Filmmagasinet Ekko har været under kraftig kritik, siden bladet bragte en række artikler, hvor filminstruktøren Lasse Nielsen forsvarer sig mod anklager om overgreb mod børn i film, han instruerede i halvfjerdserne.

Nu står Ekko til at miste en aftale med Producentforeningen om kollektivt abonnement til alle foreningens medlemmer.

Det sker efter et forslag fra dokumentarproducenten Thomas Heurlin, der har været en af Ekkos og chefredaktør Claus Christensens største kritikere. Heurlin er medlem af Producentforeningens bestyrelse, og her har han foreslået, at foreningen skal droppe det kollektive abonnement.

”Jeg synes, det er glimrende, at filmbranchen har et blad, og at man bakker det op med et kollektivt abonnement. Det har jeg støttet op om i mange år. Men bladet er nødt til at følge med i, hvad der foregår i branchen, og jeg kan ikke acceptere, at man har en branche med MeToo-problemer og samtidig et blad, der er forstenet i nogle holdninger, der burde være begravet for længe siden,” siger Thomas Heurlin.

To vinkler på historien

Som producent stod han selv bag TV 2-dokumentaren ’De misbrugte filmbørn’, som blev researchet i et journalistisk samarbejde med Politiken. Sideløbende dækkede Ekko også sagen, blandt andet med et langt interview med instruktøren Lasse Nielsen, der erkendte at have haft sex med unge medvirkende i hans film. Nielsen hævdede, at det skete frivilligt.

Ekkos dækning fik en af de medvirkende i de omtalte film, Susanne Bøgeløv Storm, der selv har oplevet overgreb, til i en kronik i Politiken at kritisere filmmagasinet for ’victim blaming’ – at gøre ofrene til medskyldige ved at fremstille, at de unge blev lokket til frivillig sex.

”Måden, de beskriver og refererer bestemte ting på, gør, at jeg og andre igen kan komme til at tænke: Gud, tror de stadig, at jeg var medskyldig?” skrev hun.

”Ekko har opført sig uetisk”

Og det er den kritik, som gør, at Thomas Heurlin mener, at Producentforeningen ikke længere kan bakke op om Ekko.

”Jeg mener, at Claus Christensen og Ekko har opført sig uetisk, og de har ikke ønsket at svare på kritikken. Som filmbranchens blad skal man afspejle den branche, man er i. På baggrund af skildringen af de misbrugte filmbørn mener jeg ikke, bladet er i stand til det,” siger han.

Ifølge Heurlin fik han fuld opbakning blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

”Der var fuldstændig enighed om, at der ikke bliver en eksplicit kritik af den redaktionelle linje, men at vi ikke ønsker at bidrage til et kollektivt abonnement og ikke vil have det på vores budget.”

Ikke enighed i bestyrelsen

Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, bekræfter, at det kollektive abonnement er taget ud af det budget, som foreningens generalforsamling skal vedtage for 2019. Men han giver en lidt anden begrundelse end Thomas Heurlin.

”Hovedårsagen er, at vi er en bred forening med mange forskellige medlemmer, eksempelvis en stor gruppe computerspil-producenter. For dem er det ikke relevant at modtage et filmmagasin. Vi havde formentlig taget abonnementet op til overvejelse, uanset om Thomas havde foreslået det eller ej,” siger Klaus Hansen.

Han er uenig i Heurlins fremstilling af sagen.

”Det var en generel diskussion om Ekko, men der var ikke en fuldstændig enighed i Thomas’ konflikt med Ekko. Der var også en udtalelse på mødet om, at der ikke er sammenhæng mellem beslutningen om abonnementet med kritikken af konkrete artikler. Det blev ført til referat,” siger han og bemærker, at Thomas Heurlin faktisk har forbrudt sig mod et fortrolighedsprincip ved at referere mødet offentligt.

Er det et spørgsmål om at spare penge?

”Det kan du sige, selv om det er et lille beløb, vi støtter med.”

Direktør: Vigtigt med brancheblad

Hvad mener Producentforeningen om Ekko og dækningen af de misbrugte filmbørn?

”De misbrugte filmbørn har vi ikke en holdning til. Men jeg og Producentforeningen har gennem årene haft den holdning, at det er vigtigt at have et kvalitetstungt brancheblad. Det er fortsat vores holdning,” siger Klaus Hansen.

Hænger det ikke dårligt sammen med, at det ikke skal støttes?

”Jeg er overbevist om, at hvis vi beslutter ikke at støtte, vil Ekko få mere ud af det økonomisk, fordi medlemmerne vil tegne enkeltabonnementer, hvor man ikke får mængderabat.”

Men der ligger vel også en symbolsk værdi i et kollektivt abonnement?

”Det synes jeg ikke. Så skulle vi også have kollektivt abonnement på eksempelvis Mediawatch og måske Journalisten. Det hænger ikke sammen på den måde,” siger Klaus Hansen.

Har brug for anerkendelse i branchen

Claus Christensen, chefredaktør for Ekko, er dog ked af, at Producentforeningen vil droppe abonnementet.

”Producentforeningen er en forening, vi i mange år har haft et samarbejde med, og som har bakket op om magasinet – på nogle tidspunkter virkelig meget – så det her er helt nye toner,” siger han.

Beslutningen vil få betydning for Ekkos økonomi, men for Claus Christensen er det også vigtigt, at man som filmblad er anerkendt af producentbranchen.

”Vi lukker ikke nødvendigvis, fordi Producentforeningen melder sig ud. Men det har haft en betydning, at filmbranchen har haft plads til et blad, der er kritisk og stærkt, og som branchen har lyst til at bruge. Derfor er det trist, at et medlem, der føler sig trådt over tæerne, nu går frem og praler med, at han har fået os opsagt,” siger Claus Christensen.

Han henviser til, at Ekko i en leder i seneste nummer netop kritiserer de to TV 2-dokumentarfilm om misbrugte filmbørn, som Heurlin har produceret.

”Vi synes ikke, dokumentarfilmene har balancen mellem fordømmelse og forståelse. Vi hørte næsten ikke noget til de anklagede instruktører. Det er den kritik, vi retter mod dem, ligesom de har kritiseret os for den måde, vi har talt med den ene anklagede på,” siger Claus Christensen.

Ekko: Vi fortæller også ofrenes historie

Han er helt generelt uenig i den kritik, Thomas Heurlin fremsætter mod Ekko for dækningen af de misbrugte filmbørn.

”Vi har skrevet 15 artikler i alt, og vores vinkel på sagen har fra start været, at der har fundet overgreb sted, og at der har været en fortielse i branchen – en del folk har vidst det, men fejet det ind under gulvtæppet. Jeg har som den eneste journalist interviewet Lasse Nielsen og talt med ham i op mod 20 timer. I starten har jeg bare lyttet, og så er jeg gradvist gået mere kritisk til værks. Han indrømmer at have været sammen med drenge fra hans film, men han siger, det skete efter optagelserne, at det var frivilligt, og at de var over 15 år. Og han fortryder ikke, at det skete. Det har jeg gået ham meget på klingen om. Men han føler ikke, han har gjort noget galt, og det må jeg jo referere. Men jeg mener faktisk, at det giver os et indblik i, hvordan Lasse Nielsen har tænkt dengang, og hvordan han i dag forsvarer sine handlinger,” fortæller Claus Christensen.

I kritiseres blandt andet af Susanne Bøgeløv Storm for ikke at lade ofrenes version og opfattelse komme til udtryk som modvægt til Lasse Nielsen?

”En af vores hovedkilder i den her dækning har fra starten været Anders Lund Madsen, der selv har oplevet overgrebene. Hans fortælling er dominerende i en af de første historier. Så jeg er ikke enig i den kritik.”

Ekkos tema 'Uskyldstabet' om misbrug blandt børneskuespillere i halvfjerdserne kan læses her.

Kapitlet i Politikens web-dokumentar 'De misbrugte børn', hvor Lasse Nielsen konfronteres, kan læses her.