Den tidligere nyhedsvært i DR, journalist og mangeårige udenrigsmedarbejder for Berlingske Tidende, Paula Larrain, har premiere på sin første blog på mediesitet Journalisten.dk.
Fremover vil Paula Larrain hudflette hele den danske medie- og kommunikationsbranche på Journalisten.dk. Og det med hendes fantastisk humoristiske pen, usædvanligt høje krav til etik og moral og enorme indsigt i medieverdenen.
I sin første blog skriver hun blandt andet om, hvordan den danske journalistik i stigende grad er blevet alt for markedsorienteret og direkte ødelagt af en stigende leflen for tilfældige folkestemninger. Hun vil have genindført overblikket i journalistikken. Eller som hun selv udtrykker det: Væsentlighed frem for nærvær.
»Jeg ville personligt begynde at tage medierne seriøst igen, hvis de lader dramaet ligge for igen at gå efter det væsentlige,« skriver Paula Larrain.
Paula Larrain er i øvrigt netop udpeget som ny kampagneleder for Danmarks Rederiforening. Derudover er hun snart aktuel med sin første roman »Uden for citat«, som udkommer på forlaget Rosinante. Og endelig driver hun sin egen PR- og kommunikationsvirksomhed, Larrain Consult, der blandt andet står for medietræning og konsulentopgaver.
På Journalisten.dk bliver hun en del af websitets omfattende blogunivers, som også tæller fotografer, politikere, eksperter i new media og medierådgivere samt andre journalister.
Læs Paulas første blogindlæg her.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"....hendes fantastisk humoristiske pen, usædvanligt høje krav til etik og moral og enorme indsigt i medieverdenen..........." Der er åbenbart ingen ende på superlativerne omkring Paula L.
Gaaaaab.
Fordi alle ugebladene markedsfører oplæsere i fuldstændig overdreven grad, behøver journalisten.dk da ikke gøre det samme. Handler det ikke om indhold her på sitet?
Jeg kan heller ikke lide denne næsegrus beundring for en kvinde, hvis højeste politiske mål var genindførelse af morgensang i folkeskolen. Det er en ommer...den tekst!
Du er da vist en værre ondskabsfuld lille rådden en, hva Preben?! Eller også er det bare det indtryk, du efterlader. Helt så ferm til det at forstå er du i hvert fald ikke. Hvis du ikke forstår symbolikken i at genindføre et nationalt og kulturelt islæt i folkeskolen, så fint nok med det. Men du skal ikke uimodsagt påstå, at det var mit højeste politiske mål. Det gjaldt kun for de medier, som syntes det var sjovere at drille end at være reelle formidlere af fakta. Børsen skrev dog en udmærket artikel på baggrund af mit forslag om at indføre brugerbetaling ved lægebesøg i lighed med i Sverige og Norge for på den måde at finansiere en fjernelse af marginalskatten. Men du læser velsagtens ikke Børsen og har vel nok i egne fordomme. Fire ord til dig, du: Stik piben ind, Preben!
Preben Nyborg Madsens debat-form på nettet efterlader et underligt indtryk, men han er en gæv og dygtig fagperson - blot til venlig orientering.
Jeg hørte udsendelsen med sig på Medier og Mennesker og har læst dine indlæg her på journalisten.dk
Dejligt med dine friske og velplacerede spark.
Udviklingen er beskæmmende - og hvordan hutlen vi kan ændre på den, må guderne vide.
Jeg har en underlig fornemmelse af, at de faglige og etiske spark alene kan bruges som lidt snak om tingenes tilstand, uden der af den grund sker ret meget.
Samfundsudviklingen og den voldsomme økonomi og velfærd, der er blevet hverdag for stort set alle danskere, fravælger tanke, etik og moral og tilvælger bl.a. Se & Hør.
Det er ganske tankevækkende, at det journalistiske håndværk nu skal gradbøjes og blogges til her på vores eget forbunds hjemmeside af en, der så tydeligt har valgt ikke at være journalist længere (som Larrain udtaler sig om i seneste udgave af Mennesker og Medier).
Jeg får næsten lyst til en tudekiks...
Flere