search

Medie-recessionen kan vare i årevis

En af mediebranchens helt store chefer forudser flere års recession på mediemarkedet. Men mobilen gemmer til gengæld på store muligheder, lød det på en paneldebat i the International Radio and Television Society.

En af mediebranchens helt store chefer forudser flere års recession på mediemarkedet. Men mobilen gemmer til gengæld på store muligheder, lød det på en paneldebat i the International Radio and Television Society.

Nedturen i mediebranchen er tilsyneladende kun lige begyndt. De seneste ugers mange meldinger om besparelser og fyringer – både i Danmark og ikke mindst i USA – er angiveligt blot starten på en langvarig recession.

Det var i hvert fald meldingen fra Rino Scanzoni, topchef og investeringsekspert i GroupM, der er en del af verdens næststørste reklamekoncern WPP.

I forbindelse med en større paneldebat om mediemarkedets fremtid, som the International Radio and Television Society forleden arrangerede i New York, erklærede han, at recessionen vil vare markant længere end hvad man oplevede I 2001.
»Det her kommer til at tage længere tid end bare lige et par kvartaler. Det bliver en meget langvarig proces. Muligvis kommer nedturen til at vare op til tre år,« sagde Rino Scanzoni, der forventer, at medierne overordnet set vil opleve en annoncenedgang næste år på to-tre pct. Og dermed færre penge i kassen.

I forbindelse med mødet i radio- og tv-organisationen blev det samtidig bemærket, at forbrugertilliden er bund og dobbelt så ringe som i 2001, hvilket kun giver anledning til at frygte det værste.

Det hele ser dog ikke sort ud. Investeringslysten kan være på vej op igen, og visse områder gemmer på helt store potentialer. Særligt mobilen som medie gemmer på store muligheder.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen