search

Al magt til regnedrengene

Journalistens magtliste 2010:Direktører har fået relativt større indflydelse end chefredaktører. Den økonomiske krise har givet mere magt til pengemændene i mediebranchen på Journalistens magtliste. Førstepladsen er der dog ikke ændret meget ved.

Journalistens magtliste 2010:
Direktører har fået relativt større indflydelse end chefredaktører. Den økonomiske krise har givet mere magt
til pengemændene i mediebranchen på Journalistens magtliste. Førstepladsen er der dog ikke ændret meget ved.

PENGEMAGT. Først lå Mecoms David Mongomery nummer et. Sidste år overtog Anders Fogh Rasmussen føringen. Og i år topper Lars Løkke Rasmussen Journalistens magtliste. Det er tredje gang Journalistens magtpanel udpeger medieverdens mest magtfulde personer. Når statsministeren lander som topscorer igen i år, hænger det blandt andet sammen med, at hele mediestøtten og dermed fundamentet for medierne fortsat er på den politiske dagsorden. Når der samtidig er økonomisk krise, bliver den offentlige støtte endnu mere vigtig.

»Det er helt logisk, at statsministeren ligesom sidste år havner øverst på listen, fordi han er pressens minister, og fordi der er vigtige mediepolitiske sager på dagsorden,« siger Niels Lunde, erhvervskommentator ved Politiken.

Han er medlem af Journalistens magtpanel 2010, der i samarbejde med analysefirmaet Kaas og Mulvad har kåret de mest magtfulde i mediebranchen.

MED JP/POLITIKENS DIREKTØR Lars Munch som nummer 2 på listen, bestyrelsesformand i DR Michael Christiansen som nummer 3 og administrerende direktør for TV 2 Merete Eldrup som nummer 5, tegner der sig et klart billede af, at det er dem med indflydelse på driften af medierne, snarere end dem med indflydelse på indholdet i medierne, der har scoret flest point. Af samme grund har panelet givet flere point til David Montgomery end Lisbeth Knudsen.

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus Lars Henrik Munch og bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl er mere magtfulde end chefredaktørerne Tøger Seidenfaden på Politiken, Poul Madsen på Ekstra Bladet og Jørn Mikkelsen på Jyllands-Posten. På TV 2 er billedet det samme. Her er Merete Eldrup og Lars Liebst længere oppe på listen end nyhedschef Michael Dyrby, programchef Keld Reinicke og programdirektør Palle Strøm.

»Når det går godt får de kreative mere at skulle have sagt. Når der er økonomisk krise, vil dem, der tager de forretningsmæssige beslutninger, alt andet lige have mere magt,« som konsulent og tidligere generaldirektør i DR Christian Nissen udtrykker det. Han er ligeledes medlem af Journalistens magtpanel.

At det er pengemændene, der i disse år sætter sig tungt på magten i medierne, ser kommunikationschef i DSB og medlem af magtpanelet Anna Vinding ikke nødvendigvis som et problem.

»Mange penge giver ikke nødvendigvis god journalistik. I stedet for at se pengemændene som modstandere, skulle man hellere se dem som alliancepartnere i forhold til at få sat gang i nye forretningsmodeller og få omstillet medierne,« siger hun.

Når der er hele tre personer fra JP/Politikens Hus blandt de øverste ti, så mener Anna Vindig, at det netop er udtryk for, at der her er en redaktionel ledelse, der kan matche den forretningsmæssige ledelse.

»Politiken er på vej til at blive en menighedsavis med meget stærke værdier, og Ekstra Bladet satser hårdt på nettet med Poul Madsen i front. Set udefra ligner det en forretningsmodel, der er holdbar,« siger hun.

Det er derfor fuldt fortjent, at Lars Munch er nummer 2 på magtlisten og den højest placeret fra medierne selv, mener flere i magtpanelet.

»Lars Munch har vist sig at træffe de rigtige beslutninger gennem de sidste 10 år. Det har vist sig ved, at praktisk talt alle forretninger i JP/Politikens hus giver indtægter,« siger Niels Lunde.

Bestyrelsesformand i DR Michael Christiansen har flyttet sig en enkelt plads op fra sidste år til en tredjeplads. Da han trådte til sidste år var magtpanelets forventninger allerede store til ham.

»At Michael Christiansen ligger som nummer 3 er udtryk for, at DR er en stor og vigtig kulturinstitution, og at han har vist sig i stand til at sætte en dagorden,« siger Niels Lunde.

Da paneldeltagerne mødtes en kold decemberdag for at diskutere, hvilke kriterier de skulle lægge til grund for deres point, faldt snakken på, hvordan en magtliste, der handler om personer og poster, kan tage højde for, at bloggere og nye sociale medier får større og større betydning.

Der var udbredt enighed i panelet om, at der ikke er én enkelt person, der repræsenterer det magtskifte, som er i gang, nu hvor de traditionelle nyhedsmedier taber terræn til de nye sociale medier.
»Det kan man vælge at se positivt eller negativt. Jeg ser det positivt, for jeg tror også, at det sætter de gamle medier under pres, og det er altid godt at blive sat under pres, så jeg er hverken bekymret for medierne eller demokratiet,« siger Anna Vinding.

Først på en 18. og en 20. plads kommer der personer ind fra magasinverden. Toppen af listen er fortsat domineret af personer fra klassiske nyhedsmedier. Panelmedlem og chefredaktør for FEMINA, IN OG Psykologi Camilla Lindemann gav også selv mange point til de øverste fem på listen. Hun synes dog ikke, at det er helt retfærdigt, at magasiner og ugeblade ikke bliver regnet for en større magtfaktor og peger på, at mange menneskers eneste læsestof er magasiner og ugeblade.

»Jeg synes generelt, jeg mærker, at aviserne har en arrogant holdning til ugeblads- og magasinverden og over for stofområderne. Men efterhånden er søndagsaviserne de rene magasiner. De gør det bare ikke lige så godt,« siger Camilla Lindemann drillende.

POLITIKERNE SKAL SOM bekendt i begyndelsen af året forhandle en ny medieaftale for 2010-2014 på plads. Denne medieaftale fordeler de 5,4 milliarder kroner, medierne får i støtte årligt. En ændring af mediestøtten går næppe igennem uden velsignelse fra Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard, men det er blot en af grundene til, at hun er landet på top fem på årets liste.

»Hun kan sætte en dagsorden, ryste ministertaburetter, og hun er stærk i værdidebatten. De tre ting gør, at hun har stor magt over for og i medierne,« siger Anna Vinding.

Til gengæld er flere af de andre politikere længere nede på listen i år. Kulturminister Carina Christensen er skøjtet ned af listen fra en 10. plads til en 21. plads. Det er helt rimeligt, at hun ikke er så højt placeret i år, mener flere medlemmer af panelet.

»Carina Christensen har på ingen måder markeret sig særlig voldsomt i nogen debatter. Man tvivler på, at hun kunne gå ind og sætte en dagsorden,« som Camilla Lindemann begrunder det.

Til gengæld undrer det Christian Nissen, at flere medieordførere slet ikke har fundet vej til Top 50, og at Venstres Ellen Trane Nørby er helt nede på en 31. plads.

»I et år, hvor der skal laves både medieforlig og filmforlig, og hvor også statsstøtten til de papirbårne medier er oppe og vende, ville jeg have forventet, at politikerne blev tillagt mere magt,« siger Christian Nissen, der ligeledes sidder i magtpanelet.

ROKADEN I DR viste med al tydelighed, at de mest magtfulde i mediebranchen er det i kraft af deres poster og ikke i kraft af deres navne. Så snart Lars Grarup og Mette Bock – henholdsvis tidligere mediedirektør og tidligere programdirektør – forlod DR, sagde de samtidig farvel til deres placeringer på top 50. Det samme kan siges om sidste års nummer et Anders Fogh Rasmussen, som helt røg ud af listen, da han forlod sin post som statsminister og pressens minister. Personskiftet betød dog intet for årets resultat. Statsministeren er fortsat den mest magtfulde i mediebranchen.

ET PAR EKSEMPLER FRA TOP-50 OG HVORFOR

Nr. 2: Lars Henrik Munch
Som administrerende direktør i JP-Politikens Hus har Lars Henrik Munch styr på økonomien.
Det giver magt.

Nr. 8: David Montgomery
David Montgomery er direktør for Mecom Group, der blandt andet ejer Berlingske Media. For to år siden lå Monty nummer et på Journalistens magtliste. Nu er han nede på en 8. plads, hvilket hænger sammen med, at Mecom kun lever, fordi bankerne holder hånden under koncernen.

Nr. 4: Pia Kjærsgaard
Lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, bliver kaldt Danmarks mest magtfulde politiker uden for regeringen. Men hendes indflydelse på medieverden er også stor. Når Pia Kjærsgaard udtaler sig, kommer det i medierne, og et medieforlig bliver næppe vedtaget, uden at hun har sagt god for det.

Nr. 9: Lisbeth Knudsen
Hun er ikke bare chefredaktør på Berlingske Tidende, men direktør for hele Berlingske Media. Lisbeth Knudsen indtog andenpladsen på Journalistens magtliste sidste år. Nu er hun faldet til nummer 9. Det kan Berlingskes Cavlingpris for Forbrydelsen ikke ændre på.

Nr. 21: Carina Christensen
Danmarks måske mest usynlige kulturminister nogensinde, lyder en tilbagevendende dom over Carina Christensen. Ved forhandlingerne om medieforliget senere på året, skal hun vise, at hun kan mere end at gemme sig.

Nr. 27: Peter Brüchmann
Sportsjournalistik behøver ikke være en karrieremæssig blindgyde. Det viser B.T.'s chefredaktør Peter Brüchmann, en af årets højdespringere. Han har senest ansat en anden tidligere sportsjournalist Olav Skaaning Andersen, til at sidde ved sin side i chefredaktionen.

SE LISTEN OG LÆS MERE VED AT KLIKKE HER.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen