Den franske fotojournalist Camille Lepage er blevet dræbt i Den Centralafrikanske Republik. Camille Lepage blev 26 år.
Den franske kollega har gået på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i 2011, hvor hun som udvekslingsstuderende læste journalistik. Men da hun blev færdiguddannet, besluttede hun at skifte spor og blive fotojournalist i stedet.
Til sommer skulle hun derfor igen til Danmark for at starte på den internationale fotolinje på DMJX.
»Det er helt ualmindeligt tragisk og trist,« siger leder af fotouddannelsen Søren Pagter. Han kendte Camille Lepage og har været i kontakt med hende løbende, siden hun forlod skolen.
Mødte hende i september
Han mødte hende sidst til fotofestivalen i Perpignan i september sidste år.
»Jeg blev rystet, for jeg havde jo lige talt med hende i september. Vi kiggede i hendes portfolio, og jeg gav hende nogle gode råd. Hun sagde, at hun ville søge ind på fotolinjen, og det opfordrede jeg hende kraftigt til at gøre.«
Camille Lepage søgte ind og fik besked om, at hun var optaget, for en måneds tid siden. Hun skulle starte på DMJX til august.
Hvordan fandt du ud af, hvad der var sket?
»Facebook. Det er jo den værste ven – man skal ikke tjekke sin Facebook en tirsdag aften, når alt er godt. En af vores andre internationale studerende, som er venner med Camille, havde lagt en besked på min tidslinje og et link til en fransk nyhedsside.«
Fransk regering vil opklare mordet
Søren Pagter skrev samme aften ud til nuværende og tidligere fotostuderende på deres lukkede Facebook-gruppe. Dagen efter blev der sendt en fælles orientering ud til de ansatte på DMJX.
Camille Lepage blev ifølge de franske myndigheder fundet død i den vestlige Bouar-region. Hun var i Den Centralafrikanske Republik i forbindelse med et fotoprojekt, hvor hun ville sætte fokus på den oversete konflikt og dens ofre.
De franske myndigheder har lovet at efterforske mordet grundigt.
”Vi vil sætte alt, hvad der er nødvendigt, ind på at kaste lys over omstændighederne ved dette mord og finde vores landsmands morder,” lyder det i en udtalelse fra det franske præsidentpalads.
Hun var en stærk personlighed
Søren Pagter mindes en studerende, der var både talentfuld og ambitiøs.
»Hun var en stærk personlighed. Der er nogle mennesker, som bare ved deres tilstedeværelse efterlader et eller andet. Det gjorde hun. Hun havde et drive, gåpåmod og energi, som gjorde at man instinktivt gerne ville hjælpe hende. Der er mange studerende, der skriver og spørger, om jeg vil kigge på dette eller hint. Hun var en af dem, jeg altid sørgede for at svare.«
Hvorfor?
»Fordi jeg vidste, at det ville lande et godt sted, at hun ville bruge det, og at hun altid ville svare med en stor tak og præcis, at det var det og det, hun kunne bruge. Siden hun stoppede på skolen har jeg i hvert fald et par gange om året fået besked fra hende: Nu havde hun lavet den og den historie og de og de billeder.«
DMJX fraråder at rejse i konfliktområder
Søren Pagter fortæller, at DMJX som udgangspunkt fraråder studerende at rejse ind i konfliktområder. Men hvis man alligevel ønsker det, har skolen nedskrevne retningslinjer for de studerende, ligesom underviserne forsøger at rådgive.
»Selvom vi sidder i Århus, kan vi stille de dumme spørgsmål: Hvad er det for en kultur, du rejser ned til? Har du styr på geografien? Hvor kan du bevæge dig frit? Hvilke organisationer arbejder i området, og hvilke kolleger har været der før?« fortæller Søren Pagter.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Don't feed the troll.
http://videnskab.dk/kort-nyt/forskning-internettrolde-er-forfaerdelige-mennesker
Og så et PS til ham klaphatten Uwe Max Jensen :(
Få dig dog et liv mand!
Fantastiske billeder Camille har lavet fra CAR. Desværre er der ingen billeder der er den pris værd. Og slet ikke fra et land ikke en kæft gider at høre om.
Men tak for det...
Det er virkelig forstemmende. Pigen sætter sit liv på spil og mister det i en konflikt så meget i ingenmandsland at man knap fatter det. Og så skal en hat som dig, der laver tredjerangskunst med nøgne damer på koraner sammen med en lige så larmende performancekunstner uden indhold OVERHOVEDET begynde at afspore en stille hyldest til pigen, ved at indikere at et drab på Lars Hedegaard ikke var blevet dækket af journalisten. Du er totalt rablende. Og sølle.
Er du ikke kommet af din sømdiæt endnu, Uwe Max? Skam dig baglæns ind i næste år, mand.
Flere