search

Hvordan Watch Medier gik fra et underskud på flere millioner til markant vækst

Da Morten Plesner blev ansat på Watch Medier, var han på fornavn med alle. Dengang var de omkring 25 ansatte. I dag spreder mediet sig over fire etager med over 70 ansatte, har et millionoverskud – og har netop åbnet to nye medier

”Hej, du må være ny her!”

Velkomsten, efterfulgt af et fast håndtryk, møder mig to gange på min ellers ret hurtige tur gennem Watch Mediers lokaler.

”Der bliver ofte ansat nye, så folk er vant til at sige velkommen, når de ser et nyt ansigt. Bare i den seneste måned har vi åbnet to nye watches, og der oprustes hele tiden på de eksisterende redaktioner,” fortæller Morten Plesner, mens han viser vej i en labyrint af gange på St. Regnegade, hvor Watch Medier har lokaler.

Watches er en betegnelse for de medier, der er på Watch Medier. Med store, sorte bogstaver på de hvide vægge står der ITWatch ved én dør, MediaWatch ved en anden og FinansWatch ved en tredje.

Det er her, Morten Plesner har været ansat som journalist siden 2014, med en pause på to år, hvor han arbejdede på TV 2. Da han startede, var der omkring 25 personer på Watch Medier og i alt fem watches.

I dag spreder de omkring 70 ansatte sig over fire etager i bygningen, og med de to nyeste watches i mediehuset, AgriWatch og CleantechWatch, der blev lanceret i sidste måned, er der i dag 13 selvstændige erhvervsmedier med hver sin redaktion.

Det er et medie, der er gået frem. I 2012 havde de et underskud på 6,3 millioner kroner, mens de endte 2018 med et overskud på 5,7 millioner kroner. Journalisten er taget ud til Watch Medier for at spørge, hvordan det er lykkedes mediet at lave en forretning på digital journalistik.

Lever af abonnementer

På væggen hænger der tre ure. Ét fra København, ét fra New York og ét fra Bruxelles.

”Vi har en medarbejder i de to lande og én fra FinansWatch i Aarhus, sammen med vores nye redaktion AgriWatch, hvor alle fire mand er i Aarhus,” siger Morten Plesner, mens han fører Journalistens udsendte videre ind i huset.

”Da jeg begyndte, kendte jeg navnet på alle. Nu er vi omkring 70 ansatte, så der er kommet større pres på frokoststuen.”

Watch Medier, der er ejet af JP/Politikens Hus, blev grundlagt i 2010 med FinansWatch.

MediaWatch eksisterede dog allerede. Det havde fungeret som trykt brief, der blev delt rundt i mediebranchen i 90’erne, før det blev digitalt i 00’erne og senere indførte den abonnementsmodel, som Watch Medier er bygget på. Kort efter lancering af FinansWatch blev MediaWatch en del af Watch Medier.

Hos Watch Medier har de en abonnementsbaseret forretningsmodel. Ifølge chefredaktør Anders Heering er det svært at komme med et præcist antal abonnenter, fordi en abonnent både kan være en stor virksomhed, der har købt adgang til alle medarbejdere, eller en enkeltperson, der har købt et enkelt abonnement.

”Det, man kan sige, er, at vi kommer ud til stort selv alle de største virksomheder i de brancher, vi dækker,” siger han og fortæller, at en enkelt licens, der giver adgang til et af deres medier, koster 6.000 kroner om året.

Derudover findes der pakkeløsninger, hvor man får adgang til flere eller alle medier, og løsninger til medier, der køber adgang til mange eller alle medarbejdere.

”Vi vil helst sælge en løsning, hvor for eksempel alle i Danske Bank har adgang til FinansWatch. Der er prisen selvfølgelig meget lavere per person.”

”Vi gav underskud de første par år”

Anders Heering er en af dem, der var med helt fra starten. Dengang de kun var tre ansatte, der lejede sig ind i et enkelt lokale i bygningen. Siden har de, som han selv beskriver det, spist det meste af ejendommen.

”Ambitionen, da vi lancerede FinansWatch, var at lave et nyt erhvervsmedie, der skulle lave uafhængig, kritisk og fair erhvervsjournalistik med høj relevans for en mindre målgruppe. Vi ville tage hele finanssektoren seriøst og ikke kun de tre største banker, som fyldte spalterne i de andre erhvervsmedier.”

Den ambition har de ført videre til andre brancher, og i dag dækker Watch Medier, ifølge Anders Heering, størstedelen af dansk erhvervsliv.

”Det var selvfølgelig drømmen, men jeg havde ikke forestillet mig, at det ville udvikle sig så meget,” siger han.

Han mener selv, at grunden til væksten er tålmodighed og fokus.”Vi gav underskud de første par år, men havde en ejer, der troede på det. Hver gang vi laver et nyt medie, går der noget tid, før det løber rundt, men nu er vi et sted, hvor vi selv kan finansiere det underskud med det, vi tjener på de andre medier,” siger han

Han tror også, forretningen går godt, fordi de prioriterer deres ressourcer skarpt.

”Vi bruger stort set alle vores ressourcer på journalister, der sidder og banker i tastaturet og skaber indhold, frem for en masse mellemledere, der holder møder.”

Fair, uafhængig, kritisk?

På redaktionsmødet på FinansWatch bliver dagens historier gennemgået. Der er mange. Rigtig mange. Og også en aktindsigt, der skal søges hist og her.

Morten Plesner fortæller, at de publicerer cirka 10-15 selvstændige artikler om dagen ud over citathistorier. I dag arbejder Morten Plesner på en af de længere artikler. Den handler om fordelingen af kvinder på direktionsgangene i Danmarks banker. En finanshistorie, men også en almengyldig historie, forklarer han.

Det er det, der er hans stofområde: Banker.

Ud over at han skal lave den store artikel færdig, er han også dagens jourhavende. Det betyder, at han sidder med overblikket og skriver de hurtige og korte citathistorier. Det kan godt blive til 10 på en dag.

”Der er noget nyhedsbureau over os. Vi dækker alt, hvad der er, men det er klart, at vi bruger vores sunde fornuft til at vurdere, om historier er lødige.”

Når der sker noget i finansverdenen, fungerer det oftest sådan, at de ringer en hurtig kilde hjem og laver en artikel. Så ringer de til en mere og laver endnu en artikel. I sidste ende bliver det til mange små artikler, der skaber en samlet dækning.

”Det står i kontrast til aviserne, hvor man ofte samler ind og laver et opslag. Her rykker vi hurtigere ud,” siger Morten Plesner, der har været praktikant på Jyllands-Posten.

Kan man lave kritisk journalistik, når man laver korte citathistorier?

”At skrive kort er en strategi. Der er ingen grund til at gøre alle historier lange, hvis vi kan skære ind til det vigtige.”

”Vi ringer, når det går godt, men også når det går skidt, og gerne omvendt. Vi har en kontinuerlig dækning, og jeg kan mærke, når jeg snakker med mine kilder, at der er en større villighed til at stille op, fordi man føler, der er en fair tilgang.”

Når man kommer op ad trappen til Watch Medier, står der skrevet med store, sorte bogstaver på den hvide væg: Fair, Uafhængig, Kritisk.

Kan I være kritiske i jeres journalistik, når I skriver om dem, der også betaler jeres løn?

”Ja! Vi havde ikke været her, hvis vi ikke havde været kritiske, men bare var intern kommunikation. Man holder FinansWatch for at se, hvad der rører sig for ens konkurrenter. Og hvis vi ikke dækker dem kritisk, hvorfor skulle bank a så følge med i, hvad der sker for bank z,” siger Morten Plesner og fortæller, at journalisterne på Watch Medier ikke ved, hvem der køber abonnementer.

”Det er noget, vi gør en dyd ud af ikke at gå op i. Og også fra ledelsens side,” siger han.

”Jeg skal ikke som journalist vide, om Spar Nord har købt et stort abonnement. Hvis jeg på den måde direkte fik fortalt, at de var en stor kunde og jo dermed afgørende for, om jeg havde mit job, ville det måske føles som en implicit forventning om, at man gjorde noget særligt for dem.”

Selvfølgelig kan Morten Plesner godt regne ud, hvem der er store kunder, erkender han.

”Jeg ved det i en eller anden udstrækning, men det ændrer ikke på noget, og det er vigtigt, at man ikke får det at vide direkte. Det skal holdes adskilt.”

Uden kritisk journalistik, ingen succes

Ifølge chefredaktør Anders Heering er Watch Mediers eksistensberettigelse, at de skriver uafhængig og kritisk journalistik.

”Vi er en succes, fordi vi skriver kritisk. Hvem gider se konkurrentens årlige regnskab skrevet som jubel, så mister vi relevans og position. Det ligger dybt i vores og JP/Politikens dna.”

”Jeg ser det ikke som et problem, at vi skriver om dem, der betaler for abonnementer, der er præcis samme adskillelse mellem det redaktionelle og det kommercielle som hos andre medier,” siger han og bruger Berlingske og Børsen som eksempel.

”Selvfølgelig bliver vi kede af det, hvis en stor virksomhed forlader os som abonnent, men det bliver Børsen og Berlingske også, hvis det sker for dem. Men, som jeg håber det er tilfældet for andre medier, vil vi aldrig lade det påvirke vores journalistik.”

Et publikum, der vil betale

Når man spørger Morten Plesner, hvorfor han mener, det går godt hos Watch Medier, kommer han med flere bud. En af grundene er, ud over at være kritiske, at der er tale om et betalingsvilligt publikum.

”Det er klart nemmere at sælge et produkt til et afgrænset publikum, der ved, hvad de får, end til hr. og fru Danmark. Jeg tror, det har meget med det at gøre, og man kan se, at nicher vokser hos andre medier.”

Og så er det ifølge Morten Plesner ikke kun godt for stemningen i huset, at der er plads til at ansætte nye. Det har også betydning for journalistikken.

”Da jeg var prakker på JP, var det nærmest mytisk, når en person blev ansat. Sådan er det jo slet ikke her. Jeg tror, der er en masse talenter derude, der ikke har haft et sted at komme hen. Dem har vi kunnet høste hertil.”

Kommentarer
2
Erik Rasmussen
19.09.19 08:40
En stor del af forklaringen er vel også den store statsstøtte, som ikke nævnes med et ord.
Man spørger sig selv hvorfor.
Fremhævet af Journalisten
Charlotte Aagaard
19.09.19 19:59
Mere præcist 6.131.685 kr i 2019 :-)
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen