Radio24syv jubler over podcasts

Radio24syv har haft dalende lyttertal, men antallet af downloadede podcasts stiger støt. Nu hentes cirka 10.000 programmer i snit per døgn, oplyser kanalen. En forårsoffensiv for at vinde lyttere er også i vente.

Radio24syv har haft dalende lyttertal, men antallet af downloadede podcasts stiger støt. Nu hentes cirka 10.000 programmer i snit per døgn, oplyser kanalen. En forårsoffensiv for at vinde lyttere er også i vente.

Lyttertallene er dalet, men til gengæld går det stærkt fremad på podcast. Sådan lyder det fra Radio24syv.

Siden det blev muligt at podcaste Radio24syvs programmer, er der blevet downloadet 343.000 programmer – i alt 8 millioner minutter eller 15 års radiolytning. Det oplyser Radio24syv i en pressemeddelelse.

Kanalen oplyser, at der nu podcastes cirka 10.000 programmer i snit per døgn, og at antallet af lyttere på podcast er stigende.

»Jeg har aldrig set noget lignende,« udtaler Radio24syvs digitalchef, Patrick Bay Damsted, i meddelelsen.

Han oplyser også, at Apple netop har tilbudt Radio24syv et eget univers i iTunes-butikken.

Også kanalcheferne Mads Brügger og Mikael Bertelsen glæder sig over podcast-resultaterne i pressemeddelelsen. Ikke desto mindre vil Radio24syv hen over foråret forsøge at erobre flere lyttere. Vi kan vente en "storstilet forårsoffensiv med en veltilrettelagt buket af nye, spændende og udfordrende programmer", lyder det i meddelelsen.

5 Kommentarer

Jakob Andresen
25. JANUAR 2012
Re: Radio24syv jubler over podcasts

Patrick Bay Damsted bliver faktisk spurgt, om han nogensinde har set noget lignende. Det har han ikke, siger han og tilføjer: "Men jeg har heller aldrig lavet noget lignende".

Peter Schøler
25. JANUAR 2012
Re: Radio24syv jubler over podcasts

Det er i hvert fald stærkt, at Patrick Bay Damsteds eneste ord om den sag er:

 »Jeg har aldrig set noget lignende«

Andreas Marckmann Andreassen
25. JANUAR 2012
Re: Radio24syv jubler over podcasts

Hej Jakob. Ja, og vi har også sorteret store dele af meddelelsen fra. Men derudover har vi fået bekræftet den væsentlige historie i meddelelsen, nemlig at Radio24syv faktisk har succes med deres podcast-univers, via digitalchef Patrick Bay Damsted.

Nysgerrige læsere kan i øvrigt høre programmet her: 
http://arkiv.radio24syv.dk/video/4371175/interne-affrer 

Jakob Andresen
24. JANUAR 2012
Re: Radio24syv jubler over podcasts

I er med på, at pressemeddelelsen blev til i programmet Interne Affærer den 21. januar, og at indholdet er en blanding af fiktion og fakta, ikke?

Monsar Hansen
23. JANUAR 2012
Re: Radio24syv jubler over podcasts
Radio 24/7 er også den kanal der har allermest at byde på, så det er fuldt fortjent at antallet af downloadede podcasts er støt stigende.

Flere