Blanke øjne og grædeture efter arbejde. Den første uge af retssagen mod Anders Behring Breivik har sat følelserne i gang hos journalisterne. Ros til medierne for at respektere klistermærker med "interview, nej tak".
»Da de spillede optagelsen fra et overvågningskamera, hvor man på klokkeslættet kunne se, at nu ville der snart komme en stor, ødelæggende eksplosion, havde flere journalister blanke øjne.«
Berlingskes Elisabeth Arnsdorf Haslund har siden mandag dækket retssagen i Oslo mod den terrortiltalte Anders Behring Breivik. Hun fortæller, at det har været en skrap oplevelse at dække sagen, være vidne til de hjerteskærende lyd- og videooptagelser og opleve Anders Behring Breiviks kølige distance.
»Mange synes, at det har været en hård sag at dække. Under lydoptagelsen fra alarmcentralen, hvor man hører en ung pige i telefonen, mens der er skud efter skud i baggrunden, blev jeg overrasket over, hvor stærkt jeg selv reagerede. Det var jeg ikke forberedt på,« siger Elisabeth Arnsdorf Haslund til journalisten.dk.
Hun fortæller, at hun har dækket mange retssager, men i denne sag har hun kunnet mærke en særlig respekt og forståelse for sagens alvor og ofrenes sorg.
»Der er så mange pårørende og ofre i bygningen, der sidder stille og græder, fordi de har mistet deres børn, at man ikke kan undgå at blive ramt,« siger hun.
Mange journalister har om aftenen fundet sammen for at vende deres oplevelser og sætte ord på det, de har været vidne til. Reporter for VGTV Sri Avlesen har fortalt norske Journalisten, at sagen har påvirket hende meget følelsesmæssigt.
»Jeg har gået hjem og grædt. Jeg blev utilpas af at høre lydoptagelserne med skuddene. Det må have været forfærdeligt for dem, som mistede nogen ved de skud.«
I alt var 600 journalister akkrediteret til at dække den første uge af retssagen. Den første dag var der så mange mediefolk, at Elisabeth Arnsdorf Haslund slet ikke kom ind i retslokale 250. Det lykkedes dog onsdag.
På forhånd havde både medier og pårørende i sagen frygtet kaotiske forhold under sagen på grund af de mange pressefolk. Men faktisk lyder der ros til medierne fra efterladte, pårørende og unge, der var til stede på Utøya.
Personer, der ikke har ønsket at give interviews, har båret et lille klistermærke med "No Interview Please" eller befundet sig i særlige zoner, hvor journalisterne ikke måtte henvende sig til dem. Og det er blevet respekteret af medierne, siger den nationale støttegruppe for ofrene for 22. juli.
»Det, vi oplever, er, at pressen opfører sig godt,« siger leder af støttegruppen Trond Henry Blattman til journalisten.no.
Når en person har stillet sig til rådighed for pressen, har der til gengæld hurtigt været et hav af tv-fotografer og journalister.
»Jeg tror, de er blevet lidt overrasket over, at der pludseligt stod så mange foran dem,« fortæller Elisabeth Arnsdorf Haslund.
Elisabeth Arnsdorf Haslund vurderer, at omkring halvdelen af journalisterne tager hjem nu, hvor Anders Behring Breivik er blevet afhørt. Hun vender selv hjem til København i dag efter at have dækket sagen på print og web og på en liveblog sammen med BT's Astrid Søndberg.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tænkte det nok. Fem dage. Kun fem dage skulle der gå, inden denne sag kom til at handle om pressen. Tænk at det skulle være særligt rosværdigt at vi journalister for en gangs skyld opfører os nogenlunde anstændigt. Kan vi snart holde os selv ud?