JP/Politikens Hus har fået vendt underskuddet på driften i 2022 til et overskud i 2023. Samtidig nåede huset med en omsætning på lige knap 3,9 milliarder kroner den største omsætning i selskabets historie.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra JP/Politikens Hus.

Driftsunderskuddet i 2022 lå på minus fire millioner kroner, mens det i 2023 blev vendt til et overskud på 70 millioner kroner.

Overskuddet skyldes i høj grad, at DAO, som JP/Politiken ejer 51 procent af, fik vendt sit underskud til overskud. Medieaktiviteterne leverede lavere overskud end året før, blandt andet på grund af det pressede annoncemarked, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det gælder for eksempel på Jyllands-Posten, hvor man har været nødsaget til at fyre redaktionelle medarbejdere. Antallet af medarbejdere i JP/Politikens Hus er da også i det hele taget faldet med 83 medarbejdere fra 2.998 i 2022 til 2.915 sidste år.

Fremgang på digitalt salg

Af årsrapporten fremgår det også, at alle de journalistiske forretninger sidste år havde fremgang i det digitale indholdssalg.

JP/Politikens Hus peger blandt andet på, at Ekstra Bladets abonnementsprodukt Ekstra Bladet+ voksede med 25 procent sammenlignet med året før.

Det har været en afgørende årsag til, at huset nåede sin egen milepæl: At mere end halvdelen af omsætningen i medie- og bogaktiviteterne skal være digital.

”Mens væksten i det digitale indholdssalg kompenserede for tilbagegangen i indholdssalget på print, blev medieforretningerne negativt påvirket af det svage annoncemarked.”

”Det gjorde sig især gældende for den del af medieforretningerne, som er mest eksponeret mod print. Særligt Jyllands-Posten måtte gennemføre tilpasninger og desværre tage afsked med et betydeligt antal medarbejdere. For Jyllands-Posten var fokus i årets sidste del på en styrkelse af det digitale,” står der i pressemeddelelsen.

Resultaterne fra 2023 danner ifølge pressemeddelelsen ”et stærkt afsæt” for JP/Politikens strategi for 2024-2026.

”Strategiens altoverskyggende ambition er at styrke koncernens publicistiske kerneforretninger og i langt højere grad udnytte koncernens fælles ressourcer til at understøtte og styrke de enkelte titler med henblik på at sikre digital bæredygtighed,” står der.

Vil styrke digitale abonnementsprodukter

JP/Politikens Hus meldte tidligere på måneden ud, at flere afdelinger bliver slået sammen for netop at samle kræfterne på tværs af udgivelser.

Der er blevet etableret en fælles udviklingsenhed, ligesom der er blevet oprettet en tværgående afdeling ved navn Commercial Excellence, der skal sikre de tre medier skalafordele på tværs af abonnements- og annoncesalg ved at udnytte fælles indsigter og markedspotentiale. Slutteligt vil der blive oprettet en fælles enhed, der arbejder med kunstig intelligens (AI) i JP/Politikens Hus. Den bygger videre på Ekstra Bladets AI-team og skal hjælpe de enkelte medier med at forløse potentialerne i kunstig intelligens.

JP/Politikens Hus forventer, at udfordringerne på annoncemarkedet fortsætter i 2024. Det gælder især på printprodukter, og på den digitale front forventer man, at presset fra store udenlandske aktører vil tage til.

Og det forstærker bare behovet for, at det digitale indholdssalg fortsætter med at vokse:

”Med ambitiøse planer for styrkelse af koncernens digitale abonnementsprodukter, blandt andet med en satsning på lyd, forventes der igen i 2024 en høj vækst i det digitale indholdssalg for medie- og bogaktiviteterne,” står der i pressemeddelelsen.