”Det er stadig ikke godt nok. Og på forsiden er det blevet værre.”
Sådan sammenfatter mediejurist Peter Lind Nielsen sin vurdering af websitet Elektronistas forhold til markedsføringsloven.
I sidste uge kunne Journalisten fortælle, at Elektronista ifølge Peter Lind Nielsen overtræder loven om skjult reklame. Ifølge juristen fremgik det hverken klart nok på forsiden af websitet eller på de enkelte elementer, at der var tale om sponsoreret indhold.
Elektronistas redaktør Christiane Vejlø sagde til Journalisten i sidste uge, at hun mente, det var tilstrækkeligt markeret. På forsiden stod der ”Brandteam” på annoncørindhold, og inde i de enkelte ”artikler” stod ”i samarbejde med X”, hvor X er annoncøren, som har betalt for omtalen.
Torsdag fastslog Forbrugerombudsmanden dog, at ”i samarbejde med” generelt ikke er en lovlig markering. Efter publicering af Journalistens interview med Forbrugerombudsmanden oplyste Christiane Vejlø, at Elektronista alligevel ville ændre kategorien ”brandteam” til ”sponsoreret”.
Ekspert: Stadig ikke godt nok
Selvom Elektronista har ændret en markering, er det stadig ikke godt nok, ifølge mediejurist Peter Lind Nielsen. Han har speciale i digital medieret og underviser i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ligesom han rådgiver virksomheder om digital markedsføringsret hos advokatfirmaet Bird & Bird. [factbox:0]
Ud over at have ændret tagget ”brandteam” til ”sponsoreret”, har Elektronista også ændret en linje i bunden af enkelte sponsorartikler. Her stod før ”i samarbejde med X” i en linje nederst, hvor der nu står ”sponsoreret af X”. Det er rettet i de nyeste sponsorartikler, imens der i de fleste i arkivet stadig står ”i samarbejde med X”.
Men selv med de nye markeringer, og selvom der nu står ”sponsoreret af X” i bunden af nogle artikler, er det ikke godt nok, ifølge Peter Lind Nielsen. Det skal stå klarere, og det skal stå øverst.
”Der må ikke være nogen tvivl om, at det er en reklame eller sponsoreret indhold. Forbrugerombudsmanden har slået fast, at det skal stå klart og tydeligt øverst. De gør det ikke,” siger han.
Forsiden er værre
Han afviser, at det nye tag – ”sponsoreret” – er tilstrækkeligt.
”Det er ikke godt nok at lave et ”tag”, som hedder ”sponsoreret”. Det skal stå klart og tydeligt og ikke som et af flere tags,” vurderer Peter Lind Nielsen. [quote:0]
Han understreger, at Elektronista må løbe hele arkivet igennem og ændre markeringen i samtlige annonceartikler – eller slette dem – for at overholde loven.
”Der er mange blogs og hjemmesider, som ikke har styr på det her. Men jeg må nok sige, at Elektronista er i den grelle ende. Omfanget er stort, og derudover har man ikke sørget for at rette det, selvom Journalisten har henvendt sig og påpeget, at det er ulovligt,” siger Peter Lind Nielsen.
Samtidig er markeringen på forsiden af Elektronista.dk blevet værre, end da Journalisten først beskrev sagen. Her markerede Elektronista før sponsorartikler med ordet ”Brandteam”. Nu er de slet ikke markerede på forsiden.
”Det skal markeres på forsiden, at Elektronista har fået penge for at skrive det her. Men i virkeligheden var det lige så galt før. ”Brandteam” er ikke en ordentlig markering. Nu er der så ingenting. Det er ikke godt nok,” siger Peter Lind Nielsen.
Skjult reklame på Facebook og Youtube
Ud over at rydde op på forsiden og inde i alle annoncørbetalte artikler, mener Peter Lind Nielsen også, at Elektronista skal rydde op på andre platforme. Elektronista har eksempelvis ladet virksomheder betale for at få deres produkter testet i videoer, som ligger på Youtube. For eksempel tester Christiane Vejlø her, om en Sony-telefon kan tåle vand og sne. Videoen er embedded på Elektronista.dk, hvor den er tagget ”sponsoreret”. Men hvis man ser videoen på Youtube, har den ingen markering. [factbox:1]
Det er også ulovligt, siger Peter Lind Nielsen.
”Der skal være en klar markering i videoen, som minimum i starten. Det kan være et speak, værten kan sige det, eller det kan fremstå som tekst,” siger han.
Samme problem har Elektronista på Facebook. Her deler netmediet artikler, der på Elektronista.dk er markeret som ”sponsoreret”. Men på Facebook er der ingen markering. Det gælder for eksempel dette opslag, som på Elektronista.dk er markeret som “sponsoreret”, men som ikke er markeret på Facebook.
”Det skal fremgå på den platform, hvor brugeren møder reklamen. På Facebook skal det stå i opslaget,” siger Peter Lind Nielsen.
“Selvom jeg ikke er enig, så retter vi”
Da sagen først blev beskrevet, udtalte Christiane Vejlø til Journalisten, at hun ikke mente, Elektronista skulle ændre markeringen af sit annoncørbetalte indhold.
Hun mener stadig, at det kommercielle indhold er tilstrækkeligt markeret, men nu vil Elektronista på baggrund af kritikken rette alligevel.
”Jeg gider ikke, at det skal handle om, at vi ikke vil overholde en lov, som er vedtaget. Selvfølgelig vil vi det. Selvom jeg ikke er enig i det, så retter vi. Vi er i fuld gang med at opdatere vores bagkatalog og vores Facebook. Lad os få det ud af verden,” siger hun.
Christiane Vejlø er enig i, at markeringen på Facebook ikke var klar nok. Men hun mener stadig, det klart fremgik på de enkelte elementer på selve sitet, at der var tale om sponsoreret indhold.
”Det fremgik fire steder, at der er tale om et kommercielt partnerskab. Det er meget slet skjult reklame. Jeg har svært ved at se, at nogen kan antage andet,” siger hun.
Men det er netop det, Peter Lind Nielsen siger: At det ikke fremstår klart nok?
”Ja, og nu retter vi, for jeg gider ikke, at det skal støje. Ellers ender det ligesom diskussionen om Uber, hvor det, at de ikke ville rette lidt til, endte med at føre til en bagudskuende lovgivning, så tjenesten helt forsvandt. Så vil jeg hellere få det ud af verden, og så kan vi tage diskussionen om fremtidens medier bagefter.”
Større opgave at rette arkivet
Christiane Vejlø understreger, at det er en større opgave for et lille medie som Elektronista at gennemgå arkivet.
”Vi er et iværksættermedie. Jeg har ikke en fuldtidsansat, som kan gennemgå det her.”
”Vi er meget transparente med vores kommercielle partnerskaber, og vi har et meget stærkt moralsk kompas, hvad den slags angår. Derfor er det ærgerligt, at det hele skal handle om at bruge det rigtige ord. Jeg mener ikke, man kan overse, at det er en kommerciel artikel. Men når nogen mener, det skal være anderledes, så ændrer vi det,”
Men mediejuristen siger det jo, fordi det ikke handler om et eller flere ord, men om mangelfuld markering af reklame?
”Ja, og jeg synes, det er vanvittigt, hvis det skulle være skjult reklame, når vi skriver fire steder, at det er kommercielt indhold.”
Hun peger også på, at Elektronista.dk har en boks på det sponsorerede indhold, der forklarer deres ”brandteam”.
”Jeg kender ingen andre medier, som ved hver artikel redegør for, hvordan de arbejder kommercielt ved hver enkelt artikel,” siger hun.
I boksen om brandteamet står:
”Elektronista Brandteamet arbejder med kommercielle partnere. Artikler kan derfor indeholde affiliate links, native content eller videoer. Brandteamet udvælger nøje partnere, som passer til Elektronista kulturen og det høje krav om kvalitet og brugerrelevans. Vi vægter højest, at indholdet giver vores læsere mindst lige så stor værdi, som det øvrige indhold, og vi skriver kun om emner og produkter, vi alligevel ville dække. Partnerskaber påvirker naturligvis ikke vores øvrige redaktionelle arbejde.”
Ekspert: Ingen tvivl
Peter Lind Nielsen anerkender, at lovgivningen kan være både svær at gennemskue og gammeldags på visse områder. Men han mener ikke, Elektronista er et eksempel, hvor der er ret meget at misforstå.
”Der er mange grænsetilfælde: Hvis du for eksempel er til bogreception, hvor du får et glas champagne og en gratis bog med hjem, og du så beslutter at anmelde bogen i Journalisten. Er det skjult reklame? Er du blevet betalt med champagne? Hvor går grænsen?” siger han.
”Der er også gråzoner, hvor man for eksempel kan argumentere med pladsmangel, eller hvor der kan være tvivl, om markeringen er tydelig nok. Men i Christiane Vejløs tilfælde er der ingen tvivl. Det er entydigt ulovligt. Derfor forstår jeg ikke, at man ikke vil rette. Det er i sidste ende for læsernes skyld,” fortsætter Peter Lind Nielsen.
Ved udgangen af juni måned træder den nye markedsføringslov i kraft. Peter Lind Nielsen fortæller, at den på dette område er nærmest identisk med den nuværende, selvom den er bygget anderledes op.
Opdateret klokken 16.35: Det har ikke været muligt for Journalisten at interviewe Christiane Vejlø før publicering. Da det blev muligt, har vi interviewet hende, og hendes svar er tilføjet artiklen.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Morten
Det korte svar er nej. Også i dette forløb er der citeret fra skriftlige svar. Se nedenfor.
Men vi tænker os nøje om i hver situation, for skriftlige svar i komplekse sager med kritik, jura og etik kan være et skråplan, hvor man får et meget "kommunikeret" svar, der ikke er efterprøvet journalistisk.
Især i forløb, hvor en kilde ser ud til at skifte standpunkt, og skriftligt fx varlser en ændring efter ekspertkritik - men uden at præcisere omfanget eller tidspunktet - har vi en forpligtelse til på læsernes vegne, at insistere på at få en uddybning så svaret giver mening, selv om det er ressourcekrævende.
I disse forløb må jeg fra situation til situation vurdere om vi vi vil acceptere et skriftligt men for mig mangelfuldt svar, hvor vi så forklarer læserne situationen.
Eksempel på skriftligt svar i dette forløb:
"Opdatering 19/5 klokken 10.01: Christiane Vejlø har i en mail efter publicering oplyst, at man nu vil ændre ”kategorien brandteam til sponsoreret”. I den artikelserie, som Journalisten har gennemgået, optræder dog stadig en boks i starten med formuleringen ”i samarbejde med” og uden ”sponsoreret”.
Journalisten har siden torsdag formiddag forsøgt at få et interview med Christiane Vejlø. Vi forsøger fortsat."
Mvh
Hej Øjvind
Den med skriftlige svar vil jeg meget gerne have uddybet. Nægter I (angrebne) kilder spalteplads, hvis de kun svarer skriftligt?
Mvh Morten
Kære Christiane Vejlø
Tak for kommentarer.
Jeg har svaret på din blog, hvor dit fulde indlæg ligger. Jeg bringer også mit svar her:
Jeg har læst dit indlæg med stor interesse. Der er nogle gode pointer imellem. Men jeg er nødt til at påpege en række faktuelle misforståelser i din kritik af Journalistens dækning.
Du skaber et falskt modsætningsforhold mellem fagbladet Journalisten og nye, entreprenante medier under udvikling. Dermed sætter du dig selv i offerrollen.
Journalisten er ikke alene de traditionelle mediers fagblad og vi er ikke modstandere af nye medier. Men vi dækker alle mediers indhold med udgangspunkt i gældende normer, regler og love. Man står ikke uden for loven, fordi man er ny. Du må heller ikke cykle midt på vejen, bare fordi du tog støttehjulene af i går. Så må du øve dig hjemme i haven, til balancen er der. Loven gælder, selv om du er ny.
Journalisten er kort sagt fagblad for alle, der – som medlem af Dansk Journalistforbund – laver kommunikation og indhold i medierne, herunder også dem, der laver indhold på nye platforme og baseret på nye forretningsmodeller. Historisk har vi altid set nøje på sammenblandingen af redaktionelt stof og annoncer, også hos de klassiske aviser og i tv. Du er ikke særligt forfulgt.
Desuden er det ikke Journalisten, der påpeger at Elektronista bryder markedsføringsloven. Det er en af landets førende eksperter i skjult markedsføring.
Så når du mener, at jeres indhold er pakket ind i tydelige deklareringer, der viser brugeren de kommercielle bånd, så er det ikke Journalisten, du argumenterer imod. Det er en ekspert, der i årevis har arbejdet med problemstillingen. Og han er uenig med din udlægning: Det står ikke tydeligt nok for brugeren, at kommercielle interesser har betalt for indholdet. Brugeren risikerer at blive snydt, er ekspertens vurdering.
Tillad mig et lille generelt løft: Er sandheden ikke også, at i det øjeblik, brugeren helt sikkert hver gang vidste, at teksten rent juridisk er en reklame, så ville interessen for indholdet falde? I de snart 25 år, jeg har beskæftiget mig med problemstillingen, har det i hvert fald været sagen. Derfor kan du godt have ret i, at loven er forældet og skal laves om, men det er jo en anden snak. Loven skal holdes, så længe den gælder, går jeg ud fra du er enig i?
Du kritiserer, at vi som en del af researchen fremlægger Youtubeindslag fra 2013. Men når indslaget ligger fremme, skal det jo overholde lovgivningen.
Du efterlyser, at vi i stedet for at påpege lovbrud skal tage en konstruktiv snak. Mit indtryk som redaktør har været, at du gennemgående netop ikke har ønsket at tage dialogen gennem interview, heller ikke når vi gentagne gange har henvendt os over flere dage. Du kritiserer, at du ikke bare kan indrykke dine egne skriftlige svar i Journalistens dækning. Men Journalisten efterprøver altid svar i komplekse sager gennem mundtlige interview, så læserne kan se, at der er spurgt ind. Det er en del af faget journalistik og normerne og reglerne omkring det. Dem værner vi om.
Vi vil stadig gerne interviewe dig om de mere overordnede problemstillinger om betalt indhold. Du har helt sikkert pointer og erfaringer, som er vigtige i debatten.
Mange venlige hilsner
"Kommercielle partnerskaber bliver en afgørende faktor i fremtidens mediebranche, og det skal selvfølgelig være tydeligt, hvornår der er tale om content lavet i samarbejde med en kommerciel partner. Men trods hele fire tydelige markeringer af, at en artikel er lavet med støtte fra en kommerciel partner, slår de traditionelle mediers fagforbunds medie Journalisten ned med en artikel om, at Elektronista praktiserer “skjult reklame”. Jeg er ikke enig! Hvis man ønsker at skjule noget, så pakker man næppe en post ind i så meget markering, som vi har valgt".... Jeg har givet uddybende svar i et blogindlæg. Hvor man også kan læse at videoen, der bruges som eksempel i artiklen herover er helt tilbage fra 2013 samt nogle af de tanker jeg ellers gør mig om at være et komplet selvfinansieret iværksætter mediet og fremtiden for medierne. Christiane Vejlø.
http://www.elektronista.dk/elektronista-media/mediebranche-forandring-goer-vi-branded-content