search

Berlingske satser stort på web-tv

Om en måned kan journalisterne i Pilestræde producere web-tv fra deres eget newsroom og fra et nyt lukket studie, hvor der er plads til publikum.

Om en måned kan journalisterne i Pilestræde producere web-tv fra deres eget newsroom og fra et nyt lukket studie, hvor der er plads til publikum.

De 800 journalister, som er samlet i Berlingskes mediehus i Pilestræde, skal kunne producere tv af højere kvalitet til webben. Derfor vil nye tv-faciliter og et lukket studie være klar til brug i løbet af den næste måned.

Ifølge koncernchef i Berlingske Media og chefredaktør på Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, vil især bt.dk få gavn af det nye tiltag, hvor der nu kun bliver produceret web-tv på et meget lille niveau.

»Vi arbejder med et fast web-tv-koncept, som jeg ikke er klar til at offentliggøre endnu. Men inden for udvalgte områder, vil vi have faste leverancer af web-tv,« forklarer Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk.

Ved siden af newsroomet, hvor der i fremtiden vil blive produceret web-tv, får journalisterne adgang til et lukket studie, hvor der er plads til publikum.
I løbet af den næste måneds tid kan journalisterne så småt begynde at benytte tv-faciliterne i Pilestræde.

»Det kommer først for alvor til at folde sig ud til næste år, hvor vi har lagt en strategi for, hvad vi vil nå på tv-området på webben i 2009,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk

Websitet Berlingske.tv er allerede taget i brug af Berlingske Media.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen