34,5 millioner kroner.

Det var, hvad det sidste år kostede JP/Politikens Hus at indgå aftaler om fratrædelse og at opsige medarbejdere.

Det fremgår af en note til årsregnskabet for JP/Politikens Hus.

Året forinden var den post tungere og løb i 40 millioner kroner, hvor der var nedskæringer på Ekstra Bladet, der lagde sekretariatet ud til firmaet Wunderkind, mens der blev fyret 16 medarbejdere på Jyllands-Posten, og 10 stoppede på Politiken.

I 2023 var det Jyllands-Postens medarbejderstab, der blev ramt af beskæringer, og et tocifret antal medarbejdere blev afskediget i efteråret.

Direktionens løn steg

Besparelserne i JP/Politikens Hus har betydet, at antallet af medarbejdere er gået fra 1.260 i 2022 til 1.223 medarbejdere i 2023.

Huset har samtidig sparet omkring 30 millioner kroner på udgifter som lønninger, pensioner og social sikring, der er faldet fra 789 millioner kroner i 2022 til 759  millioner kroner i 2023.

JP/Politikens Hus har samtidig hævet lønnen for direktionen.

Udgifterne til lønninger af direktionen i JP/Politikens Hus steg til 13,25 millioner kroner i 2023, mens de året før lød på 12,9 millioner kroner.

Årslønnen for Stig Ørskov, administrerende direktør i huset, lød dermed på 6,21 millioner kroner, mens direktør Dorthe Bjerregaard-Knudsen og koncernøkonomidirektør Henrik Philip Schjerbeck hver især tjente 3,52 millioner kroner i 2023.

Underskud vendt til overskud

JP/Politikens Hus vendte underskuddet på driften i 2022 til et overskud i 2023. Samtidig nåede huset med en omsætning på lige knap 3,9 milliarder kroner den største omsætning i selskabets historie, skrev JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse om koncernens årsrapport i slutningen af januar.

Driftsunderskuddet i 2022 lå på minus fire millioner kroner, mens det i 2023 blev vendt til et overskud på 70 millioner kroner.

Overskuddet skyldes i høj grad, at DAO, som JP/Politiken ejer 51 procent af, fik vendt sit underskud til overskud. Medieaktiviteterne leverede lavere overskud end året før, blandt andet på grund af det pressede annoncemarked.

Af årsrapporten fremgår det også, at alle de journalistiske forretninger sidste år havde fremgang i det digitale indholdssalg.

JP/Politikens Hus peger blandt andet på, at Ekstra Bladets abonnementsprodukt Ekstra Bladet+ voksede med 25 procent sammenlignet med året før.

Det har været en afgørende årsag til, at huset nåede sin egen milepæl: At mere end halvdelen af omsætningen i medie- og bogaktiviteterne skal være digital.