VM. Jyllands-Posten er "det medie, som lancerer flest nyskabelser op mod VM".
Det kan man læse i artiklen om mediernes dækning af VM 2010 i Sydafrika i Journalisten nummer 9. Nyskabelserne består blandt andet i en JP Explorer-ekspedition med artikler om "mere end fodbold" og et interaktivt undervisende spil på Jp.dk, erfarer vi.
Sammen med roserne er det dog værd at nævne, at Jyllands-Posten har modtaget 850.000 kroner i støtte af Danidas Oplysningsbevilling til et projekt med arbejdstitlen "VM 2010 i Sydafrika". Ifølge en kilde i Udenrigsministeriet, som administrerer oplysningsbevillingen, er det netop Explorer-ekspeditionen og det undervisende spil, som midlerne er gået til.
Det er altså ikke selve VM-dækningen, der er støttet – det ville være konkurrenceforvridende.
Nyskabelser er fine, også i VM-dækningen, men de er nok nemmere at realisere med statsstøtte.
– Anders C. Østerby, freelancejournalist, kulturimellem.dk
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.