Selvsving. De fleste kender sikkert fornemmelsen, når barndommens illusioner brister. Når den forestilling, man har taget for givet, pludselig viser sig at være helt forkert, og man ser den lysende sandhed. Takket være B.T. og Ekstra Bladet fik jeg for nylig sådan en opvågning.

Jeg troede nemlig, jeg var vokset op ved verdens mest fredelige færgeleje på Orø nær Holbæk. I dag ved jeg, at færgelejet i virkeligheden var en regulær dødsfælde. Et Dødens gab, der lurede under hele min barndom, ja, faktisk helt tilbage fra færgelejets indvielse i 1962.

Fælden lurede lige under mig, da jeg i 1986 fangede min første ørred fra kanten af den store færge. Den lurede, da jeg 10 år senere solgte billetter på samme færge i weekenderne. Ja, helt frem til slutningen af marts 2007 lurede dødsfælden – og efter 45 års venten slog den så endelig til og krævede sine første ofre.

Her kørte to mænd nemlig deres bil i færgelejet ved overfarten Orø – Hammer Bakker – og druknede. En tragisk ulykke, ingen tvivl om det.

Men hvis man læser B.T. og Ekstra Bladet tilsyneladende også en logisk konsekvens af dårlig sikkerhed. Der har godt nok ikke været en lignende dødsulykke de sidste 45 år, men alligevel. Avisernes argument er, at man slet ikke har en chance for at opdage, at vejen stopper, og vandet begynder. Man kører godt nok et par hundrede meter ud på en kunstigt skabt mole, før man kommer til to store projektører, et skur og adskillige store skilte. Lidt til højre for skuret ligger en anden stor, gul færge, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at land stopper, og vand begynder. Derfor var det jo også kun et spørgsmål om tid, i det her tilfælde 45 år, før nogen druknede i dødsfælden.

Og aviserne har et trumfkort: For det var ikke første gang i vinter, at en bil kørte i færgelejet. Nej, faktisk var det tredje gang, og så burde myndighederne jo kunne regne ud, hvilken dødsfælde der er tale om. Det er godt nok første gang siden 1991, at nogen er kørt i vandet. Men når der nu kun er omkring 300.000 bilister, som passerer stedet om året, så siger den statistik jo ingenting. Som dokumentation for færgelejets farlighed bringer B.T. skæbneberetningen om en lokal kok, der kørte i vandet tidligere på året. Kokken troede, at færgen lå ved land, men i virkeligheden viste det sig, at den var 300 meter ude. Her kan man nævne, at ruten Orø-Hammer Bakker er præcis 630 meter lang. Men om færgen ligger ved land eller halvvejs ovre på den anden side, kan jo være svært at vurdere. Hvis man er i tvivl, vil mit råd være, at man sænker farten, når man når til det sted med projektørerne, skuret, skiltene og den anden færge …

Men det mest absurde ved Orøs Watergate er, at vi faktisk alle sammen var blevet advaret. Det er ikke lykkedes aviserne at grave historien frem, men faktisk var det ikke første gang, at dødsfælden slog til. Historien går nemlig, at en bilist for år tilbage glemte at trække bilens håndbremse. Resultatet blev, at bilen trillede i vandet, og hunden, der sad på bagsædet, omkom.

Lasse Meldgaard Bloch arbejder på DRs forbrugermagasin Kontant.