Nu er Politiken og Berlingske Tidende røget i totterne på hinanden, fordi Seidenfaden på basis af forliget med forlaget ikke mener, at der har været tale om en krænkelse af ophavsretten, hvilket Berlingske Tidende fortsat insisterer på, at der var.

Men Jakob Kvist udtalte jo netop umiddelbart efter offentliggørelsen af bogen i Politiken, at der var tale om et "klart brud på vores ophavsret". Nu har forlaget som en del af forliget accepteret, at man alligevel ikke længere mener, at der var tale om en krænkelse af ophavsret.

Vi er nødt til at holde fast i, at lovovertrædelser ikke fastslås efter den private aftalelov mellem to parter. Hvis der er begået en lovovertrædelse, er det ikke noget, man kan aftale sig ud af.

Hvis jeg bliver banket ned på gaden en sen nattetime, er det muligt, at jeg kan indgå forlig med gerningsmanden og få 10 mio. kr. mod at påstå, at jeg ikke er blevet overfaldet. Men dermed udvisker det ikke overfaldet og "får det til at forsvinde", - lovovertrædelsen består, og gerningsmanden har stadig begået noget kriminelt, uanset hvad jeg som offer hævder. Har jeg ovenikøbet tidligere udtalt, at jeg er blevet overfaldet, er sagen jo endnu mere klar.

Jeg har stor respekt for Tøger som debattør og retoriker. Han kan overbevise enhver til hans fordel - men man skal være ualmindelig meget på vagt for ikke at blive snurret rundt af hans fantastiske veltalenhed og evne til at vende tingene på hovedet. I dette tilfælde kan man - uanset hvad Politiken hævder - ikke på et privatretligt grundlag aftale sig ud af, at der er foregået en krænkelse af ophavsretten.

Eneste undtagelse er, at der på forhånd lå en aftale mellem Politiken og forlaget, men det gjorde der jo ikke, hvilket vides som et faktum på grund af Jakob Kvists udtalelser til Ritzau om, at der altså var tale om et "klart brud på vores ophavsret". Og ophavsretten er én de allervigtigste publicistiske værdier.