der skriver bøger, og så diskuterer vi, om de skal udgives. Den slags sælger også meget,« siger hun.
Den meget medieomtale skyldes også, at forlag og forfattere i dag er gode til at markedsføre kendis-bøger med detaljer, der har journalistisk nyhedsværdi.
»Der er en generel tendens til, at vi ser flere afsløringer i bogform. Det er jo en måde at kapitalisere researchen til en bog. Og de er blevet bedre til at styre det med at give lunser til aviser.«
Normalt finder den slags ikke vej til Weekendavisens bog-tillæg.
»Vi har den holdning til kendis-bøger, at folk køber weekendavisen for at slippe for at læse om de kendte. Men hvis bøgerne bliver store nok – for eksempel bogen om Zlatan – så har vi noget. I det tilfælde om tilblivelsen. Vi var også på Anne Linnet. Men vi forsøger at vælge en vinkel, der ikke går på nyfigenheden, en intellektuel vinkel.«
Fattige forfattere, åndssvage anmeldere
I litteraturjournalistikken består årets skemalagte holdepunkter dels af bogmesser, dels af prisuddelinger. Ud over Nordisk Råds Litteraturpris nævner Libak Nobels Litteraturpris, Man Booker-prisen, BogForum i Bella Centeret og Krimimessen i Horsens.
»Det er næsten slavestoffet, det alle har. Omkring priserne er det spørgsmålet, hvor meget man vil følge med. De udenlandske priser interesserer typisk ikke læserne ret meget. De skal vide, hvem der har vundet, og hvornår bogen kommer på dansk,« siger Libak.
Hun nævner også to temaer, som hun forventer kommer på den litteraturjournalistiske dagsorden på et eller andet tidspunkt i årets løb – simpelthen fordi de næsten altid kommer op.
»Den ene er forfatteres vilkår – at de er fattige som kirkerotter, og at det kun bliver værre nu på grund af e-bogen. Under den hat ligger så også diskussionen om e-bogen. Den anden er anmeldernes rolle. Hvorfor tror de, at de ved bedre end forfatterne selv? Der kommer på et tidspunkt altid en forfatter og siger fra, så det giver genlyd over det hele.«
Årets litteratur-kalender
16.-17. marts: Krimimessen, Horsens
Oktober: Nobelprisen i litteratur
Oktober: Nordisk Råds litteraturpris
15. oktober: Man Booker prisen
8.-10. november: BogForum i Bella Centeret
Rettet 18/1-13 kl 06:30 Det er ikke 150-året for Kierkegaard der fejres, som hævdet i artiklen, men derimod 200-året.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu har I rettet 150 år til 200 år - og Anne Libak til Anna Libak - men I kan stadig ikke stave nationalfilosoffens efternavn rigtigt...: "Det er en af dansk åndslivs helt store fyrtårne, der fejres, når 200-året for filosoffen Søren Kirkegaards fødsel markeres..." Han hed Kierkegaard. God weekend!