Medierådgiveren Kaj Høivang diskuterer i sin nye blog, om Tøger Seidenfaden har udfordret ophavsretten for sidste gang og måske er på vej ud af Politikens Hus.
Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, kan bringe sig selv i et mediestormvejr som få andre. Ikke så få gange har den karismatiske chefredaktør været heftigt kritiseret for kontroversielle handlinger eller udtalelser. Senest naturligvis med Politikens udgivelse af jægersoldatens bog.
Men medierådgiver Kaj Høivang skriver i sin blog på Borsen.dk, at Tøger Seidenfaden måske kommer til at fortryde bogudgivelsen.
"Denne gang er han måske alligevel gået for vidt. Der er ikke så få ting, som faktisk tyder på, at hans dømmekraft ikke længere er, hvad den har været," noterer han.
Kaj Høivang skriver, at Tøgers krænkelse af ophavsretten for anden gang skal ses som en alvorlig handling. Især i medieverdenen, hvor der virkeligt bliver værnet om ophavsretten. Fogedretten vurderede, at Politiken satte danske soldater i fare ved at trykke bogen. Dét må også sætte nogle tanker i gang i ledelsen i JP/Politikens Hus.
"Ender sagen ikke med at koste Tøger Seidenfaden jobbet i denne omgang, kan den med stor sandsynlighed være den faktor, som gør, at bestyrelsen nu så småt begynder at tænke i et generationsskifte i Politikens ledelse," skriver Kaj Høivang.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Forliget mellem Politiken og forlaget er ligegyldigt. Det eneste afgørende er, hvordan situationen var, da Politiken udgav bogen. Var forlaget indforstået med det? Ja eller nej? Ifølge forlagsdirektør Jakob Kvist var svaret nej. Derfor er Tøger trods alt hans retorik en bogtyv. Han har allerede fra sit første bogtyveri en dom på 20 dages ubetinget fængsel, så denne gang må straffen blive ubetinget.
Nu er Politiken og Berlingske Tidende røget i totterne på hinanden, fordi Seidenfaden på basis af forliget med forlaget ikke mener, at der har været tale om en krænkelse af ophavsretten, hvilket Berlingske Tidende fortsat insisterer på, at der var.
Men Jakob Kvist udtalte jo netop umiddelbart efter offentliggørelsen af bogen i Politiken, at der var tale om et "klart brud på vores ophavsret". Nu har forlaget som en del af forliget accepteret, at man alligevel ikke længere mener, at der var tale om en krænkelse af ophavsret.
Vi er nødt til at holde fast i, at lovovertrædelser ikke fastslås efter den private aftalelov mellem to parter. Hvis der er begået en lovovertrædelse, er det ikke noget, man kan aftale sig ud af.
Hvis jeg bliver banket ned på gaden en sen nattetime, er det muligt, at jeg kan indgå forlig med gerningsmanden og få 10 mio. kr. mod at påstå, at jeg ikke er blevet overfaldet. Men dermed udvisker det ikke overfaldet og "får det til at forsvinde", - lovovertrædelsen består, og gerningsmanden har stadig begået noget kriminelt, uanset hvad jeg som offer hævder. Har jeg ovenikøbet tidligere udtalt, at jeg er blevet overfaldet, er sagen jo endnu mere klar.
Jeg har stor respekt for Tøger som debattør og retoriker. Han kan overbevise enhver til hans fordel - men man skal være ualmindelig meget på vagt for ikke at blive snurret rundt af hans fantastiske veltalenhed og evne til at vende tingene på hovedet. I dette tilfælde kan man - uanset hvad Politiken hævder - ikke på et privatretligt grundlag aftale sig ud af, at der er foregået en krænkelse af ophavsretten.
Eneste undtagelse er, at der på forhånd lå en aftale mellem Politiken og forlaget, men det gjorde der jo ikke, hvilket vides som et faktum på grund af Jakob Kvists udtalelser til Ritzau om, at der altså var tale om et "klart brud på vores ophavsret". Og ophavsretten er én de allervigtigste publicistiske værdier.
Kai Høivang har ret. Politikens bestyrelse består af pæne og anstændige mennesekr, og de bryder sig ikke om at have en bogtyv ansat. Men jeg tror, at det vejer endnu tungere, at Politiken i løbet af de sidste 3 år har mistet ikke mindre end 30.000 i oplag. Det må få alle alarmklokker til at ringe. Især fordi alle ved, at en af grundene til at læserne flygter fra Politiken er, at Tøger Seidenfaden har forvandlet avisen til et menighedsblad, hvor man igen og igen gentager de samme reaktionære holdninger, og ønsker tiden skruet tilbage til 90erne.