Journalistgården får ikke lov til at målrette midler

Hjælpefonden Journalistgården må ikke ændre i vedtægterne, så fondens formål bliver at støtte journalistiske projekter. Det har Civilstyrelsen besluttet. Det skal dog ikke afholde journalister fra at søge de 150.000 kroner årligt, lyder det fra fondens formand, Morten Friis Jørgensen

I snart to år har Hjælpefonden Journalistgården forsøgt at få ændret deres formål. Men nu har Civilstyrelsen, der er landets øverste fondsmyndighed, endeligt afvist det.

“Jeg tænker, at vi har at gøre med en styrelse, som i mine øjne virker utroligt usmidig og verdensfjern. Jeg forstår slet ikke, at de forvalter så rigidt, som de gør. Der er selvfølgelig mange ting i verden, jeg ikke forstår. Det her er så en af dem,” siger fondens bestyrelsesformand, Morten Friis Jørgensen.

Hjælpefonden Journalistgården blev skabt i 1996, da DJ Kreds 1 valgte at skille sig af med ejendommen Journalistgården. Dengang formulerede man fondens formål som “at yde social støtte til danske medborgere, deres efterladte ægtefæller/samboende og hjemmeboende mindreårige børn”.

Men efter at Journalistgården i 2013  blev solgt til ejendomsforeningen Lejerbo, hvilket resulterede i en formue på omkring 4,5 millioner kroner, har bestyrelsen ønsket at ændre formålet, så den kunne målrette sin uddeling af midler til fortrinsvis “at tilbyde arbejdslegater til personer, der står uden fast ansættelse, og som via f.eks. kritisk og undersøgende journalistik, research og/eller forskning mv. ønsker at afdække forhold om samfundet af bred social og offentlig interesse”.

Renlivet rokokojura

Men det må de ikke, har styrelsen nu endeligt fastslået. 

“Vi kan ikke komme nogen vegne med Civilstyrelsen. De er fastlåste inde i deres hoveder af renlivet rokokojura,” siger Morten Friis Jørgensen.

Hjælpefonden Journalistgården ville i samme ombæring have ændret navn til Journalisternes Hjælpefond, men også det har de fået afslag på.

Gav regntøj til Hus Forbi

Fonden har indtil videre én gang uddelt 140.000 kroner. Det skete sidste år, da pengene blev givet til hjemløseavisen Hus Forbi, så de kunne købe nyt regntøj til deres sælgere.

Morten Friis Jørgensen siger, at Hjælpefonden Journalistgården fremover vil uddele legater i samme retning som legatet til Hus Forbi.

“Vi kan yde social støtte til danske medborgere. Det har vi tænkt os at gøre. Vi har tænkt os at holde næsen i det spor, som vi hele tiden har forsøgt at få formel hjemmel til,” siger Morten Friis Jørgensen.

Hvad bliver konsekvensen af det her, når I stadig vil arbejde efter det formål, I gerne ville have ændret det til?

“Vores sætning har vi fået afvist, men det forhindrer os jo ikke i at yde støtte efter den intention, vi havde, da vi spurgte om det som et formelt formål. Så længe jeg er med i foretagendet, vil vi skele meget til det,” siger han.

Er det her så et reelt problem?

“Principielt ikke, for formålet er meget, meget bredere her end i det, vi foreslog. Vi skal bare sikre os, at vores revisor og advokat ikke mener, vi støtter noget, som er imod formålet.”

Dermed lægger Hjælpefonden Journalistgården op til, at journalistiske projekter og formål er målet for de penge, den hvert år uddeler – også selv om dens formål er formuleret bredere.

Tager gerne imod støtteforslag 

Morten Friis Jørgensen understreger, at fonden er meget åben over for forslag til, hvad de kan uddele pengene til.

“Vi vil meget gerne lade os inspirere af seriøse forslag. Vi har mulighed for selv at vælge nogen ud, få forslag fra andre eller åbne for ansøgninger. Vi vil også holde en form for dialogaften i august, hvor folk kan komme og give forslag til, hvad vi skal støtte,” siger han.

Pengene behøver dog ikke, som det var tilfældet med Hus Forbi sidste år, blive uddelt i en stor klump.

“Vi tager beslutningen til efterretning og arbejder videre med fonden. Det er heller ikke svært. Vi har meget frie muligheder nu,” siger han og tilføjer:

“Hvis nogen kommer til os og siger, at de har et projekt, de gerne vil lave, men ikke har råd til at rejse ud og få gravet de fakta frem, som ligger i deres sag, så kan de spørge fonden om støtte. Så vil vi se meget velvilligt på sådan en ansøgning. Den store udfordring bliver måske, at der kommer en hel masse ansøgninger, som vi må sige nej til.”

Afkastet af fondens formue giver i øjeblikket omkring 150.000 kroner til årlig uddeling.

1 Kommentar

Morten Friis Jørgensen
1. JULI 2017
Dejligt at vores fagblad med
Dejligt at vores fagblad med en lødig artikel om Hjælpefonden Journalistgården af journalist Ole Obitsø er klatret op nede fra kloakkens stank og uhumskheder og igen befatter sig med virkeligheden her oppe i den virkelige verden sammen med os andre.
Kunne den digitale redaktør af vores fagblad så ikke også venligst (igen) lægge de øvrige artikler om Journalistgården og hjælpefonden, som bl.a. 'Skipper' tidligere har skrevet her på sitet, ind i samme tråd her?
Så kunne læserne nemlig bibringes en nuanceret mulighed for at læse om udvikling, præmisser og kendsgerninger i sagen -- frem for de falske præmisser og alternative fakta, der under vores fagblads værdighed nede i kloakken gennemvæder den smagløst tendentiøse kommentage og skribentbundskraber '20 års ballade om Journalistgården på Bispebjerg'.
Venlig hilsen