Både Weekendavisen og Berlingske har i deres anmeldelser af en kunstudstilling beskrevet et værk, der aldrig blev udstillet.
KUNSTKRITIK-KRITIK. "I en montre i et af Louisianas sidegemakker kan man opleve 11 sten," sådan starter Weekendavisens anmeldelse af en udstilling på Louisiana med kunstneren Vija Celmins. Det passer dog ikke. Det omtalte kunstværk, som anmelderen Lisbeth Bonde bygger sin anmeldelse på, har aldrig været udstillet på Louisiana.
Selv om hun skriver, at en "undersøgelse afslører" nye sider af kunstværket, så har Lisbeth Bonde aldrig set det i virkeligheden. Kunstanmelder på Berlingske Torben Weirup beskriver i sin anmeldelse af udstillingen, hvordan det samme værk "kan fylde én med (…) undren". Han har dog set værket »for mange år siden«.
Begge anmeldere har været på Louisiana og se udstillingen, fortæller pressemedarbejder på museet Susanne Hartz.
»Jeg ved, at de begge har været her. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor de beskriver et værk, der ikke er udstillet, men jeg tror måske, det er, fordi værket er beskrevet i det materiale, vi har lagt frem som et ark i udstillingen,« siger Susanne Hartz.
Louisiana har arrangeret udstillingen sammen med et museum i Køln. Her var det omtalte kunstværk udstillet. Derfor er kunstværket det første, man ser i de to museers fælles katalog over udstillingen på 150 sider. Det er ligeledes det første kunstværk, der er beskrevet i det informationsark, man kan tage på selve udstillingen. Og værket spiller en væsentlig rolle i den video med kunstneren, man både kan se på nettet og på udstillingen.
»Jeg så videoen med værket, som blev vist i et sidegemak på udstillingen. Jeg har også læst om værket i et informationsark og et katalog over udstillingen. Det har åbenbart materialiseret sig i min bevidsthed, som om det var der. Yderligere rejste jeg væk i nogle uger, inden jeg skrev anmeldelsen. Det var selvfølgelig en fejl at skrive om værket, som om det var med på udstillingen. Og det beklager jeg,« siger Lisbeth Bonde fra Weekendavisen.
Torben Weirup siger, at han må have blandet nogle ting sammen:
»Jeg kender værket fra anden side. Derfor har jeg husket galt og taget fejl,« siger Torben Weirup.
Michael Jeppesen er ud over radiovært på Radio24syv og bagmand på blogsitet denfri.dk også kunstanmelder på Information. Han ser ikke noget problem i at lade sig inspirere af internettet og kataloger.
»Kunst er nogle gange det sværeste i hele verden at få hul på, og den største skræk for en kunstanmelder er jo, at man overser det oplagte. Derfor kan det være rart at tjekke, hvad andre har fået ud af værkerne, og hvad kunstnerne selv har villet med dem,« siger Michael Jeppesen, der dog ærgrer sig over, at inspirationen i kunstkritikken nogle gange tager overhånd.
»Men når det så er sagt, så er det selvfølgelig ærgerligt, hvis man lader institutionernes fortolkninger stå i vejen for sine egne fornemmelser. Mange kunstanmeldelser minder betænkeligt meget om hinanden og ligner jo rene afskrifter af det materiale, som gallerierne og museerne selv deler ud. Hvis man som kritiker er bange for at fortælle, hvad man føler, så skal man skifte job,« siger Michael Jeppesen.
Aviser laver fupanmeldelser
Både Weekendavisen og Berlingske har i deres anmeldelser af en kunstudstilling beskrevet et værk, som ikke var udstillet.
"I en montre i et af Louisianas sidegemakker kan man opleve 11 sten," sådan starter Weekendavisens anmeldelse af en udstilling på Louisiana med kunstneren Vija Celmins. Det passer dog ikke. Det omtalte kunstværk, som anmelderen Lisbeth Bonde bygger sin anmeldelse på, har aldrig været udstillet på Louisiana.
Det skriver Journalisten i det nummer, der udkommer i morgen onsdag.
Selv om Lisbeth Bonde skriver, at en "undersøgelse afslører" nye sider af kunstværket, så har hun aldrig set det i virkeligheden. Kunstanmelder på Berlingske Torben Weirup beskriver i sin anmeldelse af udstillingen, hvordan det samme værk, "kan fylde én med (…) undren". Han har dog set værket »for mange år siden«.
Begge anmeldere har været på Louisiana og se udstillingen, fortæller pressechef på museet Susanne Hartz.
»Jeg ved, at de begge har været her. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor de beskriver et værk, der ikke er udstillet, men jeg tror måske, det er, fordi værket er beskrevet i det materiale, vi har lagt frem som et ark i udstillingen,« siger Susanne Hartz.
Louisiana har arrangeret udstillingen sammen med et museum i Køln. Her var det omtalte kunstværk udstillet. Derfor er kunstværket det første, man ser i de to museers fælles katalog over udstillingen på 150 sider. Det er ligeledes det første kunstværk, der er beskrevet i det informationsark, man kan tage på selve udstillingen. Og værket spiller en væsentlig rolle i den video med kunstneren, man både kan se på nettet og på udstillingen.
»Jeg så videoen med værket, som blev vist i et sidegemak på udstillingen. Jeg har også læst om værket i et informationsark og et katalog over udstillingen. Det har åbenbart materialiseret sig i min bevidsthed, som om det var der. Yderligere rejste jeg væk i nogle uger, inden jeg skrev anmeldelsen. Det var selvfølgelig en fejl at skrive om værket, som om det var med på udstillingen. Og det beklager jeg,« siger Lisbeth Bonde fra Weekendavisen.
Torben Weirup siger, at han må have blandet nogle ting sammen:
»Jeg kender værket fra anden side. Derfor har jeg husket galt og taget fejl,« siger Torben Weirup.
Michael Jeppesen er ud over radiovært på Radio24syv og bagmand på blogsitet denfri.dk også kunstanmelder på Information. Han ser ikke noget problem i at lade sig inspirere af internettet og kataloger.
»Kunst er nogle gange det sværeste i hele verden at få hul på, og den største skræk for en kunstanmelder er jo, at man overser det oplagte. Derfor kan det være rart at tjekke, hvad andre har fået ud af værkerne, og hvad kunstnerne selv har villet med dem,« siger Michael Jeppesen, der dog ærgrer sig over, at inspirationen i kunstkritikken nogle gange tager overhånd.
»Men når det så er sagt, så er det selvfølgelig ærgerligt, hvis man lader institutionernes fortolkninger stå i vejen for sine egne fornemmelser. Mange kunstanmeldelser minder betænkeligt meget om hinanden og ligner jo rene afskrifter af det materiale, som gallerierne og museerne selv deler ud. Hvis man som kritiker er bange for at fortælle, hvad man føler, så skal man skifte job,« siger Michael Jeppesen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg ved ikke om overskriften er strammet for meget op. Jeg ville nok ha skrevet: Anmeldere så syner. Det er jo flot, at de er så godt orienteret i kunstnerens værker, at de kan se dem, selvom de ikke er der. Eller også har de bare haft travlt og kigget dybt i kataloget.
Måske en lettere strammet rubrik...
det er vel næppe fup - snarere sjusk.