Ekstra Bladet og TV 2 modtog tidligere på måneden et krav om godtgørelse på samlet to millioner kroner fra sømændene Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, som sad fanget i 838 dage hos somaliske pirater. Det skriver bl.a. Ekstra Bladet.
Pressenævnet udtrykte sidste år historisk hård kritik af TV 2 og Ekstra Bladets dækning af gidselsagen med begrundelsen, at medierne gik for tæt på, fordi de blandt andet viderebragte private forhold uden tilstrækkelig samtykke fra gidslerne.
Det er den kritik, som nu har fået fagforeningen Søfartens Ledere til at søge om godtgørelse på vegne af de to sømænd. Det vurderer Vibeke Borberg, adjunkt ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
»Uden at have set stævningen går jeg ud fra, at det rejste krav er en økonomisk godtgørelse for tort – altså for den integritetskrænkelse, som de to har været udsat for på grund af Ekstra Bladet og TV 2's handlemåde. Det tyder på, at de vil bruge Pressenævnets kendelse som grundlag for kravet. Pressenævnets kritik gik blandt andet på, at der unødvendigt blev bragt personlige og private oplysninger om Eddy Lopez, som var fanget og udtalte sig under tvang fra gidseltagerne,« siger Vibeke Borberg.
Sagen er principiel
Den vurdering er Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, enig i. Han tilføjer, at sagen er principiel, da den type sager ikke tidligere har været prøvet ved en domstol.
»Vi ligger i et område, hvor der er mange ting at tage hensyn til. Der skal tages hensyn til ytringsfriheden, men samtidig står gidslerne jo i en meget sårbar situation. Der er ikke noget galt i at informere om, at folk er taget som gidsler, men der er grænser for, hvor tæt på man må gå i offentlighedens interesse,« forklarer Sten Schaumburg-Müller.
Han tilføjer, at spørgsmålet om samtykke også er en væsentlig del af sagen.
»Man må gerne viderebringe private oplysninger og fotos, hvis der er givet samtykke. Men kan man overhovedet tale om, at der er givet samtykke til at viderebringe oplysninger i den her sag? Er man overhovedet i stand til at give samtykke i en situation, hvor der står en gidseltager lige ved siden af med et maskingevær? Der er jo helt klart tale om, at man er presset og står i en sårbar situation,« siger Sten Schaumburg-Müller.
To millioner er højt sat
Begge jurister vurderer, at kravet om samlet set to millioner kroner i godtgørelse til de to tidligere pirat-gidsler er højere, end hvad der tidligere er blevet givet.
»Vi har i Danmark tradition for ret lave godtgørelser i både mediesager og andre tort-sager. Sammenlignet med for eksempel sagen mellem Andrea Elisabeth Rudolph og Se og Hør, hvor det endte med en godtgørelse på 75.000 kroner, som mange mente var en høj godtgørelse, så er to millioner rigtig højt sat. Det er i sig selv udtryk for, at man stiler meget højt og måske vil prøve at få sat et eksempel,« vurderer Vibeke Borberg.
»Jeg vil sige så meget, at det virker ret oplagt at rejse et krav i den her sag. Det er ikke grebet ud af luften, for der er et godt solidt grundlag at rejse sagen på. Det er også sandsynligt, at det ender med en eller anden form for godtgørelse, men jeg kan ikke forestille mig, at der bliver givet to millioner i godtgørelse, for det er set med danske øjne et højt krav. Men det må en dommer jo vurdere,« siger Sten Schaumburg-Müller.
»Kravet er helt ude i skoven«
Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen fastholder Ekstra Bladets uskyld i forhold til at have krænket de to sømænd. Han vurderer kravet på to millioner til at være helt ude af proportioner.
»Vi er ulykkelige over, at de føler sig krænkede, men som udgangspunkt mener vi ikke, at vi har krænket nogen. Der kan være punkter, hvor vi er kommet til at udstille dem mod vores hensigt. Men jeg mener, at det er helt ude i skoven at forlange en godtgørelse på to millioner. Det vidner om dårlig rådgivning fra fagforeningens side. Den her sag har haft en væsentlig offentlig interesse, og det er derfor, at vi har bragt den,« fastholder Poul Madsen.
Han forklarer videre, at Ekstra Bladet går efter et forlig, men at der skal nogle helt andre tal på bordet, før der kan falde en aftale.
»Vi er i kontakt med Eddy og Søren, for vi vil gerne have et forlig. Men det bliver på ingen måde på det niveau, som de kræver. Jeg kunne på en måde godt tænke mig en retssag, for jeg kunne godt tænke mig at få prøvet sagen ved en dommer. Men af hensyn til Søren og Eddy vil vi gerne have afsluttet sagen hurtigst muligt,« siger Poul Madsen.
Vil ikke vurdere sagens udfald
Ingen af de to jurister vil komme med et bud på, hvordan udfaldet af sagen bliver.
»Jeg vil ikke gætte på, om der bliver indgået et forlig i sagen. Der er jo mange interesser, og Ekstra Bladet og TV 2 har også en interesse i at værne om ytringsfriheden. Så på den måde er det ikke til at sige, hvor villige parterne er til at indgå forlig,« siger Sten Schaumburg-Müller.
»Chancen for at få en høj godtgørelse er formentlig større, hvis de finder en mindelig løsning med Ekstra Bladet og TV 2, end hvis sagen skal afgøres af domstolene. Hvis det så kommer så langt som til domstolene, er det mere usikkert at spå om, hvordan sagen falder ud,« siger Vibeke Borberg.
Det er ikke lykkes at få en kommentar fra TV 2's nyhedschef, Michael Dyrby.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I BT for mere end et år siden http ://www.bt.dk/danmark/eddy-lopez-kraevede-50.000-af-tv2 citeres Fritz Gantzholt for endnu engang at understrege at pressenævnskritik er afgørende for at forfølge erstatningsspørgsmålet.
Det ville klæde journalisten, BT, JP, DR, Politiken og Information om de ville påtale, som minimum på lederplads, det problematiske i at EB som part i i en tvist publicerer uvederhæftige historier.
Faktisk er der 4 forskellige emali-udvekslinger mellem journalister på TV2 og EB hvori det forsøges afstemt hvorledes man kan undvige erstatningskravet. Journalister der laver damage-control på ledelsens vegne. Skal vi foreløbigt kalde det meget lidt kønt?
(Det som mange glemmer er jo at Ekstra Bladet hyper-dyrkede gidseltagningen med reklamer på lastbiler, lysaviser og meget andet. Det betyder at de gik efter en maksimering af eksponering og omtale. Se & Hør kørte jo ikke en markedsføringskampagne i gang på baggrund af brysterne. Se & Hør kørte én historie - Ekstra Bladet kørte kampagne. Thats the difference....)
Her er Ekstra Bladets artikel fra i lørdags: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4978323.ece
et tydeligt partsindlæg. Se blot hvordan en hemmelig kilde bringes i brug:
"Og i følge en kilde tæt på forløbet, så har det hele tiden været Fritz Ganzhorn og Søfartens Lederes taktik, at sagerne mod medierne skulle give en økonomisk gevinst:
- Der er ingen tvivl om, at Søfartens Ledere fra dag 1 har gået efter en erstatning. Det har aldrig været nogen hemmelighed, at man vejrede morgenluft i økonomisk retning, siger vedkommende."
Kan Ekstra Bladet anvende en anonym kilde i en tvist hvori de selv er part?
Se også hvad Ekstra Bladet skriver:
"Det er ikke første gang Søfartens Ledere har prøvet at få penge ud af sagen. Før TV2 røg i Pressenævnet tilbød Søfartens Ledere i juni 2013, at tv-stationen kunne slippe for en tur i nævnet, hvis man gik med til at betale 50.000 krone"
Sidstnævnte er decideret usandt hvilket man kan læse her: http://soefartensledere.dk/nyheder/2013/6/faktuelle-fejl-i-klagesvar-fra-tv2.aspx
Ekstra Bladets advokat vil hævde at der er tale om et såkaldt "pekuniært krav" altså at modparten, Lopez m-fl., udelukkende stævner Ekstra Bladet fordi de er interesseret i penge og ikke fordi der foreligger en intimidering. Til at understøtte den påstand vil advokaten bruge medie-historier fra bl.a. Ekstra Bladet.
Med Ekstra Bladets artikel fra d. 23 august læner bladet sig op ad en bet af dimensioner og hvis Søfartens Lederes advokat spænder bæltet så kan JP/Politikens hus se frem til en historisk stor erstatning der håbløst indlysende intet har at gøre med om en kendis år vist sine bryster i Se & Hør.