Autoritære regimer og diktaturer har opfundet og følger til nærmest punkt og prikke en drejebog, når landene lykkes med at få tildelt værtskaber for store internationale sportsbegivenheder som VM i fodbold.

En drejebog, der dels handler om at få boostet sit image udadtil, men som også handler om at slå hårdt ned på kritiske røster forud for turneringerne og at sætte forhindringer i vejen for kritisk journalistik, når selve begivenheden finder sted.

Og det er noget, man som journalist og medie bør tænke over, når de i de kommende dage og uger sender journalister til VM i Qatar:

”Baseret på forskningen ville jeg virkelig tænke to gange over, om der er nogle fordele ved, at jeg som journalist tager til Qatar, og om jeg vil være i stand til at rapportere frit fra landet,” siger Adam Scharpf.

Adam Scharpf er assisterende professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han er en af tre forfattere til en videnskabelig artikel, der blev udgivet i sidste måned, hvor de har undersøgt, hvordan autoritære regimer og diktaturer opfører sig op til og under afholdelsen af internationale sportsbegivenheder.

Kritisk journalistik booster volden

Kogt ned viser studiet, at regimernes frygt for journalisters kritiske briller får dem til at sætte gang i en bølge af vold og krænkelser af menneskerettigheder, umiddelbart op til at verdenspressen strømmer til værtslandet.

”Den udelte opmærksomhed fra verden med millioner af seere og lyttere over hele verden giver autokrater og diktatorer en unik mulighed for at vise sig selv og deres regimer som åbne og venlige,” siger Adam Scharpf.

Men på samme tid er regimerne rædselsslagne for den kritik, der opstår, når internationale journalister fra især demokratiske lande valfarter til landet.

”For at opnå den positive omtale, men undgå kritikken, gør de illiberale regimer alt, hvad de kan for at undgå forstyrrelser under turneringerne. I mange tilfælde handler det om fysisk vold mod kritikere af regimet.”

”De øger volden i opløbet til de internationale sportsbegivenheder. De slår ned på alle, der kan betragtes som fjender af regimet, dissidenter eller oppositionsfigurer – eller enhver, der giver udtryk for utilfredshed forud for begivenheden,” forklarer Adam Scharpf.

Migrantarbejdere har opført både stadions og infrastruktur i Qatar. For nylig blev de i massevis deporteret fra landets hovedstad, Doha. Foto: Marwan Naamani/AFP/Ritzau Scanpix

Adam Scharpf understreger, at den kritiske dækning generelt er ekstremt vigtig, fordi der er behov for at kaste lys over regimerne, og hvad de gør.

Men kritikken kan komme med en pris.

”Når journalister tager til landet, sparkes hele den cirkel med ønsket om positiv omtale og frygt for kritik i gang, og det motiverer den forebyggende undertrykkelse af regimekritikere og kritikere generelt.”

”Jeg kan kun opfordre til at genoverveje, om det giver mening, at journalister offentligt annoncerer, at de tager til Qatar og vil vende hver en sten, fordi det kan risikere at øge utrygheden for aktivister og journalister i landet,” siger han.

Mønsteret gentager sig igen og igen

Studiet tager udgangspunkt i VM i fodbold, der blev afholdt i Argentina i 1978, hvor landet var styret af et militærdiktatur. I perioden op til slutrunden tog undertrykkelsen til, flere kritikere af militærdiktaturet forsvandt eller blev dræbt.

Kort forinden slutrunden fik internationale journalister tilsendt en liste over hoteller, de kunne booke sig ind på i værtsbyerne. Rundt om hotellerne blev gaderne ryddet for kritikere, så de ikke kom til syne for de internationale journalister.

Lignende har gentaget sig i forbindelse med OL i Kina og Rusland og ved håndbold-VM i Egypten i 2021, hvor kritikere i vid udstrækning blev fængslet lige op til slutrunden.

”Mønsteret er ikke unikt for Argentina. Snarere tværtimod. Når vi ser på vores data, ser vi, at den forebyggende undertrykkelse med en bølge af vold og menneskerettighedskrænkelser er foregået på tværs af diktaturer og på tværs af tid,” siger Adam Scharpf.

Gaderne i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, var renset for kritikere. I Frankrig gik demonstranter og journalister på gaden for at opfordre til boykot af VM-slutrunden. Foto: Staff/AFP/Ritzau Scanpix

Qatar er ingen undtagelse.

I løbet af de seneste uger og måneder er det nærmest strømmet ud med historier om, at migrantarbejdere er blevet deporteret fra hovedstaden Doha, hvor kampene skal spilles, og journalister skal bo.

”Når tusinder af migranter bliver udvist fra Doha, handler det om, at de ikke skal kunne tale med journalister. Alt, vi ser fra Qatar lige nu, handler om, at de vil gøre alt for at undgå kritisk omtale,” siger Adam Scharpf.

Qatar har advaret journalister mod ”upassende dækning”, hvilket vil sige, at der ikke må filmes på private områder og i private hjem uden ejerens tilladelse.

Journalister er blevet fængslet, og et efteruddannelseskursus for danske journalister i Qatar blev for kort tid siden aflyst i sidste øjeblik, fordi myndighederne ikke ville give grønt lys til det.

”De regler, der er blevet pålagt journalister og dækning fra Qatar, gør det meget usandsynligt, at nogen vil turde at kritisere åbent foran et internationalt kamera, mens verdensmesterskabet er i gang,” siger Adam Scharpf.

Gør alt for at undgå negativ dækning

Senest er det kommet frem, at hackere med forbindelse til Qatar har hacket britiske journalister, der er gået kritisk til værtslandet.

”Den måde, Qatars regime håndterer ytringsfrihed og pressefrihed på, kombineret med de anholdelser, vi har set, siger mig, at det gør alt for at undgå kritisk omtale – hvad end det så kræver,” siger Adam Scharpf.

Medielandskabet har ændret sig markant siden VM-slutrunden i 1978, og det er blevet nemmere for kritikere at komme til orde og vise, hvad der foregår. Men autoritære regimer formår at følge med, understreger Adam Scharpf.

”Helt generelt er autoritære regimer overhovedet ikke dumme. De bliver bare bedre til at skjule undertrykkelsen eller bruger en anden form for undertrykkelse. Deporteringen af migrantarbejdere i Qatar er fuldstændigt på linje med det, vi så i Argentina,” siger han.

Autoritære regimer er i langt højere grad end tidligere værter for internationale sportsbegivenheder. Her er der tale om et internationalt beach volley-stævne i Qatar, hvor migrantarbejdere er blevet kørt ind for at udfylde de tomme tilskuerpladser. Foto: John Leicester/AP/Ritzau Scanpix

I det hele taget bør man som journalist holde sig for øje, hvad regimerne gør for at undgå kritik.

”De forsøger at forebygge, at publikum og internationale vil opdage ting, der vil reflektere negativt på regimet, for igen: De er værter for begivenheden, fordi de gerne vil opnå omtale og vaske deres hænder med sport,” siger Adam Scharpf.