DR er ene om at sende reportere til fjerne steder og om at spille ny musik. De kommercielle stationer satser på underholdning og velkendt musik. Der er ikke råd til eksperimenter, når indtægterne kommer fra reklamer. Det var nogle af konklusionerne, da fem radiodirektører holdt topmøde.

FESTIVAL. Radio Days 2004 fandt sted den sidste weekend i januar. Omkring 70 oplægsholdere fortalte deltagerne om radio, der rusker, politisk satire, interview-teknik og tekniske detaljer om FM-båndet, DAB, effektive reklamer, musik-research og public service under politisk pres.

Alt foregik i Radiohuset på Rosenørns Alle i København. I den mørke centrale foyer mødtes de 300 deltagere over bugnende fade med æbler, pærer og appelsiner. Yderligere 80 ville gerne have været med, men fik nej på grund af pladsmangel.

Lørdag formiddag trak Radio Days' topmøde fuldt hus. Lytterne sad på gulvet, stod langs væggene og langt ud i foyeren for at lytte til medieforsker Per Jauert fra Aarhus Universitet samt direktørerne Kasper Krüger, Sky Radio, Jim Receveur, Radio 100FM, Eric Hansen, The Voice, Peter A. Petersen, NORDJYSKE Medier, og Leif Lønsmann, DR.

Hårdt styret af Kurt Strand fra DR drøftede de nyheder, forskelle og musik.

Per Jauert, Aarhus Universitet, savnede et monopolbrud på nyhederne. Han fremhævede, at i Norge og Finland sender de kommercielle radiostationer gode, researchede nyheder. De tilbyder et reelt alternativ på nyhedsfronten.

»Havde man ønsket andre nyheder, skulle man have solgt oplægget på en anden måde,« gendrev Kasper Krüger fra Sky. Han erklærede, at Sky skal være et alternativ til Danmarks Radio. På spørgsmålet om, hvornår Sky har sendt en nyhed, der rykkede, svarede han, at Sky var først, da Pusherstreet på Christiania blev ryddet. Men sagde også klart, at Sky aldrig vil sende en reporter til for eksempel Irak eller lignende steder:

»Vi har ikke brug for at have en mand siddende på en bar i Jerusalem.«

Leif Lønsmann, DR, pegede på en af forskellene mellem DR og de kommercielle stationer:

»De kommercielle skal sælge lyttere til annoncørerne – vi skal sælge programmer til lytterne.«

Eric Hansen, The Voice, mener, at stationen skal skabe kontroversiel underholdning – og flytte grænser. Som eksempel nævnte han, at The Voice har sendt live-sex direkte fra studiet samt udloddet 'Porno-Lasse'.

På DR påvirker konkurrencen medarbejderne.

»Vi skal være bedre til at gøre det, som radio kan: Rykke ud, når det sker. Selv om vi har eksisteret i 75 år, er vi først blevet meget bedre til det inden for de seneste fem år, sagde Leif Lønsmann, der holder skarpt øje med konkurrenterne:

»Jeg vil nødig have den maveplasker, som DR fik efter TV 2s ankomst i 1988.«

Direktørerne diskuterede også musikken – ud fra en tese om, at den radiokanal, der har mest styr på musikken, også har flest nyhedslyttere.

Lytterne prioriterer musik, værter og nyheder – i nævnte rækkefølge, hed det. De kommercielle radiostationer har slet ikke lyst eller råd til at eksperimentere med musikken. De vil have hits, grupper med pladekontrakter og kendte navne.

Det ukendte garageband på spring må DR klare.

»Garagerocken i Nørresundby er kommet meget langt ned i rækkerne,« sagde Peter A. Petersen fra NORDJYSKE og kom med følgende erkendelse: »Musikvalget bliver mere tøsedrenge-agtigt på grund af konkurrencen.«

»DR er forpligtet til at pleje den nye musik,« mente Jim Receveur, Radio 100FM.

I ledtog med stjernerne

ÆTERKRIG. Radio-guruen Tracy Johnson mener, at nøglen til succes for enhver radiostation er morgenradio med personlighed og værter, der brænder igennem i folks dagligdag.

Konkurrencen om radiolytterne er ikke bare hård – den bliver mere og mere morgenhår. Radio 100FM, Sky Radio, The Voice, Radio 2, DR og en lang stribe lokalradioer satser nemlig stærkt på morgenfladen, og det har fået æterkrigen til at rase på den tid af dagen, hvor fanden tager sko på, og vi andre børster bisser.

Det er også derfor, man for tiden kan se 100FMs 'morgenhyrder', Lars Hjortshøj, Andrea Elisabeth Rudolph og Lasse Rimmer, pryde de københavnske busser og stoppesteder. Derfor ungdoms-magneten Camilla Ottesen er blevet vært i Go' Morgen P3, og populære Sascha Dupont er morgenfrisk på Radio 2. Ligesom Radio Viborg har udviklet et morgenshow, 'Sand & Co.', efter amerikansk forbillede – anført af byens 'førende radio-profil', Henrik Sand.

Ifølge den amerikanske morgenradio-guru Tracy Johnson er det en udvikling, der ligner situationen mange andre steder i verden. Tracy Johnson er leder af radiostationen KFMB i San Diego, Californien – én ud af 39 konkurrerende stationer i San Diego-området. Under sin optræden på Radio Days i Radiohuset sagde han, at morgenshowet er det virkelige anker på enhver radiostation.

»Det er morgenshowet, der for alvor distancerer en station fra sine konkurrenter, og dér, enhver radiodirektør må gøre alt for at have de bedste værter,« siger Tracy Johnson.

Morgen-krigen vindes på værterne, hævder Tracy Johnson. En af følgerne er, at radiostationerne går væk fra journalister og i stedet satser på at få stand-up komikere og folk fra underholdningsbranchen som morgenværter.

»Det er meget nemmere at lære underholdende mennesker at lave radio end at lære radio-folk at være underholdende. Enhver kan lave radio, men der er langt mellem de gode entertainere,« lyder hans argument.

»En radiostation skal bruge sine morgenværters talenter rigtigt og markedsføre dem på den rigtige måde. Udnytte deres unikke personlighed til at skabe gode forbindelser til lytterne. Man skal kæle for værterne, værne om dem, udvikle dem, løfte dem og så vidt muligt få dem gjort til berømtheder i deres lokale områder.«

– Så værterne er stjerner, og resten er vandbærere?

»Resten er ikke bare vandbærere, men på en radiostation, der opererer på et kommercielt marked, er alles job afhængig af, at morgenshowet fungerer optimalt. På den måde er der nødvendigvis et hierarki. Men det er også af andre grunde fornuftigt at have stjerne-gode værter med personlighed. De andre radiostationer kan kopiere din musik, dit indhold, dine konkurrencer, de kan give flere penge væk, end du gør. De kan kort sagt kopiere alt det, du gør, men de kan ikke kopiere dine radio-personligheder. Når alt andet ligner hinanden, er det dem, der gør forskellen,« siger Tracy Johnson, der opregner ni egenskaber, som kendetegner den virkelig fremragende morgenvært:

1. Hun er ikke falsk. Hun er et rigtigt menneske, som lever sit liv i radioen gennem karakterudvikling og rolle-identifikation. Hun taler aldrig om sig selv, for det er kedeligt. Hun taler i stedet om, hvad der sker eller hænder for hende, for det kan folk bedre leve sig ind i. Hun er personlig uden at være privat.
2. Hun er sympatisk. Har et attraktivt og dynamisk nærvær. Er karismatisk og fylder sit rum helt ud. Hun har en charme, der gør, at hun kan slippe afsted med at sige ting i radioen, som mindre talenter ikke slipper godt fra.
3. Hun er indtagende. Ved, at hun ikke kan gøre alle tilfredse, men at hun kan gøre dem interesserede. Hun kan sagtens være indtagende og kontroversiel på samme tid over for målgruppen. Hun mister nogle lyttere på den konto, men ved, at man ikke kan være venner med alle. Hun går efter sin målgruppe og rammer den hårdt.
4. Hun er afbalanceret. Kan snakke med om praktisk talt alt, der sker i lytterens liv, og kan reflektere over det på en vedkommende måde.
5. Hun er pålidelig og konstant. Er garant for at levere den samme stemning hver dag.
6. Hun er troværdig. Tro mod sin radio-personlighed. Ved, hvem hun er, og hvad hun er, når hun er på – og befinder sig godt i den rolle. Hun prøver ikke at være noget, hun ikke er.
7. Hun er underholdende, men ikke nødvendigvis sjov hele tiden. Der skal være jokes i programmet og ting, der får folk til at smile eller grine. Men der er ikke ret mange, der er sjove fire timer om dagen, fem dage om ugen. Hun er nede på jorden og bekymrer sig om det, der optager lytteren. Hun er som en god nabo.
8. Hun er interessant. Fordi det er hendes job at være interessant, uanset hvad emnet er.
9. Hun er ydmyg. Hun har, som alle værter, et stort ego, men fordi hun vil kommunikere med sine lyttere på en dyb, følelsesmæssig måde, er hun nødt til at besidde en ydmyghed. Hun forstår, at hun ikke kan få folk til at ændre livsstil ved at lytte til hende. Det er tværtimod hendes evne til at indleve sig i lytternes liv, der giver hende succes.

Meninger om Radio Days 2004 

Ulla Skovsbøl, journalist, Kanal 94, DR i Vejle:

Ni fra Kanal 94 i Vejle brugte deres fridage på Radio Days, men fik turen betalt over efteruddannelseskontoen.

»Der har været et godt udbud, og det har været spændende og inspirerende at høre og se andre, der arbejder på helt andre områder end en selv,« siger Ulla Skovsbøl. Hun er især imponeret af Kurt Strands måde at gøre en paneldebat lytteværdig på.

»Det var interessant at høre, hvad radiocheferne havde at sige, når man arbejder med radio. Det vedkommende indhold var gennemtænkt og gjort underholdende. Især var lydklippene med til at bryde det op og gøre det mere afvekslende,« siger Ulla Skovsbøl.

Hun synes, at flere af de andre arrangementer ville have haft godt af at blive krydret med lydeksempler, når det nu handlede om radio. Ikke mindst Tracy Johnsons foredrag om succesfulde værter. Ulla Skovsbøl savnede også flere workshops, gerne ad hoc-workshops, hvor deltagerne kunne dele deres kompetencer med andre.

Lars Hjortshøj, morgenvært, Radio 100FM:

Hele morgenholdet samt programchefen og direktøren, små ti mennesker i alt, forlod Talpas Radio 100FM for at deltage i Radio Days.

Lars Hjortshøj hentede inspiration hos Tracy Johnson, manden der er kendt for at være ekspert i radioværter og morgenradio.

»Han er en guru, meget inspirerende og bekræftende. Jeg skrev ned, at han sagde, at programcheferne med jævne mellemrum skulle sende en limousine til deres morgenværter!« siger Lars Hjortshøj og fortsætter:

»Han talte meget om at dyrke personligheden i radioen. Dermed bekræftede han, at vi er på rette vej, men man kan jo godt komme til at tvivle i processen. Jeg lyttede også til hans definition af, at der er forskel på at være personlig og privat. Hans værter løfter en gang i mellem en lille flig af sig selv, så lytterne føler, de kender dem. Men de taler ikke om sig selv, men derimod om noget, de har oplevet.«

Også Tracy Johnsons teorier om at samle lytterne gjorde indtryk. Johnson siger, at lytterne normalt sidder i hver deres bil og lytter til radioen alene, men at man kan give dem et fællesskab – for eksempel ved at lave velgørenhedsarrangementer i radioen.

Lars Hjortshøj mener, at radiomediet i Danmark generelt har brug for Radio Days, men han har en anke:

»Der var ikke meget smæk på festen lørdag aften. Det håber jeg, arrangørerne gør noget ved. Det er fint nok med en radiopris, men det er jo ved at være accepteret, at man hædrer kolleger, der gør sig bemærket. Derfor skulle Radio Days overveje at indstifte et par priser mere.«

Dansk Radiopris gik i øvrigt i år til Radio Mercur – 42 år efter at radioen lukkede.