Berlingske Medias omdømme står tilbage med ridser i lakken efter de seneste ugers stormvejr omkring B.T’s nu forhenværende chefredaktør, Michael Dyrby, og det skyldes i høj grad koncernchef Anders Krab-Johansens håndtering af sagen.

Det mener Mikael Baden, kommunikationsrådgiver i Friday. Ifølge ham har koncernchefen svigtet ved ikke at tage kontrol over krisestyringen fra dag ét.

”Han lader en enkelt leders personlige krise fra fortiden blive en omdømme-krise for hele organisationen, og det er hans allerstørste fejl i håndteringen af sagen,” siger Mikael Baden.

Han rådgiver virksomheder i MeToo-sager, og ifølge ham ender den slags sager før eller siden altid på den øverste leders bord. Derfor skulle Anders-Krab Johansen have været mere offensiv.

”Han skulle have grebet ind og truffet den beslutning, som Dyrby ikke selv kunne træffe. Men i stedet lægger han hele Berlingske Medias omdømme i hænderne på Dyrby. Han deponerer krisestyringen hos Dyrby og lader hans personlige krise fra fortiden fryse hele organisationen til is, og det er en uklog strategi,” siger Mikael Baden.

Skulle have gjort sit forarbejde

Den forhenværende chefredaktør på B.T. kom i søgelyset i kølvandet på dokumentarserien ’MeToo: Sexisme bag skærmen’, der blev sendt på discovery+ i forrige uge.

Dokumentarserien omhandler sexisme på TV 2 i den periode, hvor Michael Dyrby var nyhedschef og nyhedsdirektør. I kølvandet på dokumentaren blev hans navn nævnt som en af dem, der havde opført sig upassende, hvilket Michael Dyrby efter mere end en uges flyverskjul også selv erkendte.

Men ifølge Mikael Baden skulle Anders Krab-Johansen have set den krise komme længe inden.

”Dokumentaren har jo været det langsomste godstog, som kom kørende mod Berlingske Media – i mediekredse var der ingen tvivl om, at pilen ville pege på Dyrby. Derfor er det dårlig issue-management ikke at have ristet sin løjtnant om fortidens synder på forhånd,” siger han.

Han mener på den måde ikke, at koncernchefen havde det nødvendige grundlag for at kunne gå ud og sige, at han havde tillid til Michael Dyrby.

”Krab er en trodsig kriger. Han siger, at han stoler på Dyrby, til det modsatte er bevist. Det er ædelt og nærmest militært – en general skal have ubetinget tillid til sin løjtnant i krig. Men det kræver, at man virkelig har syretestet sin løjtnant i fredstid,” siger Mikael Baden.

Det synspunkt er Uffe Lyngaae, kommunikationsrådgiver hos Publico, enig i.

”Vi kan jo ikke vide, hvad der er foregået mellem de to. Men jeg kan også undre mig over, at han tilsyneladende ikke ved, hvad substansen er i den sag, for dokumentaren har været under opsejling længe,” siger han.

Misser foræring fra Dyrby

Fredag meddelte Michael Dyrby, at han stopper som chefredaktør på B.T., og søndag stillede Anders Krab op til interview i ’Deadline’ om sagen.

Her erkendte han, at forløbet ikke havde været kønt, men samtidig sagde han, at han også ville have ansat Michael Dyrby som chefredaktør i dag. Den del af Anders Krab-Johansens kommunikation undrer begge kommunikationsrådgivere.

”Det er stærkt problematisk. Det gør, at man sidder tilbage med følelsen af, at hvad er så egentlig erkendelsen og bekendelsen? Er alt det her så bare staffage? I virkeligheden er det nærmest en logisk brist,” siger Mikael Baden.

Uffe Lyngaae er enig:

”Michael Dyrby giver jo Anders Krab en foræring ved at opsummere sig selv som et dygtigt røvhul. Det havde været helt ukontroversielt, hvis Krab sagde, at med vores nultolerance-politik på Berlingske Media, så er der altså ikke plads til røvhuller – heller ikke selv om de er dygtige. Det undrer mig meget, at han ikke griber den foræring,” siger han.

Men ifølge Uffe Lyngaae er Anders Krab-Johansens største problem faktisk ikke Michael Dyrbys fortid på TV 2. Det er derimod den sag om en redaktørs krænkelser af studentermedhjælpere på B.T., som Journalisten bragte frem tidligere i år, og som igen har været diskuteret højlydt, da en af studentermedhjælperne i sidste uge fremlagde nogle af de beskeder, redaktøren havde sendt hende.

Først i går blev redaktøren fyret, efter at ledelsen i weekenden modtog en henvendelse om en ny chikanerende besked.

”Han burde have presset Dyrby til at gå ud og forholde sig til sagen med redaktøren på B.T. langt tidligere. Men det gør han ikke, og selv kommer han først på banen i 11. time,” siger Uffe Lyngaae.

Hvad har du lært?

På plussiden understreger begge kommunikationsrådgivere, at Anders Krab-Johansen faktisk stiller op til interview i ’Deadline’, og at han fremstår rolig og performer godt.

”Men Dyrbys farvel efterlader jo indtryk af, at han måske ikke helt har forstået det. Og desværre sidder man tilbage med følelsen af, at Krab heller ikke er der helt 100 procent,” siger Mikael Baden.

Fremadrettet mener han, at Anders Krab-Johansen gør klogt i meget tydeligt at kommunikere både indadtil og udadtil, at sagen blev håndteret forkert, og hvad han som menneske og som leder har lært af den. Uffe Lyngaae er enig og understreger, at det ikke bare handler om kommunikation, men også om handling.

”Det, han skal gøre nu, er derfor at genopbygge tilliden til, at Berlingske Media faktisk praktiserer nultolerance. Så næste gang der er så meget som et pip, er han nødt til at demonstrere, at det ikke bare er festtaler og fine ord,” siger han.

Krab erkender fejl

Selv er Anders Krab-Johansen meget selvkritisk. Han giver i det store hele kommunikationsrådgiverne ret i deres kritik af hans håndtering af sagen.

”Jeg fortryder, at jeg ikke pressede Michael til at stille op tidligere,” siger koncernchefen.

Han uddyber, at han gerne ville høre Michael Dyrbys forklaring, inden han fældede dom, og at han havde forventet, at chefredaktøren var klar til at forklare sig.

”Men det viste sig jo at være en klar fejl,” Anders Krab-Johansen.

”Det tog for lang tid, og fordi det tog så lang tid, har det skadet Berlingske Media.”

Forstår du eksperternes undren over, at du siger i ’Deadline’, at du ville ansætte ham igen?

”Jeg kan godt forstå deres undren. Jeg fik udtrykt mig for firkantet i ’Deadline’. Det er mere præcist at sige, at jeg ville være mere varsom, hvis jeg stod i samme situation i dag. Jeg ville helt klart stille flere kritiske spørgsmål, undersøge sagen og insistere på, at Michael kom med nogle svar,” siger Anders Krab-Johansen.

Men ville du have ansat ham?

”Det er for meget en spekulation med dengang og nutiden. Men hvis det var i dag, der kom en chef og sagde, at han var et dygtigt røvhul, at han havde krænket og været magtfuldkommen, så er det lodret imod kulturen i Berlingske Media at ansætte ham.”