Hvis du er over 50, står du i første geled i fyringsrunden og bagerst i køen til jobsamtalen. Medier og kommunikationsafdelinger prioriterer friskhed frem for erfaring.

ALDER. »Jeg har prøvet igen og igen, men ingen har lyst til at ansætte en, der er 50 eller derover. Som regel har de end ikke villet se mig til ansættelsessamtale.«

Sådan lød det fra en deltager i et debatmøde for nylig i Kreds 2. Og det er en tendens, der bekræftes af flere mediearbejdspladser.

Berlingske Tidende har for nylig fyret fire journalister – alle over 50 – mens der inden for det seneste år ikke er ansat nogen med den alder, bortset fra chefredaktør Lisbeth Knudsen på 53.

Jyllands-Posten har hverken fyret eller nyansat nogen over 50 inden for det seneste år, mens Politiken ikke har fyret nogen, men ansat en på 52.

På fagbladet Journalisten er alderspræsidenterne 40 år.

På Nyhedsavisen er seniorer udelukket – i et hvert fald blandt de menige.

»Vi ønskede at lave en markant anderledes avis, så vi ansatte kun journalister under 40. Begrundelsen er, at vi ville hindre gamle vaner fra blandt andet dagbladsjournalister i at snige sig ind på Nyhedsavisen. Vi ville forme dem, vi ansatte, og have et hold med begejstring, som var villig til at knokle,« siger David Trads.

Han understreger, at alsidigheden på redaktionen er sikret på anden vis. Der er omtrent lige mange mænd og kvinder, der er journalister fra de tre forskellige journalistuddannelser og repræsentanter fra både den kristne, muslimske og jødiske tro.

ÆLDRE MEDARBEJDER SØGES. Sådan lød rubrikken i en opsigtsvækkende stillingsannonce i Journalisten for cirka et år siden. Den var indrykket af chefredaktør Arne Mariager fra Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad.

»Forestil jer, at en landstræner sammensætter et landshold med 11 Michael Laudrup'er. De vinder aldrig en eneste kamp. På et godt fodboldhold skal der være folk med forskellige kvaliteter. Det skal der også på det hold, der udgør en redaktion. Det skal kunne behandle stof af vidt forskellig art,« siger chefredaktøren.

Arne Mariager finder det vanskeligt at skulle sælge aviser til både en lokal direktør og en arbejdsløs, hvis alle medarbejdere for eksempel er nyuddannede.

»Hvis der ikke er en aldersfordeling fra 20 til over 60, er det svært at få en ordentlig idéudvikling,« mener han.

Hans erfaring fra 25 år som chefredaktør er, at de ældre producerer mere. Hvorfor er svært at sige, men noget af forklaringen kan være, at et langt liv som journalist giver viden og indsigt, der gør, at man hurtigere kan få noget fra hånden.

PÅ KOMMUNIKATIONSOMRÅDET er det nærmest umuligt at få job, hvis dåbsattesten viser et halvt hundrede år. Et eksempel er kommunikationsafdelingen i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, hvor otte ud af 12 stillinger inden for det sidste år er nybesatte. To af de otte er 46 år, mens resten er betydeligt yngre.

Jesper Madsen, 58 år, har i mange år arbejdet som freelancejournalist, men har også haft job som kommunikationsmedarbejder i Århus. I 2003 flyttede han af familiemæssige grunde til København. Fjernelsen af portostøtten og en fast kunde, der fusionerede, betød et kraftigt dyk i indtjeningen. Siden har han søgt over 80 jobs inden for blandt andet sundhedskommunikation, og han har uopfordret henvendt sig på næsten samtlige kommunikationsbureauer i København. Det er blevet til fem samtaler.

»Jeg fatter simpelt hen ikke, at arbejdsgiverne ofte foretrækker en nyuddannet kommunikationsmedarbejder med akademisk baggrund. Det må være Rip-Rap-Rup-effekten, der slår igennem. Jeg har opbygget en række relevante kompetencer,« siger Jesper Madsen med henvisning til, at han har taget et kommunikationsmodul på universitetet og deltaget i flere kommunikationskurser. »Desuden mestrer jeg teknikken med hensyn til computere og Internet lige så godt som de unge. Selv om det ikke siges højt, må det være alderen, der forhindrer mig i at få et job,« konkluderer Jesper Madsen.

Torben Dan Pedersen er direktør i Advice a/s, der rådgiver offentlige og private virksomheder om kommunikation og rekruttering. Han betegner det som en næsten umulig opgave at afsætte journalister og kommunikationsmedarbejdere over 50 år. Især hvis de søger ikke-lederjob.

»Hvorfor er de ikke blevet ledere?« lyder et ofte gentaget spørgsmål fra virksomhederne.

SPORADISK UDDANNELSE I KOMMUNIKATION lyder en anden ofte gentaget forklaring. Til lederjobbene er der hyppigt en 50+er med i opløbet, sommetider en journalist, der som regel ender med at blive overtrumfet af en 35-40årig.
»Der er et generations-dilemma, hvor de yngres værktøjskasse fra RUC og andre kommunikationsuddannelser giver bredere kompetencer, end man ser hos de, der mestrer klassiske, journalistiske dyder,« siger Torben Dan Pedersen.

Når medie- og konceptbureauet Advice laver faglige tests, er de 35-40årige ofte bedre til temaer som netværk, branding, ledelsesrådgivning og styring af processer. Og de forstår, at kommunikation også er med til at skabe en økonomisk bundlinje. 50+journalisten er mest optaget af at producere noget.

Torben Dan Pedersen råder seniorerne til at lære noget mere. Det kan ske ved faglig opgradering, ved at blande sig med de 35-40årige eller ved at tage praktikophold. Hvis arbejdsgiveren opdager, at man er god til at producere, kan det udvikle sig til et job. En mulighed er også at blive selvstændig.

UNDER FYRINGSRUNDER er seniorerne også mest udsat.

»Når mediearbejdspladser gennemfører sparerunder, er der en overvægt af seniorer, der enten går frivilligt eller tvinges til at gå,« siger Claus Iwersen, der har arbejdet som faglig sekretær i Dansk Journalistforbund i syv år.
Claus Iwersen så gerne, at der blev indført en jobbørs for seniorer, ledsaget af en kampagne for at gøre opmærksom på styrkeområderne. Under lønforhandlinger har han været med til at rejse krav om indførelse af seniorordninger, som dog ofte er stødt på massiv modstand fra arbejdsgiverne.

Direktør Henrik Marstrand Dahl fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening er ikke afvisende overfor at rette en opfordring til redaktioner og tillidsfolk om at drøfte seniorordninger i samarbejde med DJ.

»Men de skal ikke betragtes som en speciel gruppe på linje med for eksempel handicappede. Og det skal være op til de enkelte virksomheder at afgøre indholdet i seniorordningerne ud fra lokale forhold,« mener Henrik Marstrand Dahl. 

Jeg er glad – chefen er glad. Fra arbejdsløshed til reporter på Christiansborg. Dknyt.dk gik mod strømmen og ansatte den erfarne Claus Kallerup, 58 år.

Erfaring. 58 år, 100 ansøgninger og en samtale.

Claus Kallerup havde cifrene imod sig. Han havde ellers altid været i gang og kunne ikke holde ud at gå ledig. Men det gjorde han, indtil han fik kontakt med en arbejdsgiver, der havde mottoet:

»Folk skal have en chance. Får de ikke den, får de heller ikke lejlighed til at bevise, at de godt kan.«

Arbejdsgiveren var Dknyt.dk – den kommunale verdens nyhedsbureau, hvor Claus Kallerup har arbejdet siden januar i år.

DJs vikartank skaffede ham kontakten, og efter en grundig ansættelsessamtale blev Claus Kallerup ansat med løntilskud. For nylig evaluerede Claus og arbejdsgiveren ansættelsen, og det mundede ud i fortsat beskæftigelse på Christiansborg.

»Arbejdsgiveren har været god til at kalde en spade for en spade. Jeg blev ansat til at skrive de hurtige nyheder, men laver i dag mest interviews. Det er mit styrkeområde, og det fandt chefen ud af, da han læste et interview med Ole Stavad, jeg havde lavet,« siger Claus Kallerup.

»I dag er jeg en glad mand. Min chef er en glad mand. Ældre journalister laver ikke altid førkrigs-journalistik. Nogle er fulgt med tiden og elsker bare det fag. Og der er bestemt en del, der skriver bedre end de yngre.«

Claus Kallerup har siden mesteruddannelsen blev afsluttet på Fyns Tidende i 1972 haft mange forskellige jobs inden for journalistikken, men også prøvet at være selvstændig erhvervsdrivende. Han følte, at han hele tiden skulle kæmpe imod sin alder. Hvis der var flere ansøgere, som var lige så kvalificerede, var der ingen arbejdsgiver, der direkte sagde, at de foretrak en yngre model.

»Det værste ved at lægge sin sjæl i at skrive de mange ansøgninger er, at nogle arbejdsgivere overhovedet ikke har gjort sig den ulejlighed at svare på, om ansøgningen er modtaget – eller stillingen besat,« mener Claus Kallerup.
Han foreslår, at DJ tager initiativ til at drøfte med redaktørkredsen, kommunikationscheferne og andre arbejdsgivere, hvordan man behandler seniorerne ordentligt og giver dem en chance.

76-årig fik nyt job

Den tjekkiske avis Prague Daily Monitor har netop ansat en mand på 76 år for at give deres nyheder et ældre-perspektiv. De resterende ansatte er alle under 40 år.

Tre råd til seniorer

Gør dig fordommene over for ældre medarbejdere klar: At de går efter lederens job. At de alligevel snart går på efterløn. At deres værktøjskasse ikke er opdateret.

Ansøgning og CV er ikke nok. Er der seks andre ansøgere under 50, bliver de formentlig indkaldt først til en samtale.

Seniorerne skal bruge netværk, knytte personlige kontakter og kigge forbi, så de efterlader et positivt og opdateret indtryk hos arbejdsgiver og kolleger.

Kilde: Konsulent i Uddannelse & Kompetence i DJ, Per Nielsen.