Der er ingen grund til optimisme i 2010, hvis man tilhører de såkaldte "old media". Ifølge The Economist fortsætter nedturen for både aviser, magasiner, tv og radio.
Ugemagasinet har analyseret 15 forskellige industrier og for mediebranchen ser det stadig sort ud, når det gælder de traditionelle mediegrupper.
Godt nok vil de Olympiske Vinterlege, VM i fodbold og midtvejsvalgene i USA øge annonceomsætningen i store dele af verden. Efter en global nedtur i 2009 på 8,5 pct., vil det globale reklameforbrug gå frem med 1,6 pct. i 2010 og siden med 4,3 pct. i 2011, ifølge mediebureauet ZenithOptimedia.
Og blandt verdens største økonomier vil 62 ud af 79 lande opleve en annoncefremgang i 2010, selv om Nordamerika vil fortsætte nedturen med yderligere 2,4 pct.
Når det gælder Vesteuropa er udsigten lidt bedre. Her er der forventning om en beskeden fremgang på 0,2 pct.
Bedst ser det dog ud i Kina, som ventes at blive verdens fjerdestørste reklamemarked i 2010 – og dermed overhale Storbritannien.
Samlet set er det dog de nye medier, som trækker læsset.
Online-medierne vil globalt set gå frem med 13,8 pct. i 2010 – efter en vækst på 10,5 pct. i 2008.
Derimod vil traditionelle medier som magasiner, aviser, tv og radio fortsætte med at miste markedsandele
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.