Forbløffelsen var tydelig at læse i Camilla Stockmanns ansigt, da hun sammen med manden og projektpartneren Janus Køster-Rasmussen blev kaldt på scenen for at modtage Cavling-prisen for deres bog om rockerklubben Bullshit og rockerkrigen i halvfjerdserne og firserne.
”Jeg var helt paf. Inden var jeg helt sikker på, at nogle af de andre ville vinde. Vi var oppe imod nogle fantastiske projekter, der har konsekvenser nu og her. Det har vores historie ikke på samme måde. Vi er nok blevet nomineret, fordi vi kan trække linjer op til i dag. Men det kom bag på mig,” fortæller Camilla Stockmann til Journalisten efter overrækkelsen.
Prisen for Bullshit-bogen kom næsten symbolsk 10 år efter, at Peter Øvig Knudsen modtog Cavlingprisen for bøgerne om Blekingegade-banden. Og Øvig har faktisk også en lille rolle som trigger for dette års Cavling-vindere.
”Janus var til et foredrag, hvor Øvig fortalte, at der aldrig findes et godt tidspunkt at gå i gang med en bog. Det tog vi ret bogstaveligt, og så gik vi i gang. Det blev til meget banden og svovlen undervejs, fordi det var så overvældende. Men i dag må vi nok bare give Øvigs ord videre og sige: Der findes ikke det rigtige tidspunkt. Man skal bare gøre det, og så sætter man én fod foran den anden.”
10.000 siders aktindsigter
Begge vindere fortæller, hvordan bogen var et projekt, de simpelthen var nødt til at lave. Et behov for at bryde ud af daglige rammer med relativt korte deadlines for i stedet at arbejde med et projekt, hvor det kun var kvaliteten af produktet, der definerede bagkanten. Det betød også, at projektet blev forlænget, fordi de pludselig fik en aktindsigt fra Rigsarkivet, der gav dem adgang til rockerkrigens drabssager. Hermed var der pludselig 10.000 sider, der skulle læses og fordøjes.
”Bare at kopiere det tog flere uger. Men det var vi ikke i tvivl om. Vi vidste, vi havde fundet noget guld, der kunne være en rygsøjle i bogen,” fortæller Camilla Stockmann, og Janus Køster-Rasmussen supplerer:
”Politirapporterne blev lavet, få minutter efter at tingene var sket. Så du har en helt anden årvågenhed hos dem, der fortæller. Og politifolkene ser efter de samme ting, som vi selv gør: Hvad var klokken, hvad var hans tilstand, da han kom ind i lokalet, hvilken jakke havde han på?”
Hurtig dagbladsdame og grundig tv-mand
Akterne fra Rigsarkivet blev en investering, der kostede tid – og penge.
”Vi fik forskud fra forlaget, men vi var også nødt til at låne nogle penge. Vi har ikke været på dyre vinterferier. Vi har ligget i telt i regnvejr på Bornholm. Vi har skåret nogle ting fra og håbet, det var dét værd,” fortæller Camilla Stockmann.
Kunne mindre have gjort det?
”Nej. Så havde det været ligesom på vores almindelige arbejde, hvor man altid er under enormt tidspres, og nu skal du aflevere. Det her skulle være noget andet. Vi ville arbejde ud fra grundighed og ikke efter, at det skulle laves hurtigt,” fortæller hun.
Hvornår var I mest udfordrede?
”Det var, da vi havde haft tre måneders orlov og havde skrevet 60 sider, og vores lejlighed var ved at svømme over i dokumenter. Jeg vil sige … ordet skilsmisse er blevet sagt én gang,” siger Camilla Stockmann.
At være sammen 24 timer i døgnet i et forhold, der både indkluderer et professionelt samarbejde, et ægteskab og forældreskab til to drenge, har ikke været nemt, siger Janus Køster-Rasmussen. Men alligevel frugtbart, blandt andet fordi de to forfattere kunne supplere hinanden med deres forskellige kompetencer og måder at arbejde på.
”Jeg er hurtig på aftrækkeren – nu skal vi i gang, bang, bang, bang. Janus er ekstremt grundig og følger alting til dørs. Han har erfaring fra at lave dokumentarfilm og er trænet i fortællemodeller, og det har vi trukket enormt meget på, for vi havde så meget materiale. Jeg har været meget skrivetrænet, og Janus er god til fortællestrukturer.”
Et match made in heaven?
“Ja … Journalistikkens Keld og Hilda, det er måske ikke så cool …” udbryder Camilla Stockmann.
Giv de faste orlov!
Er det dét her, I skal fremover?
”Ikke lige med det samme. Da vi begyndte, havde vi begge to virkelig brug for sådan et projekt – at kunne strække ud og gå ud over de krav, vi begge to har ligget under for på vores arbejdsplads, omkring levering. Men nu er vi nok et lidt andet sted, hvor vi har brug for, at der er struktur på dagligdagen,” siger Janus Køster-Rasmussen.
I deres vindertale takkede begge deres chefer for at have givet dem orlov – uden løn – til at skrive bogen. Men Camilla Stockmann har efter eget udsagn måttet kæmpe for at få orlov. Og hun slutter interviewet af med en opfordring til mediecheferne om større fleksibilitet generelt.
”Det er jo tåbeligt, at det skal være svært at få orlov. Giv slip på de faste, når de vil lave noget andet, og få nogle freelancere ind i stedet. Det må være en gave til en medievirksomhed at have nogle faste, der er ude en gang imellem og udvikler sig på andre måder.”
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Min kommentar er blevet fjernet, hvorfor? Kan redaktionen ikke tåle at blive gjort opmærksom på at dette website ikke er en udgivet avis men snarere kan sammenlignes med Facebook, hvor ´man godt kan rette i egne kommentarer?
Kære Jan
Jeg har rettet din tastefejl og fjernet dobbeltopslag.
Allerede publicerede opslag kan ikke fjernes eller ændres af skribenten. Ligesom man ikke kan redigere i en udgivet avis.
Tak for bidraget.
Mvh
Øv at man ikke kan rette fejl eller når man forsøger og i stedet mystisk nok gensender ikke kan slette. Det er tidligere lovet ændret. Det er normalt så mange steder og kan ikke være så svært.
Det hedder naturligvis i denne sammenhæng AKTindsigt.
"Pludselig fik de en aktindsigt fra Rigsarkivet".
Pludselig. Hvad ligger der i det. Det burde have været uddybet. Tidligere vindere har jo fortalt om det ene og det andet lykketræf, der skabte grundlaget for deres Calving. Det kunne være en slægtning, en god forbindelse/netværk eller at de tilfældigvis tog telefonen eller åbnede brevet. Osv.
Tillykke til parret. Det har givet været hårdt at få formidlet så meget stof effektivt og godt.
I øvrigt synes jeg rubrikken er for meget tabloid/dårligt dameblad.
Tillykke med prisen - og samarbejdet. Som jo altså holdt på trods. Der kan være en enorm styrke i at arbejde sammen med din partner i livet, skriver af god erfaring. I den slags forhold må ordet skilsmisse komme op ind i mellem. Men så er det til at forstå i den kontekst modsat andre mere dagligdags problemer. Hvor det for det meste kommer op i 'normale' forhold...
Flere